Blog

Published On: 23. maj 20240 Comments

Crowdfunding har vist sig at være en særdeles god måde for iværksættere og små
og mellemstore virksomheder (SMV’er) at rejse kapital på. Det er en metode, der
bryder med de traditionelle finansierings veje og giver adgang til et globalt publikum
af potentielle investorer/backers.

Dog medfører crowdfunding også visse udfordringer, især når det kommer til den
strikte regulering mod hvidvask af penge. Disse udfordringer kræver innovative
løsninger for at sikre, at crowdfunding kan fortsætte med at vokse som en levedygtig
finansieringskilde.

Det udmøntes i at mange iværksættere oplever vanskeligheder med at
åbne erhvervskonti, når de angiver crowdfunding som deres
finansieringskilde.

Bankerne, i deres rolle som frontlinje mod hvidvask, er ofte tilbageholdende med at
acceptere kunder, der har indsamlet penge gennem crowdfunding. Dette skyldes
bekymring for, at midlerne kan stamme fra eller anvendes til ulovlige formål.

På den baggrund af at der har været nogle store hvidvask-skandaler med milliarder af kroner, så rammer det nu muligheden for at danske iværksættere kan komme ud over rampen og skabe fremtidens vækst og arbejdspladser. Her er de danske banker mere rigide
end deres europæiske kolleger – især fra nogle af vores nabolande. Det kommer jeg tilbage
til.

En konstruktiv løsning på problemet kunne være, hvis vi får skabt et langt
tættere samarbejde mellem crowdfunding-platforme og finansielle institutioner, hvor
der etableres klare retningslinjer og verifikationsprocesser for crowdfunding-
kampagner. Dette ville ikke kun hjælpe iværksættere med at få adgang til
banktjenester, men også sikre, at crowdfunding forbliver et sikkert og pålideligt
finansieringsalternativ.

Tilsvarende støder mange virksomheder, der allerede har en erhvervskonto, ind i
problemer, når de modtager finansiering fra en crowdfunding-kampagne.

Bankerne kan vælge at “spærre”; disse midler i flere måneder, mens de undersøger
oprindelsen af pengene. Dette er ikke kun en tidskrævende proces, men det kan også
forhindre virksomheder i at anvende deres nyerhvervede kapital, hvilket potentielt
kan kvæle væksten. En løsning herpå kunne være at udvikle standardiserede
rapporteringsformater og automatiserede systemer til at spore og verificere
crowdfunding-transaktioner, hvilket vil lette bankernes due diligence-proces og
minimere forsinkelserne i frigivelsen af midler.

Med udsigterne til en ny iværksætterstrategi, der åbner op for investerings
crowdfunding ved at ændre lovgivningen, er det afgørende, at disse spørgsmål
adresseres effektivt. Hvis ikke, risikerer vi at hæmme den potentielle vækst og
innovation, som crowdfunding kan bringe til det danske erhvervsliv.

Et lyspunkt i denne diskussion er eksempler fra Tyskland, Norge og Schweiz, hvor
samarbejder mellem crowdfunding-platforme og banker har vist sig at være en
effektiv måde at overvinde hvidvask udfordringerne på. I disse lande er der set
eksempler på, at banker direkte involverer sig i crowdfunding ved enten at drive
deres egne platforme eller ved at etablere partnerskaber med eksisterende
platforme.

Disse samarbejder har ført til udviklingen af mere strømlinede processer for
verifikation og overførsel af midler, hvilket minimerer risikoen for hvidvask og
samtidig støtter iværksætteres adgang til finansiering.

At tage ved lære af disse internationale eksempler kunne være nøglen til at overvinde
de nuværende udfordringer med crowdfunding i Danmark. Ved at fremme
samarbejde mellem banker og crowdfunding-platforme, kan vi skabe en mere
inklusiv og effektiv finansieringsmodel, der både understøtter iværksættere og
opretholder integriteten af vores finansielle system.

Dette vil kræve en fælles indsats fra regeringen, den finansielle sektor og
crowdfunding-platformene, men resultatet vil være en stærkere, mere innovativ
økonomi, der er i stand til at udnytte det fulde potentiale af crowdfunding.

I de kommende forhandlinger om en ny iværksætterstrategi i Folketingets
Erhvervsudvalg, står medlemmerne over for en væsentlig opgave: at skabe bedre
vilkår for kapitalfremskaffelse, herunder crowdfunding.

Regeringen har i sit regeringsgrundlag udtrykt et ønske om at gøre det nemmere for
danskerne at blive medejere af iværksættervirksomheder samt små og mellemstore
virksomheder (SMV’er). Dette ambitiøse mål kræver nødvendigvis en tilpasning af
eksisterende lovgivning og retningslinjer – særligt i forhold til hvidvask og
Selskabslovens § 1, stk. 3.

Den foreslåede ændring af Selskabsloven, sigter mod at åbne op for investerings crowdfunding ved at tillade anpartsselskaber (ApS) at rejse risikovillig kapital på denne måde. Dette vil markant udvide mulighederne for crowdfunding og potentielt tiltrække en bredere gruppe af investorer til at støtte iværksætteri og innovation i Danmark. For at realisere disse muligheder er det imidlertid afgørende, at der findes en balance mellem at fremme kapitalfremskaffelse og opretholde nødvendige foranstaltninger mod hvidvask.

For at adressere bankernes opfattelse af crowdfunding og hvidvask kunne
Erhvervsudvalget overveje at iværksætte de løsningsforslag, der blev fremlagt
tidligere: etablering af et tættere samarbejde mellem crowdfunding-platforme og
finansielle institutioner, udvikling af standardiserede verifikationsprocesser og
rapporteringsformater, samt fremme af internationale bedste praksisser gennem
samarbejder mellem banker og crowdfunding-platforme. Disse tiltag vil ikke kun lette
bankernes due diligence-processer, men også skabe en mere gunstig ramme for
crowdfunding som en legitim og sikker finansieringskilde. Derudover kan man med
fordel ændre den nationale risikovurdering, hvori crowdfunding står som en moderat
risiko for hvidvask, til ingen risiko. Ligesom man via Finanstilsynet kan pålægger
bankerne ikke at overimplementere – da de fleste banker anser crowdfunding som
høj risiko for hvidvask – i takt med at fælles løsninger findes.

At lempe bestemmelserne for hvidvask bør dog gøres med forsigtighed og altid med
et øje for de potentielle risici. Det er vigtigt, at Danmark fortsætter med at overholde
internationale standarder og forpligtelser i kampen mod hvidvask, samtidig med at
der skabes et mere fleksibelt og iværksætter venligt erhvervsklima. Ved at tage disse
skridt kan Erhvervsudvalget og Folketinget bidrage til at sikre, at Danmark forbliver i
frontlinjen af finansiel innovation og iværksætteri, samtidig med at den finansielle
integritet bevares.

Leave A Comment

Kategorier