Blog

ICOér får masser af mediedækning. Og alene i 2017 bliv der på verdensplan rejst knap 4 mia. $.
Er ICOér dermed fremtidens måde at rejse penge på til opstarts- og vækstvirksomheder? Eller er det en ny boble, der snart brister?
Lad os indledningsvis se på hvad begrebet ICO dækker over.
ICOér foregår på nettet og kapitalen rejses fra en bred kreds af investorer, der ikke på forhånd har kendskab til hananden. Dermed minder det utroligt meget om crowdfunding.
Ved en ICO knyttes der visse egenskaber til kryptovalutaen – og herved får vi en token, som er det investor modtager. Denne kan så enten have karakter af rettigheder til en fremtidig vare eller tjenesteydelse – eller en værdipapirlignende egenskab i form af en ejerandel i virksomheden.
Materialet, som investor præsenteres for er typisk et ”whitepaper” – og intet andet. Whitepaper kan sidestilles med en forretningsplan. Og ligesom der er masser af standardforretningsplaner på nettet er der tilsvarende standard ”whitepaper”- lige til at fylde ud. Kun sjældent har den virksomhed, der udbyder ICOén et produkt i markedet eller en prototype, der kan demonstreres.
Det positive ved ICOér er at der skabt en reel global kapitalfremskaffelsesmodel, som fungerer omkostningseffektivt på tværs af landegrænserne. Det kapitalmarked har vi ikke i dag for de små og mellemstore vækstvirksomheder. Blockchainen faciliterer den tillid der er nødvendig.
På den negative side ser vi, at der indtil nu har været tale om meget tidlige virksomheder – oftest er der ikke mere end en forretningsplan – eller i ICO sprog whitepapers. Al statistik viser at langt den overvejende del af disse virksomheder ikke overlever – uanset hvordan de har fået kapital – og hvorfor skulle det gå dem anderledes bare fordi kapitalfremskaffelsen foregår via en ICO ? Hertil kommer at investor får en token baseret på en kryptovaluta, hvis kursdannelse også er umådelig usikker og volatil. Så nu ganger vi risiko med risiko – det kan man karakterisere som risiko i anden potens. Og endelig foregår det i et ikke transparent og ureguleret miljø, hvor kun ganske få – og det er altså ikke den almindelige investor – har overblikket over hvad der foregår.
Dansk Crowdfunding Forening har som sådan ikke en holdning til ICOér og er derfor indifferente i forhold til om en virksomhed rejser kapital i DKK, euro, £, $ eller en kryptovaluta – forudsat at spillereglerne er ens for alle. Og helt centralt her er transparens og den beskyttelse investorerne har krav på – og som de i dag er sikret i de regulerede modeller. Dansk Crowdfunding Forening vil derfor hilse det velkomment at der etableres helt faste regulatoriske rammer for ICOér – ikke blot i Danmark men i hele EU.
Konklusionen bliver, at som virksomhed skal man være umådelig varsom med at lave en ICO. Man havner meget nemt i det regulerede finansielle system – men uden at have de fornødne tilladelser på plads.
Som investor skal man være klar over at dette som udgangspunkt er et ureguleret marked. Der er dermed ingen beskyttelse fra forbruger- og finansiel lovgivning. I tillæg er der tale om virksomheder med ekstremt høje risici – og endeligt er det hele bundet op på en kryptovaluta, som i sig selv indeholder en ekstrem risiko på værdien.
 
Indlægget er skrevet af bestyrelsesmedlem Søren Stenderup, CEO Crowdinvest.
For yderligere information kontakt Søren Stenderup på ss@crowdinvest.dk eller mobil +45 4247 6524