Blog

I et for nyligt udarbejdet akademisk skriv “Equity Crowdfunding in Denmark – A study of the scope and dynamics of a new financial phenomenon” ser Thor Laage-Petersen & Sigurd Muus Steffensen på Equity Crowdfunding anno 2014 i en økonomisk, lovgivningsmæssig og sociologisk kontekst. Projektet fastlægger de socio-økonomiske forhold, der har ført til fremkomsten af Equity Crowdfunding og den dynamik, der finder sted på Equity Crowdfunding markedet, samt de ledelsesmæssige konsekvenser af at skulle beskæftige sig med en crowd i modsætning til de traditionelle måder at skabe egenkapital på (typisk Friends & Family, Angel Investors og Venture kapitalister).
I analysen drages paralleller til tidligere økonomiske bevægelser, der har formet det moderne danske samfund, samt den tekniske udvikling af internettet, som har ført frem til muligheden af at implementere Equity Crowdfunding. Den økonomiske og sociologiske dynamik vurderes når skarer af mennesker mødes for at investere og en vurdering foretages af de potentielle fordele og udfordringer dette nye finansielle miljø har og vurderer hvilke projekter og virksomheder, der er mest modne til at modtage midler fra EC miljøet, ud fra en række karakteristikker og vurderer hvorvidt Equity Crowdfunding kunne betragtes som gavnlig for den aggregerede samfundsmæssige velfærd. I relation til strategisk ledelse og organisatorisk dynamik benyttes Ralph D. Stacey som teoretiker, med hans vægt på kaos og kompleksitet, i en analyse af, hvordan ledere af virksomheder kan anskue den organisatoriske dynamik, der finder sted under en crowdfunding proces og hvordan lederen ikke bør være en fjern administrator af dialogen, men selv være strategiskabende i sin tilgang ved at fordybe og forankre sig i de sociale teknologier.
Med fremkomsten af internettet er kommet nye metoder og teknikker til at understøtte iværksætteri. Equity Crowdfunding har sine rødder i crowdsourcing – en metode til at opnå viden fra et stort antal mennesker med interesse i projektet, og få dem til at bidrage til udviklingen – og via Crowdfunding, hvor folk donerer midler for selv at være med til påvirke projekter hvori der er et interessefællesskab. Equity Crowdfunding er løftet om lavere kapitalomkostninger i forhold til traditionelle former for finansiering. Forandringen er, at de nu bliver nødt til at leve uden den ekspertise, som den professionelle investor kan levere, men høste denne viden fra en større mængde mennesker, der ikke nødvendigvis besidder samme spidskompetencer som forankret i de værende kapitalformer. Equity Crowdfunding er en ny måde at komme ind på ventures tidligt og dele dine oplevelser med spirende Equity Crowdfunding fællesskaber. På negativsiden kan informationsasymmetri opstå, fordi det traditionelle ansigt-til-ansigt møde mellem iværksættere og investorer er blevet overflødigt og dermed fjerne en central screeningproces af iværksætterfinansieringen. Dette er et vilkår og den nye måde at agere på kræver en omstilling for virksomheden der søger kapital tidligt på sin modenhedskurve. Equity Crowdfunding kunne blive en supplerende form for finansiering, et screening marked, hvor højrisiko-ventures kunne teste kvaliteten af deres ideer, før der flyttes “institutionelle” penge.
Hvordan Crowdfundede kapitalandele prissættes, er ikke let at besvare, men et produkt af mange variabler. Antages det udstedende selskab at have en erklæret udbytte-politik, kan væksten af udbyttet og afkastkrav blive brugt til at nå frem til nutidsværdi på aktien, men Equity Crowdfunding er sjældent spørgsmålet om, hvor meget udbyttet vokser, men snarere hvor meget udbytte, hvis nogen. CAPM modellen bruger den risikofrie rente, markedsrisikopræmien og beta-koefficient for at bestemme mængden af systematiske risiko til stede i en aktiv og følgelig egenkapitalforrentningen påkrævet. Modellen indeholder imidlertid utilstrækkelige elementer, da den ikke tager til indtægt det passende afkast for de meget risikofyldte start-up virksomheder, der definerer op Equity Crowdfunding segmentet, men i stedet kategoriserer risikoen ved at se på industrien og det gennemsnitlige afkast over en given periode. Man kunne dog forestille sig, at den ekstra risiko det er at være en start-up kunne kategoriseres som værende usystematisk risiko. Dette aspekt, er den økonomiske risiko ved Crowdfunded Equity aktier, der følger af den grad af gearing i kapitalstrukturen af selskaberne. Kapitalstrukturen og dens konsekvenser for mængden af gearing, er et kendt problem for økonomisk teori, og der er forskellige teorier med hver deres egen særlige tilgang til at forklare, hvorfor verden ser ud som den gør. Men én ting er teoretiske recepter andet er den virkelige verdens erfaring. De lande, der har gjort det muligt at rejse kapital via Equity Crowdfunding som finansieringsinstrument, er det mere et spørgsmål om at opnå kapital, end det er et spørgsmål om at opnå den rette. For mange investorer, bliver private equity en attraktiv løsning, når lånefinansiering er knap, som vi særligt har set det siden 2008, og frygten for dilution eller aktieejerskabet bliver dermed et mindre problem, hvis alternativet er ingenting. I denne forstand kan Equity Crowdfunding aktier og deres prissætning forstås som en reaktion på den traditionelle kapitalformer såsom venturekapitalister og Angel Investorer, der søger indflydelse og ikke mindst exitstrategi i virksomheden. Equity Crowdfunding kunne opfattes som et alternativ, der udvander aktieejerskabet, men til så stor en gruppe af mennesker, der hver for sig har en lille vægt, at problemet er blevet mindre.
Potentialet for virksomheden er stort, hvis den formår at udnytte den aggregerede viden forankret i crowd’en, men for at kunne afdække denne må virksomhedsejeren forstå de sociale mekanismer der er i spil i de sociale teknologier. De vigtige erfaringer fra Stacey er, at dette ikke kan ske uden at lederen er ’immersed’ i samtalen eller som Bourdieu kalder for at være ‘preoccupied in the game’. Virksomheden skal dedikere sig til processen med at levere information og vigtigst engageret berette om drømmen om virksomheden. Hvis crowd’en kan følge og engagere sig i de ønsker og intentioner som ejeren har for sin virksomhed, er sandsynligheden for, at crowden vil købe ind på drømmen forbedret. Alt i mens lederen er ’preoccupied in the game’, skal denne stadig være opmærksom på, hvordan man holder en friktion mellem legitime og skyggetemaer og hvis ikke til stede, selv er diskursskabende for at fastholde den nødvendige friktion i dialogen. Stacey beretter dog som en af hans pointer at ingen kan være i absolut kontrol af det ’interplay’ der foregår i et netværk og at ingen således hverken som individ eller i grupperinger kan vælge de ’pupulationwide’ aktivitetsmønstre som materialiserer sig. Udfaldet af hændelser er derimod baseret på interplay’et af ønsker og intentioner. Den lokale interaktion er i sidste ende determinerende for hvordan større sociale mønstre udvikler sig, og at det er konversationen der i sidste ende skaber ændringen. Mønstre opstår således lokalt og globalt på samme tid – de opstår uden en decideret plan eller blueprint men menneskets ønsker, fantasier, drømme og forventninger er med igennem vores dialoger til at forme vores samtalepartnere. Det enkeltes individ egen motivation er således drivende for den lokale interaktion og dermed også på et større plan de globale mønstre. Stacey ser ingen polaritet af intentioner og emergens af dialogen, idet mønstrene opstår i interplay’et af mange intentioner, som således reflekterer mange forskellige følelser og etiske og uetiske handlinger. Dette syn på hvorledes kreativitet og innovation opstår i netværk er anderledes end det som de dominerende Strategic Choice diskurser præsenterer.
Alt i alt, Equity Crowdfunding er et fascinerende nyt fænomen, som har potentiale til at ændre spillet af entreprenøriel finansiering, eller mislykkes fuldstændigt som et marked på grund af asymmetrisk information.
Se projektet her