Blog
De seneste dage har der været en del skriverier om regulering af crowdfunding, og sågar et §20 spørgsmål til Erhvervsministeren om yderligere forbrugerbeskyttelse på de finansielle typer af crowdfunding – låne og investerings crowdfunding. En debat vi hilser velkommen, og til enhver tid vil være en del af.
I Danmark har vi, efter vores opfattelse, den mest liberale regulering på området for finansiel crowdfunding, altså de to typer af crowdfunding, der anvendes til kapitalfremskaffelse, nemlig peer-to-peer lending (låne crowdfunding) og investeringscrowdfunding (aktie crowdfunding). Vi følger i Danmark de EU direktiver, der ligger til grund for lovgivningen. I Danmark har vi i modsætning til flere andre EU-lande valgt ikke at have særlovgivning på området. Dermed har danske investorer allerede det højeste niveau af forbrugerbeskyttelse, hvilket netop er et af formålene med MiFID direktivet. Niveauet svarer dermed til hvad man eksempelvis har i England, som er Europa´s mest udviklede crowdfunding marked – og i øvrigt Europa´s største finansielle marked.
Vi mener markedet skal drive udviklingen, under de til enhver tid gældende regler. Dansk Crowdfunding Forening er den forening der vil arbejde for at alle aktører overholder reglerne. Uanset om disse allerde er gældende, eller kommer på bagkant fordi udviklingen nogen gange går hurtigere end lovgivningen. Foreningen vil være den fremaddrivende kraft for markedet, til gavn for alle 4 typer af crowdfunding.
Alle finansielle crowdfunding platforme i Danmark er under Finanstilsynets kompetente myndighed. Således skal alle finansielle platforme – låne og investering – have licens i form af henholdsvis Betalingsinstitut og/eller Fondsmægler/banklicens. Finanstilsynet er her også kontrolmyndighed. Alle platforme skal udover den finansielle lovgivning m.v. overholde Forbrugeraftaleloven (fortrydelsesret ved fjernsalg af finansielle ydelser), samt markedsføringsloven. I Markedsføringsloven gælder der bl.a. et et generelt krav om, at markedsføringen ikke må være mangelfuld, vildledende og at der ikke må anvendes urigtige angivelser eller udelades væsentlige informationer.
Det at drive en finansiel platform er et ansvarsfuldt hverv. For at få licensen skal man havde de nødvendige kompetencer og erfaring. Man skal være Fit & Proper godkendt og overholde lovgivningen. I modsat vil Finanstilsynet skride ind med påbud, og andre sanktioner.
Der er således allerede tilstrækkelig med lovgivning der beskytter forbrugerne, og kompetente myndigheder som Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden der overvåger at alle overholder reglerne.
I diskussionen om den såkaldte “hensigtsmæssighedstest” (MiFID), som er gældende for investeringer i værdipapirer, men ikke ved investering i peer-to-peer lån er situationen ikke umiddelbart helt enkel. Et betalingsinstitut med en “stor licens” kan passporte denne til samtlige øvrige EU-lande. Dermed kan udenlandske platforme også opererer i Danmark – men de er stadig underlagt hjemlandets regler. Så vælger Danmark her at gå enegang, så mindsker man danske platforme´s konkurrencevene set i forhold til udenlandske. Og dermed den frie konkurrence på det indre marked.
Det er vigtigt at fastslå, at placerer man sine midler i et pengeinstitut, så er man dækket af indskydergarantien. Investerer man gennem en Peer-to-Peer platform har man ikke denne fordel, såfremt låntager misligholder lånet. Til gengæld får man en langt højere rente gennem Peer-to-Peer platformen. Risiko og afkast går altid hånd i hånd og det må være op til den enkelte investor at gøre op med sig selv, hvor risikovillig man er. Et ønske fra vores side er, at indskydergarantien også gælder for indskud gennem en peer-to-peer platform.
I Dansk Crowdfunding Forening vil vi til enhver tid indgå i dialog med politikere, myndigheder og andre interessenter der ønsker at udvikle crowdfunding markedet i Danmark.
Michael Eis
Næstformand