Blog

Hensigtsmæssighedstesten 

Baggrunden for testen er, at den der formidler investeringen i aktien eller obligationen – typisk bank eller fondsmægler – skal sikre sig, at det er hensigtsmæssigt. For at vurdere det beder man om oplysninger fra investor på 2 niveauer:

A: Viden om de forskellige værdipapirer
Er investor f.eks. klar over, at når man køber en aktie, så køber man en andel af virksomheden. Og går det godt for virksomheden, så vil aktien som udgangspunkt stige værdi. Og omvendt er aktien værdiløs, hvis virksomheden går konkurs. Tilsvarende vil man også være sikker på, at investor er helt klar over, at når man investerer i en obligation, så yder man i realiteten et lån til virksomeden, der sælger obligationen.

B. Uddannelse, jobmæssig baggrund og erfaring med at investere
Lovgivers tanke med dette har sikkert været, at hvis man kan tage en længerevarende uddannelse (bachelorniveau eller højere), så har man en vis evne til at sætte sig ind i komplicerede problemstillinger og vurdere ting med en kritisk sans. Og derfor kan man sandsynligvis vurdere investeringstilbyd. Tilsvarende vil det samme være gældende, hvis man har – eller har haft – en ledende stilling eller været med til at starte en virksomhed. Og endelig vil investeringserfaring sikre, at man har et grundlag at træffe beslutninger på.
Konklusionen er, at har man som investor god paratviden om det basale omkring værdipapirer og har man erfaring med at investere og/eller relevant uddannelsesmæssig/jobmæssig erfaring , ja så er man godt klædt på til at investere i unoterede aktier/obligationer. Og har man ikke denne viden eller erfaring, ja så er det nok bedre at man som investor holder sig til børsnoterede aktier og obligationer.