Blog

Regeringens Finanslovsudkast på området Iværksætterindsats og vækstvirksomheder repræsenterer et skridt i den rigtige retning, men er slet ikke tilstrækkeligt, udtaler Frederik Ploug Søgaard, formand for Dansk Crowdfunding Forening.
Uambitiøst investeringsfradrag
Ved fremlæggelse af den nuværende Finanslov for godt 12 måneder siden udtalte Erhvervs-og Vækstminister Troels Lund Poulsen: ”Adgangen til vækstkapital, -finansiering og kompetencer for iværksættere og mindre virksomheder skal være lige så god som i de bedste, sammenlignelige lande i Europa”.
I Regeringens forslag til investeringsfradrag viser det fremlagte eksempel, at med en investering på 650.000 kr opnås over en 10-års periode et nettofradrag på ca. 90.000 kr. eller knap 14%. I England er det tilsvarende straksfradrag for samme virksomhedstype henholdsvis på 30% / 50%. Og beholder den engelske investor sine aktier i 3 år eller mere er en eventuel kapitalgevinst skattefri – i Danmark beskattes den med minimum 25% – også efter Finanslovsforslaget. Dermed er ministeren langt fra at være i mål i forhold til sin udmelding for 12 måneder siden.
Skattefritagelse for IVS-selskaber addresserer ikke problemerne
I September 2015 offentliggjorde Dansk Erhverv en analyse bl.a. omfattende udviklingen for IVS-selskaber. Dansk Erhverv konkluderer på baggrund af tallene: ”Vi ved, at minimum hver tredje af de nye virksomheder vil få svært ved at fylde fem år. Det skyldes ikke mindst, at det i Danmark er svært at rejse den risikovillige kapital, der er afgørende for, at virksomheder med innovations- og vækstpotentiale kan udvikle sig og på sigt bidrage til vækst og jobskabelse. ”
Vil man virkelig gøre noget ved iværksætternes evne til at slå rod i Danmark, skal man sørge for, at de levedygtige virksomhedsidéer kan skaffe den nødvendige kapital til vækst og udvikling, og det kniber det fortsat med på den indenlandske iværksætter-scene”.
Skattefrihed hjælper ikke flertallet af IVS-selskaber. Det gør kun adgangen til risikovillig kapital. Regeringens forslag er dermed i bedste fald uden væsentlig vækstfremmende effekt. Den foreslåede ramme på 750 mio. kr. kan med fordel omfordeles til det foreslåede investorfradrag, som dermed kommer på niveau med den engelske ordning. Helt i overensstemmelse med Troels Lund Poulsen´s udmelding for godt et år siden.
Yderligere må kun aktieselskaber udbyde kapitalandele til offentligheden. Ved at begrænse skattefriheden til IVS-selskaber fjerner man adgangen til finansiering gennem offentlige udbud – eksempelvis i form af crowdfunding.
Godt initiativ mht. anvendelse af private pensionsordninger – men ikke helt gennemtænkt
Grænsen for hvor meget private pensionsopsparere mindst skal investere i ét selskab nedsættes fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Andelen af pensionsopsparinger under 2 mio. kr., der kan investeres i unoterede aktier, forhøjes fra 20 pct. til 25 pct. For den del af opsparingen, der ligger over 2 mio. kr., fjernes begrænsningerne for, hvor meget der kan investeres i unoterede aktier.
Dette betyder, at har man blot 200.000 kr. på sin pensionsopsparing kan man investere de krævede 50.000 kr. Men har man f.eks. allerede 2 mio. kr. på sin pensionsopsparing kan man starte med at investere 25% af dette – eller 500.000. Men alt over 2 mio. kr. er uden begrænsning. Så den velhavende der øsnker at investere i unoterede selskaber vil så først indbetale til sin pension – det giver ca. 50% i skattefradrag – og herefter investere. Det er jo langt bedre end at ”nøjes” med et investorfradrag, der kun er 14%. Tilmed beskattes gevinst i pensionsordninger med PAL skatten på 15,9% – sammenlignet med kapitalgevinstskat som efter det foreslåede starter med 25%. ”Modydelsen” for investor er dog, at pengene skal blive i pensionsordningen – men for disse velhavere er det nok et mindre problem.
Selv om minimum investering nedsættes til 50.000 kr. er der ingen evidens for, at dette tal er det rigtige. Gennemsnitsinvesteringen på crowdfunding platforme i UK er lige over £2000 – og i Finland godt 2.000 Euro – så der er langt mere evidens for at beløbet bør være 25.000 kr. Så kan investor bedre skabe en portefølje hvilket er en afmåderne at minimerer risici på
Endelig bør lovgivningen også åbne mulighed for at pensionsmidlerne kan anvendes til de såkaldte Peer-to-Peer lån. Det har man bl.a. gjort i UK gennem en lovændring, og dette har accelereret dette alternative lånemarked.
Sidst – men ikke mindst. Regeringen skriver i kommentar til forslaget, at det ikke har nogen prevenumæssige konsekvenser for statsfinanserne. Så hvorfor ikke bare gøre et godt forslag endnu bedre – når det nu er en gratis omgang