Crowdfunding rapport 2020

Markant fremgang på det danske crowdfunding marked i 2020.

2020 blev et travlt og godt år for dansk crowdfunding.

En markant stigning til ialt 370 mio kroner. Båret frem af, at vi nu (endelig) har fået gang i investerings crowdfunding (aktie crowdfunding / Equity crowdfunding), og ejendoms crowdfunding (real estate crowdfunding) vinder indpas.

Låne crowdfunding, erhvervslån, oplevede en lille tilbagegang i forretningsomfanget.

Det er stadigvæk brancher som Handel og Industri der står for mere end 50 % af alle lån i Danmark – og lidt over 60 % af alle lånene er under 500.000 kr.. 10 % er over 1 mill. kroner. Det største stigning findes i lån under 250.000 kr..

Langt de fleste lån ligger i rentespændet 0 – 9,99 % (+ rente) – og der er en tendens til at lånene får længere løbetid (4 år +).

Reward crowdfunding oplevede en stigning på mere end 10 mill. kroner, og det er stadigvæk i kategorierne Bøger, magsiner, udgivelser, film, video og musik der er mest aktivitet. Skarpt forfulgt at Spil og Produkt Design. Beløbmæssigt er Produkt Design den kategori (igen) har der er rejst fleste kroner.

Over 40 % af alle reward projekter rejser mindre end 25.000 kr., Cirka 50 % er over 50.000 kr. og en ganske lille del 250.000 kroner +.

Investerings crowdfunding er for første gang med i opgørelsen, og kommer ind med 60.000.000 kroner. Fordelt på 12 virksomheder. Alle (desværre) rejst på udenlandske platforme.

I år har vi valgt IKKE at medtage donations crowdfunding, da markedet er sløret – og der er ikke nogen DK platform at læne sig op af.

Ejendomscrowdfunding bidrager med 175.000.000 kroner i rapporter, under crowdlending, men altså udskilt i egen kategori.

Rapporten kan downloades her.

Spørgsmål kan rettes til Formand Michael Eis på +452396 0909 eller kontakt@danskcrowdfundingforening.dk

Investerings crowdfunding i Danmark – kæmpe uforløst potentiale

I Dansk Crowdfunding Forening har vi utrætteligt kæmpet for at få investeringscrowdfunding – også kaldet aktiecrowdfunding –  placeret på Danmarkskortet – i mere end 7 år.

2 af bestyrelsesmedlemmerne etablerede den første danske platform, Crowdinvest, og vi har i EU regi sat afgørende fingeraftryk på det fælleseuropæiske Crowdfundingdirektiv, som blev vedtaget i starten af oktober 2020.

Nu er implementeringsprocessen sat i gang da Danmark skal have direktivet skrevet ind i den finansielle lovgivning inden udgangen af 2021 – på linie med alle andre medlemsstater.

Lad os håbe at både politikere og embedsmænd og ikke mindst den finansielle sektor – i form af bankerne – denne gang har forståelsen for, at vi i Danmark ikke denne gang må overimplementere et EU direktiv. Kapital bevæger sig gnidningsfrit på tværs af landegrænser og sporerne skræmmer.

Danske vækstvirksomheder har med succes rejst kapital på den finske platform Invesdoor og senest har trafikalarmen Ooono rejst ca. 12 mio. kr. på engelske Crowdcube – og Wavwpiston tilsvarende ca. 15 mio. kr på engelske Seedrs. De to platforme er iøvrigt ved at fusionerer.

Det interessante er, at både Ooono og Wawepiston har en overvægt af danske investorer. Vi kan med andre ord konkludere, at danskere gerne vil opnå en ejerandel gennem crowdfunding  af disse vækstvirksomheder og uden problemer kan finde vej til de udenlandske platforme. Men det er da ærgeligt, at kapitalsøgende virksomheder såvel som investorer skal have det ekstra besvær med at tage hen over Nordsøen for at finde et velfungerende crowdfunding kapitalmarked. 

Konkret er der 4 indsatsområder vi er nødt til at se på:

  • Selskabslovens bestemmelse om at kun aktieselskaber må udbyde kapitalandele til offentligheden.

    Langt de fleste selskaber er Anpartsselskaber, og samtidig ligger kapitalkravet til et A/S i Danmark på 400.000 kr. langt over EU´s minimumskrav på 25.000€.  Hvad er det lige der gør at knap 6 millioner danskere er så meget klogere end resten af EU´s 250 millioner indbyggere at vi mener at vi skal have EU’s højeste kapitalkrav i et A/S?
  • Placering af kapitalandelene i værdipapirdepotet.

    I Danmark har vi gennem Værdipapircentralen et velfungerende system for opbevaring og registrering af noterede værdipapirer.

    I princippet kan Værdipapircentralen også håndtere unoterede papirer, men omkostningerne er høje. Ude i landets pengeinstitutter kan man slet ikke finde ud af det. Så en kunde der vil investere i en unoteret virksomhed vil hurtigt blive frarådet det.

    I England er en dansk iværksættersucces, CapDesk, godt i gang med at etablere et online og omkostningseffektivt depot- og handelssystem for unoterede papirer. CapDesk er klar til at rulle det ud i resten af Europa. Deres succes skyldes ene og alene at man tilfredsstiler et behov både hos den udbydende virksomhed og hos dens investorer.

    Så vågner danske pengeinstitutter og Værdipapircentralen ikke op, så forsvinder den forretning også til udlandet. Det forbliver en anelse mere besværligt for danske kapitalsøgende virksomheder og deres investorer. Til skade for vores internationale konkurrenceevne.
  • Hensigtsmæssighedstest:

    Ved formidling af unoterede værdipapirer til detailkunder (ikke-professionelle investorer) skal udbyderen – her crowdfundingplatformen – sikre sig at investeringen er hensigtsmæssig for kunden. Dette sikres gennem en såkaldt hensigtsmæssighedstest. Det har vist sig at der er meget stor forskel på hvad kravet til en hensigtsmæssighedstest er i de forskellige medlemslande.  I henhold til det det nye EU-crowdfunding direktiv kan platforme operere på lige fod på tværs af medlemslandene. 

    I Danmark er kravet formentligt det højeste blandt alle EU-lande, hvorfor en dansk platform vil “miste” relativt mange investorer, da de ikke “består” testen.  Dette er så tilsvarende ikke gældende for en platform registreret i et andet medlemsland. 

    Enhver der driver internetbaseret virksomhed ved, at hver gang brugeren oplever forhindringer, så øges sandsynligheden for at brugeren forsvinder. Tålmodigheden er meget begrænset. 

    Selvfølgelig skal der være investorbeskyttelse i form af en Hensigtsmæssighedstest, Men harmoniserer vi ikke på tværs af EU,  så forsvinder den forretning også til udlandet. Og det forbliver en anelse mere besværligt for danske kapitalsøgende virksomheder og deres investorer. Til skade for vores internationale konkurrenceevne.
  • Beskatning af kapitalgevinst på unoterede papirer.

    I Danmark sætter vi først og fremmest vore penge i bolig og sommerbolig. En væsentlig grund er at her er gevinst ved senere salg skattefrit.

    Derefter indbetales til pension. Her beskattes gevinst med 15,9%.

    Er der penge tilbage kan de så placeres i unoterede papirer. Her er gevinstbeskatningen op til 43%. Men fradraget, hvis der er tab, er langt mindre. Så staten vinder hver gang.

    I UK er der nedslag i skatten ved på 30% eller mere ved investering i unoterede virksomheder, der opfylder er række betingelser.

    Lige nu koster det samfundet op mod 19 mia. kr. at lukke minkavlerne – i øvrigt uden at lovgrundlaget var på plads. Dejligt at der var politisk enighed langt hen over midten om en rimelig kompensation til et tvangslukket erhverv.

    Tænk hvis der blev hensat 19 mia. kr. til 30% skatterabat ved investering i opstarts- og vækstvirksomheder. Det ville så udløse yderligere 44 mia. private midler. Tænk hvad der kan bygges af innovative virksomheder for 63 mia. kroner. Tænk hvor mange Covid19 ramte virksomheder der kan genstartes – i stedet for at de fortsat hjælpes af diverse hjælpepakker incl. lån.

    Det vil skabe en uhørt vækst i hele det danske samfund. Via crowdfunding kan alle være med. Lige fra kassemedarbejderen i Netto, sygeplejersken og politibetjenten, pensionisterne og direktøren.

    Det vil være rendyrket økonomisk demokrati og bør kunne samle et politisk flertal hen over midten.

    Mindre end 19 mia. kr. vil også kunne gøre det !

Investerings crowdfunding får ny fokus

Da vi, bestyrelsen i Dansk Crowdfunding Forening, for næsten 10 år siden begyndte at tale om investerings crowdfunding, var der ikke mange der kunne se idéen – endsige forholde sig til hvad vi talte om.

Idéen om at gøre det muligt for os alle sammen at kunne købe ejerandele i unoterede selskaber, på en lovformelig og struktureret måde, var ikke ny men nytænkende.

Lange linier går helt tilbage til Andelsbevægelsens start i slutningen af 1800-tallet, så tanken ligger vel egentlig i vores DNA. Måske bare gemt væk af den manglende investerings- og aktiekultur i Danmark der igennem mange år er blevet ‘opbygget’ i os alle.

Tanken om at sætte sin kapital i spil for profit, for at gøre en forskel, for at støtte lokale virksomheder, skabe aktivitet og arbejdspladser er langsomt, men sikkert forsvundet, men er heldigvis på vej frem igen.

Investerings crowdfunding (aktie crowdfunding eller equity crowdfunding) er en gevinst på mange måder – og derfor er det selvfølgelig glædeligt at større organisationer end vores endelig er begyndt at have fokus på det.

Gevinsterne er nemlig mange.

De unoterede selskaber, og dem er der mere end 300.000 af, mangler kapital og det ‘normale’ kapitalmarked er frosset til. Det startede allerede efter finanskrisen, og er tiltaget igennem de sidste 3-4 år. Corona situationen har ikke gjort det bedre, langt væk.

Selskaberne mangler kapital, og på den anden side har der aldrig stået flere penge i de danske pengeinstitutter, på anfordring.

Forrentningsmulighederne for de penge der står i banken er meget begrænset. Negativ rente er blevet virkelighed, aktie markedet er volatilt og efter manges overbevisning på en top.

Investerings crowdfunding løser begge udfordringer.

Fornyet fokus og udfordringerne

Derfor er det godt, at organisationer som Dansk Industri er vågnet op, og begyndt at sætte fokus på investerings crowdfunding.

Der er dog stadigvæk ikke række udfordringer der skal løses fra politisk side – inden det fulde potentiale kan udfolde sig.

En af de væsentlige udfordringer er at de regulatoriske rammer er mere snævre tolket i Danmark, end i andre EU lande.

Derfor har danske virksomheder, som har været interesserede i crowdfunding, da også fundet vej til de udenlandske platforme – og dermed ufrivilligt fravalgt kapitalrejsningen i Danmark.

I oktober 2020 vedtog EU-parlamentet iøvrigt et direktiv der regulerer investeringscrowdfunding i alle medlemslande. https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32020R1503&from=EN Hvis du ikke vil læse hele direktivet, så har  Plesner har været venlige og skrive en Pixi-udgave – den finder du her: https://www.plesner.com/insights/artikler/2020/10/european-crowdfunding-platforms?sc_lang=da-DK

Et væsentligt element er, at en investerings crowdfunding platform registreret i et EU-land vil kunne passporte sin licens til samtlige medlemslande. Endvidere kan udbud på en platform tilsvarende markedsføres i samtlige medlemslande. Det giver sig selv, at hvis Danmark overimplementerer direktivet, så vil konsekvenserne være:

  • Der bliver ikke etableret danske platforme, idet platforme med interesse for det danske marked vil etablere sig i udlandet og passporte licensen ind i Danmark
  • Danske virksomheder vil rejse kapital i Danmark, men via udenlandske platforme.
  • Forringet regulatorisk tilsyn. Da tilsynet ligger hos den ansvarlige myndighed i etableringslandet vil tilsynet alt andet lige være ringere i det lande, hvortil licenser passportes. Så hvis man politisk og/eller hos myndigheder (Erhvervsstyrelsen/Finanstilsynet) mener at overimplementering styrker forbrugerbeskyttelsen, så vil resultatet i realiteten være det modsatte.

Ydermere er der i relation til investeringscrowdfunding flg. problemstillinger som man skal være særligt opmærksom på.

Krav om A/S – Selskabsloven §1 stk. 3.

I Danmark må kun kapitalandele i Aktieselskaber udbydes til offentligheden. Det skaber nogle udfordringer, da langt de fleste af kapitalsøgende selskaber er ApS.

Problematikken øges ved det forhold at Danmark har et krav til kapital i et A/S på kr. 400.000,- mens EU´s minimumskrav er 25.000€. Det er dog muligt at stifte et A/S  med indbetaling af 25% af kapitalen såfremt stifterne hæfter for resten indtil selskabskapitalen er kr. 400.000.

Mange er dog ikke opmærksomme på dette.

Et kompromis kunne være et A/S, men med EU´s minimumskrav på 25.000€. Indbetaling af 25% vil så svare til ca. kr. 46.875 og dermed stort set det samme som i et ApS.

Der er nogle reelle argumenter for et A/S. Primært kravet om en bestyrelse samt påtegning af årsrapport af registreres/statsautoriseret revisor. 

‘Fjernsalg’ og fortrydelse

Ved “fjernsalg” af værdipapirer skal der være en fortrydelsesfrist på 14 dage Forbrugeraftalelovens §§14-16.

Samtidig skal kapitalforhøjelse anmeldes til Erhvervsstyrelsen inden 14 dage.

Disse to krav kan i realiteten ikke opfyldes samtidigt. Endvidere går en række oplysningskrav i Forbrugeraftalelovens §§14-16 videre end kravene i “Crowdfundingdirektivet”, hvorfor man skal være særligt opmærksom på dette.

I Direktivet er fortrydelsesfristen eksempelvis til sammenligning 4 dage.

Hensigtmæssighedstesten

 Ved formidling af unoterede værdipapirer til detailkunder (ikke-professionelle investorer) skal udbyderen – her crowdfundingplatformen – sikre sig at investeringen er hensigtsmæssig for kunden.

Dette sikres gennem en såkaldt hensigtsmæssighedstest. Det har vist sig at der er meget stor forskel på hvad kravet til en hensigtsmæssighedstest er i de forskellige medlemslande.

I Danmark er kravet formentligt det højeste blandt alle EU-lande, hvorfor en dansk platform vil “miste” relativt mange investorer, da de ikke “består” testen.  Dette er så tilsvarende ikke gældende for en platform registreret i et andet medlemsland.

Løsningen

Vi deltager stadigvæk i debatten, og bagom med rådgivning og input til alle der har interesse for investerings crowdfunding. Organisationer og på Christiansborg.

Vi har markedskendskab, og sidder til dagligt med de virksomheder der gerne vil søge kapital via investerings crowdfunding, og de danskere der gerne vil sætte deres kapital i spil.

Vi har ad flere omgang forsøgt at starte en investerings crowdfunding platform i Danmark, under de gældende regler, og begge gange har vi måtte kaste håndklædet i ringen. Markedet er her, og de regulatoriske tolkninger forhindre at drive en dansk platform.

Løsningen er båret frem af den viden vi besidder, et #dkpol der er åbne for input og ændringer – og den fornyet fokus investerings crowdfunding får i denne tid.

Vi skal nok præsenterer vores løsningskatalog for alle, incl. regeringen, alle partier, organisationer og andre interessenter.

De væsentligste udfordringer er beskrevet i dette blogindlæg – lad os komme igang med at gøre, og gøre investerings crowdfunding main stream i Danmark. For på den måde at sikre de danske virksomheder kapital, skabelse af nye virksomheder og arbejdspladser – og forny danskernes investeringslyst i unoterede selskaber.

Det er af vores missioner.