Crowdfunding af en socialøkonomisk virksomhed

Så rører aktie crowdfunding markedet endelig på sig her i andedammen, og forhåbentlig ser vi snart danske virksomheder søge finansiering ved at udbyde aktier på en crowdfunding platform i Danmark. Denne gang ser vi på hvad socialøkonomiske virksomheder skal være særligt opmærksomme på, hvis de benytter sig af crowdfunding.
Hvad er en socialøkonomisk virksomhed?
En socialøkonomisk virksomhed er en privat virksomhed, der driver erhvervsvirksomhed med det formål at at fremme særlige sociale formål. Enten ved at arbejde for en målgruppe (fx ved at fremme en særlig samfundsgavnlig sag) eller med en målgruppe (fx ved at ansætte eller på anden måde involvere udsatte personer). Juridiske personer dvs. bl.a. aktieselskaber, anpartsselskaber, iværksætterselskaber, fonde og foreninger kan registreres hos Erhvervsstyrelsen som en socialøkonomisk virksomhed, hvis den:

  •        har et socialt formål
  •       er erhvervsdrivende
  •        er uafhængig af det offentlige
  •        er inddragende og ansvarlig i sit virke og
  •        har en social håndtering af sit overskud ved at anvende sit resultat efter skat efter nogle nærmere angive retningslinjer.

For at kunne registreres som og kalde sig en socialøkonomisk virksomhed skal alle betingelserne være opfyldt og virksomheden skal dokumentere, hvordan den opfylder disse betingelser.
En socialøkonomisk virksomhed er underlagt begrænsninger i relation til at udbetale udbytte, da resultatet primært skal anvendes til socialøkonomiske formål. Der kan maksimalt udbetales op til 35% af virksomhedens resultat efter skat i udbytte. Kapitalejerne er alene berettiget til at modtage en samlet udlodning svarende til ’den oprindeligt indskudte kapital’, står der i loven (men de mener vist af det beløb den pågældende investor har indskudt) med et tillæg af ’en rimelig årlig forretning’. Hvad der anses for en rimelig forrentning bygger på en konkret vurdering, står der i loven. En årlig forrentning på mere end diskontoen plus 15% vil ikke være rimelig, står der videre i loven. Tilsvarende regler gælder for kapitalnedsættelser.
Hvis en virksomhed vælger at udbetale udbytte skal de indsende en beregning til myndighederne, der viser forrentningen af den investerede kapital. Denne beregning skal for hver enkelt kapitalejer identificere (i) hvor mange penge der er investeret, (ii) hvilket år udbytteudbetalingen vedrører (og der kan ikke medregnes år, for hvilke der ikke tidligere er udbetalt udbytte og (iii) hvad der anses for en rimelig forrentning af kapitalen i den periode.
Crowdfunding af en socialøkonomisk virksomhed
Udvalget for socialøkonomiske virksomheder skrev i sin anbefalingsrapport fra september 2013, at crowdfunding vil være en ny mulighed i forhold til at opnå finansiering til forskellige indsatser.
Hvis en socialøkonomisk virksomhed er organiseret i selskabsform, skal det være et aktieselskab for at kunne anvende crowdfunding, da ApS’er og IVS’er ikke offentligt må udbyde anparter.
Derudover skal socialøkonomiske virksomheder særligt gøre sine investorer opmærksom på begrænsningerne i adgangen til udlodninger, herunder udbyttebetalinger, kapitalnedsættelser og (formentlig) likvidationsprovenu. Eventuelle ejeraftaler skal også reflektere, at der er tale om en socialøkonomisk virksomhed og de begrænsninger der gælder for den type virksomhed.
I kapitalselskaber er det bestyrelsen der på baggrund af årets resultat indstiller til generalforsamlingen at træffe beslutning om udbyttebetaling. Bestyrelsen må derfor tage stilling til hvad der for året vil anses for at udgøre en rimelig forrentning af den indskudte kapital henset til, at selskabet er en socialøkonomisk virksomhed.
Loven kræver, at virksomheden laver beregninger over forrentningen af den investerede kapital, og det skal gøres pr. investor og tage hensyn til hvor længe den pågældende har været investor. Det virker meget tungt og upraktisk særligt hvis virksomheden har fået mange investorer i forbindelse med aktiebaseret crowdfunding – og helt umuligt, hvis der etableres mulighed for at handle de pågældende aktier.
Husk nu at udbud af værdipapirer altid bør ske under kyndig rådgivning fra din professionelle rådgiver – ikke din skolekammerat eller din ven ’der ved noget om jura’. 
Dansk Crowdfunding Forening arbejder blandt andet for at udbrede kendskabet til og øge anvendelsen af crowdfunding (også kendt som netværksfinansiering på dansk). Dansk Crowdfunding Forening opfordrer alle aktører i branchen til at overholde gældende love og regler, herunder for ikke at skade branchens renomme og troværdighed.

Aktie crowdfunding: Sådan gør du

Hvis du gerne vil forsøge dig med aktie crowdfunding, kan du udbyde aktier over din egen hjemmeside. Der er fortsat ingen godkendte aktie crowdfunding platforme i Danmark, så et udbud over egen hjemmeside er den eneste mulighed, hvis du skal nå længere end til de 3 F’er (family, friends and fools). Læs med her, så du ved hvad man kan og hvad man ikke kan.
Udbud af anparter
er forsat ikke lovligt – i hvert fald, hvis du udbyder anparter til offentligheden, og det gør du, hvis du giver alle, der gerne vil tegne anparter mulighed for det, hvis du annoncerer på din hjemmeside, facebook eller andre åbne medier og platforme.
Udbud i forbindelse med omdannelse af et anpartsselskab til et aktieselskab
Du kan ikke anvende crowdfunding til rejse kapital til at omdanne et anpartsselskab (kr. 50.000) til et aktieselskab (kr. 500.000). Det skyldes, at et anpartsselskab er og forblive et anpartsselskab indtil der er tegnet kapital nok i anpartsselskabet til, at det opfylder kapitalkravet for et aktieselskab og andre formalia er overholdt. Crowdfunding vil derfor anses for et offentligt udbud af anparter, og det er ikke lovligt.
Udbud af aktier i et aktieselskab under stiftelse
er teoretisk muligt, men i praksis vanskeligt. Normalt stiftes et selskab i ’et step’ ved underskrivelse af stiftelsesdokumentet og samtidig tegning af aktierne (af stifterne), men det er muligt at udbyde aktietegningen således, at stiftelsen sker i ’to steps’. Et udbud af aktier i et aktieselskab under stiftelse skal ske på baggrund af et stiftelsesdokument, der skal underskrives af  den eller de personer, der stifter selskabet. Tegningen kan så udbydes i fri tegning, men det sker på baggrund af stiftelsesdokumentet, og selskabsloven indeholder det lille benspænd, at selskabet skal anmeldes til registrering hos Erhvervsstyrelsen senest 2 uger efter underskrivelsen af stiftelsesdokumentet. Det efterlader altså en relativ kort tegningsperiode, som i praksis gør et udbud af aktier i et aktieselskab under stiftelse vanskelig.
To uger er ikke lang tid til at rejse penge, hvis man nå ud til mange mennesker gennem sin egen hjemmeside. Det kan overvejes om det kunne være hensigtsmæssigt med en markedsføringsrunde for at skabe opmærksomhed om projektet,  inden aktierne udbydes på baggrund af et underskrevet stiftelsesdokument.
En anden årsag til at crowdfunding ikke altid er hensigtsmæssig i forbindelse med stiftelsen af et selskab er, at investorerne normalt vil forvente en vis driftshistorik for at se, at den/dem der driver selskabet  kan finde ud af det dvs. hvordan er det gået i tidligere år, hvordan har omsætningen og resultaterne udviklet sig, hvilken business case skal pengene bruges til. Den/dem, der udbyder aktierne (dvs. dem der har underskrevet stiftelsesdokumentet), er ansvarlige over for investorerne for, at de penge, der rejses, er tilstrækkelige til det formål de skal bruges, og at de rent faktisk bruges til dette formål. Det vil i mange tilfælde ikke være tilstrækkeligt kun at rejse 500.000 kr., som er minimumskapitalen for et aktieselskab. Der skal være en forretningsplan og et budget, der viser at pengene rækker til der kommer indtægter i selskabet eller det på anden vis kan leve videre.
Se her hvilke dokumenter, du som minimum skal have udarbejdet, og hvordan processen forløber.

*Det er intet prospektkrav, hvis udbuddet samlet er under EUR 1 mio., men der er alligevel behov for en præsentation af selskabet, ledelsen, forretningsplanen, likviditeten, hvad pengene skal bruges til (use of proceeds) mv. (dvs. et slags mini-prospekt)
Udbud af aktier i et eksisterende aktieselskab (kapitaludvidelse)
er kerneområdet for aktie crowdfunding. Du har allerede stiftet selskabet med en kapital på minimum 500.000 kr. og skal bruge mere kapital. Du skal derfor lave en kapitaludvidelse i selskabet. Det sker ved en generalforsamlingsbeslutning. Du skal indkalde til og afholde en generalforsamling. En beslutning om en kapitaludvidelse skal indeholde en række oplysninger om de udbudte aktiers rettigheder, om de eksisterende aktionærer har fortegningsret, en tegningsperiode og en pris/kurs pr aktie. Derudover bør du tage stilling til, om der skal være forskellige aktieklasser, således at du fx bevarer kontrollen, mens crowd investorerne tegner aktier uden eller med en lavere stemmevægt. Tegningsperioden kan enten være ganske kort, skal være mindst 14 dage hvis de eksisterende aktionærer har fortegningsret eller kan vare flere måneder.
Du bør også overveje, at der er behov for at crowd-aktionærerne tiltræder en aktionæroverenskomst.
På samme måde som illustreret ovenfor, kan en kapitalforhøjelse opdeles i faser:

Se også Dansk Crowdfunding Forenings nyhedsbrev ’Equity crowdfunding – hvad skal du være opmærksom på’ og ’10 hurtige Q & A’s om udbud af værdipapirer i forbindelse med crowdfunding’.
Udbud af aktier bør altid ske under kyndig rådgivning fra din professionelle rådgiver – ikke din skolekammerat eller din ven ’der ved noget om jura’.
Ovenstående er en kort beskrivelse af udvalgte juridiske forhold i forbindelse med udbud af aktier. Beskrivelse er alene til orientering og erstatter på ingen måde egentlig og konkret juridisk rådgivning. Du opfordres til at konsultere dine egne professionelle rådgivere (advokat og evt revisor). 
Dansk Crowdfunding Forening arbejder blandt andet for at udbrede kendskabet til og øge anvendelsen af crowdfunding (også kendt som netværksfinansiering på dansk). Dansk Crowdfunding Forening opfordrer alle aktører i branchen til at overholde gældende love og regler, herunder for ikke at skade branchens renomme og troværdighed.

Hvad siger du SKAT, skal jeg betale moms?

I sidste uge offentliggjorde Kommissionen resultatet af sine undersøgelser og analyser af, hvorvidt der skal betales moms af crowdfunding indtægter. 
Hos Dansk Crowdfunding Forening har vi lavet en lille forenklet hovedregel-guide om skat og moms i forbindelse med crowdfunding, men vi er ikke eksperter, så tjek lige med din professionelle rådgiver eller konsulter SKAT, hvis du er i tvivl, eller hvis du skal have rådgivning om alle undtagelserne, om du kan få fradrag eller hvilke midler du kan anvende til at crowdfunde et projekt.
 

  Ydelsens karakter for backeren Ydelsens karakter for modtager Modydelsen (hvad får backer igen) Skal backer betale skat Skal modtager betale skat Moms på modydelsen
(ifølge SKATS vejledning*)
 
Moms på modydelsen
 
EC’s vejledning**
Donations
crowdfunding
 

Gave

Gave Tak Nej Ja Nej

Nej

Reward
crowdfunding
 

Køb

Indtægt for salg Vare/produkt/
ydelse
Nej Ja Formentlig ja

Ja

Lånebaseret
crowdfunding
 

Udlån

Lån Rente Nej, bortset fra evt. rente-indtægter, som beskattes. Nej Nej

Nej

Aktie crowdfunding
 

Tegning af aktier i et selskab

Modtagelse af kapital-indskud Aktier Nej, bortset fra evt. udbytte og avance ved salg af aktierne, som beskattes Nej Nej

Nej

* http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=2172087
** http://eurocrowd.org/2015/11/23/vat-and-crowdfunding-the-eu-rules/
 

Equity crowdfunding: hvad skal du være opmærksom på?

Vi har endnu til gode at opleve den første equity crowdfunding (eller aktiebaserede crowdfunding) af et dansk selskab over en dansk crowdfunding platform. Nogle forsøger sig med egne udbud og ikke alle er opmærksomme på det mineflet af regler man kaster sig ud i, hvis man udbyder værdipapirer til offentligheden. Sanktionerne er hårde, hvis man fumler og overtræder reglerne.
 
Hvad er equity crowdfunding?
 
Equity crowdfunding er en finansieringsform, hvor et selskab finansierer sig gennem et udbud af værdipapirer. I modsætning til reward crowdfunding, hvor investor kan modtage en ’perk’ – som kan være alt fra kærlighed til en souvenir eller måske førsteudgaven af det produkt, der medfinansieres, eller til lånebaseret crowdfunding, hvor investor sammen med de øvrige i crowd’en yder et lån, som skal tilbagebetales med rente, modtager investor i equity crowdfunding en ejerandel i et selskab.
 
Hvilke selskabsformer kan crowdfundes ?
 
Mange iværksættere stifter et iværksætterselskab eller et anpartsselskab på grund af de lave kapitalkrav på henholdsvis 1 kr. og 50.000 kr. Men man kan ikke udbyde anparter i et ApS eller et IVS til offentligheden, og man kan derfor ikke offentligt crowdfunde et ApS eller et IVS. Hvis du vil lave en egentlig crowdfunded finansieringsrunde skal du gøre det gennem et aktieselskab. Du kan dermed være nødt til at omdanne dit IVS eller ApS til et aktieselskab.
 
Se nærmere Dansk Crowdfunding Forenings ’10 hurtige Q & A’s om udbud af værdipapirer i forbindelse med crowdfunding’.
 
Dansk Crowdfunding Forening ønsker at støtte og fremme anvendelsen af aktiebaseret crowdfunding for at sikre, at der er tilstrækkelig tilgængelig funding for bl.a. vækstvirksomheder.
 
Kan man crowdfunde et investeringsselskab ?
 
Der er forskel på at crowdfunde et operationelt selskab, dvs. et selskab hvorigennem der drives erhvervsmæssig aktivitet, og et investeringsselskab, der har som sit primære formål at investere i andre selskaber og skabe afkast til sine investorer. Sådanne investeringsselskaber anses som en alternativ investeringsfond (også kaldet en AIF). En AIF skal enten have en forvalter, som skal være godkendt af eller registreret hos Finanstilsynet, eller være anmeldt  som en selvforvaltende AIF.
 
Man kan ikke offentligt udbyde aktier i et investeringsselskab, som anses for en AIF, uden godkendelse eller registrering hos Finanstilsynet i henhold til FAIF lovgivningen.
 
Udbud af værdipapirer bør altid ske under kyndig rådgivning fra din professionelle rådgiver – ikke din skolekammerat eller din ven ’der ved noget om jura’.
 
Dansk Crowdfunding Forening arbejder blandt andet for at udbrede kendskabet til og øge anvendelsen af crowdfunding (også kendt som netværksfinansiering på dansk). Dansk Crowdfunding Forening opfordrer alle aktører i branchen til at overholde gældende love og regler, herunder for ikke at skade branchens renomme og troværdighed.

’10 hurtige Q& A’s om udbud af værdipapirer i forbindelse med crowdfunding’

 
Q1: Jeg har et selskab, som jeg gerne vil finansiere gennem crowdfunding.  Hvilke regler skal jeg kende til?
 
A1: Du skal som minimum kende reglerne i Selskabsloven (om hvordan du udsteder nye aktier, vedtagelseskrav, fortegningsret, tegningsperiode, anmeldelsesfrister mv.) og Værdipapirhandelsloven (i relation til prospektkrav og prospektundtagelser).
 
Q2: Hvornår er der prospektkrav? Kan man eventuelt få Finanstilsynet til at godkende sit tegningsmateriale, hvis der ikke er prospektpligt?
 
A2: Der vil være prospektkrav, hvis den samlede værdi af udbuddet udgør et beløb i kr. svarende til 1 mio. EUR eller derover. Der gælder dog en række undtagelser til prospektkravet, herunder bl.a. for udbud til under 150 personer, udbud til investorer der skal tegne for min. 100.000 EUR pr. investor mv. Hvis der er prospektpligt, skal prospektet gennemgås og godkendes af Finanstilsynet. Finanstilsynet gennemgår og godkender ikke tegningsmateriale, hvis der ikke er prospektpligt.
 
Q3: Jeg har et ApS/IVS. Jeg må vel gerne udbyde det til 149 personer?
 
A3: Nej, ikke automatisk. 149 personers reglen er primært relevant i relation til prospektreglerne og gælder ikke automatisk i forhold til, hvor mange personer et IVS eller et ApS må udbydes til.
 
Q4: Er der så andre retningslinjer for hvor mange personer, jeg må invitere til at investere i mit anpartsselskab/IVS ? Kan jeg ikke køre en ’lukket runde’? Hvad sker der hvis jeg alligevel udbyder et ApS/IVS?
 
A4:  Der er ikke i hverken lovgivningen eller praksis fastlagt et fast antal personer, som et ApS/IVA kan udbydes til. Anparter i et anpartsselskab må udbydes til ’en nærmere afgrænset kreds’. Nogle mener endda, at der skal være et personligt kendskab mellem selskabsdeltagerne. Det vil ikke kunne opfyldes ved at invitere alle interesserede til at investere via en platform eller hjemmeside. Det vil formentlig heller ikke kunne opfyldes ved at etablere et lukket forum for de (tilfældige) personer i offentligheden, der først melder sig som interesserede, potentielle investorer i forbindelse med et udbud. Ligeledes vil et selskabs følgere på Facebook eller andre åbne sociale medier formentlig heller ikke automatisk udgøre en afgrænset kreds. Om du kan køre en ’lukket runde’ afhænger således af, hvem dine investorer er, hvor mange du har lukket inden for og hvordan du har fået investorerne til at interesserer sig for dit ApS og dermed om den investorgruppe kan anses at udgøre ’en afgrænset kreds’.
 
Det er ikke tilladt offentligt at udbyde anparter i et ApS/IVS. Hvis Erhvervsstyrelsen opdager nogen der offentligt udbyder anparter, vil de formentligt i første omgang skriftligt minde dem om, at det er forbudt, og hvis udbuddet forsætter eller der er alvorligere omstændigheder, vil Erhvervsstyrelsen melde udbyderen til politiet. Du skal være forberedt på både at skulle tilbagebetale investeringerne og modtage en bøde. Det er en virkelig kedelig start på din eventyr som iværksætter.
 
Q5: Hvad gør jeg så, hvis jeg har et ApS?
 
A5: Så må du overveje at omdanne ApS’et til et aktieselskab. Der skal i den sammenhæng som udgangspunkt udarbejdes en vurderingsberetning og en åbningsbalance af en revisor, og selskabskapitalen skal øges til 500.000 kr.
 
Q6: Hvad så med at udbyde konvertible gæld?
 
A6: Jo, men det er komplekst. I første omgang skal investeringen så anses som gæld, der skal tilbagebetales med en rente. Vil dit selskab have mulighed for det? Hvis du optager gæld uden udsigt til at kunne tilbagebetale, kan du ifalde et ansvar over for dine investorer. Hvis du udsteder konvertible gæld med pligt for investorerne til konvertering, er der risiko for, at det vil kunne anses som en omgåelse af forbuddet mod udstedelse af anparter til offentligheden.
 
Q7: Skal man anvende en crowdfunding platform eller må jeg selv udbyde aktier?
 
A7: Et selskab må gerne udbyde sine egne aktier og kan gøre det uden brug af en crowdfunding platform. Hvis du anvender en crowdfunding platform eller en anden ekstern formidler, skal det være en, der er godkendt af Finanstilsynet.
 
Q8: Hvis mit selskab udbyder aktier, er det så ikke nok med en tegningsliste?
 
A8: En beslutning om at udstede aktier skal træffes af generalforsamlingen. Generalforsamlingen kan også beslutte at bemyndige bestyrelsen til at udstede nye aktier – i begge tilfælde skal der afholdes en generalforsamling og udarbejdes et generalforsamlingsprotokollat. Hvis generalforsamlingen har bemyndiget bestyrelsen til at beslutte at udstede nye aktier, skal der derudover udarbejdes et bestyrelsesreferat. Generalforsamlings- eller bestyrelsesbeslutningen skal forholde sig til en række forhold omkring udstedelsen af de nye aktier og aktiernes rettigheder, herunder om fortegningsretten for de eksisterende aktionærer skal fraviges. Derudover skal du tilrette selskabets vedtægter. Selvom der muligvis ikke er prospektpligt bør der udarbejdes noget tegningsmateriale, der bl.a. beskriver selskabet, hvor mange penge, der skal bruges, og hvad pengene skal bruges til, aktiernes rettigheder og ikke mindst risiciene ved at investere, samt en tegningsliste.  En kapitalforhøjelse skal anmeldes til Erhvervsstyrelsen inden for en frist på 2 uger efter, at fristen for indbetaling er udløbet.
 
Q9: Skal der laves en aktionæroverenskomst?
 
A9: Der er ikke nogen pligt til at indgå en aktionæroverenskomst mellem aktionærerne. Hvis der ikke er indgået en aktionæroverenskomst, vil Selskabsloven og selskabets vedtægter regulere aktiernes og aktionærernes rettigheder. I mange tilfælde vil det være hensigtsmæssigt, at der indgås en aktionæroverenskomst mellem aktionærerne.
 
Q10: Hvem har ansvaret for et udbud, hvis selskabet ikke performer eller går konkurs ?
 
A10: Det er som udgangspunkt selskabets ledelse (bestyrelse og evt. direktion) der risikerer at blive holdt ansvarlig over for investorerne, hvis investorer lider tab, herunder hvis selskabet går konkurs. Det er derfor vigtigt dels, at der udarbejdes tegningsmateriale, som bl.a. beskriver selskabets forhold og angiver hvad pengene skal bruges til og dels, at investorerne gøres opmærksom på, at investeringen er stærkt risikobetonet og at investor modtager en illikvid aktie (dvs. en aktie, der ikke kan handles på en markedsplads). Uanset dette kan ledelsen dog holdes ansvarlig, hvis de har handlet ansvarspådragende og investorerne dermed lider et tab.
 
 
Ingen af svarerne oven for skal anses som konkret juridisk rådgivning. Du bør altid rådføre dig med dine egne professionelle rådgivere (advokat og eventuelt revisor) inden du udbyder værdipapirer gennem crowdfunding.
 
Dansk Crowdfunding Forening arbejder blandt andet for at udbrede kendskabet til og øge anvendelsen af crowdfunding (også kendt som netværksfinansiering på dansk). Dansk Crowdfunding Forening opfordrer alle aktører i branchen til at overholde gældende love og regler, herunder for ikke at skade branchens renomme og troværdighed.