Så rører aktie crowdfunding markedet endelig på sig her i andedammen, og forhåbentlig ser vi snart danske virksomheder søge finansiering ved at udbyde aktier på en crowdfunding platform i Danmark. Denne gang ser vi på hvad socialøkonomiske virksomheder skal være særligt opmærksomme på, hvis de benytter sig af crowdfunding.
Hvad er en socialøkonomisk virksomhed?
En socialøkonomisk virksomhed er en privat virksomhed, der driver erhvervsvirksomhed med det formål at at fremme særlige sociale formål. Enten ved at arbejde for en målgruppe (fx ved at fremme en særlig samfundsgavnlig sag) eller med en målgruppe (fx ved at ansætte eller på anden måde involvere udsatte personer). Juridiske personer dvs. bl.a. aktieselskaber, anpartsselskaber, iværksætterselskaber, fonde og foreninger kan registreres hos Erhvervsstyrelsen som en socialøkonomisk virksomhed, hvis den:

•        har et socialt formål
•       er erhvervsdrivende
•        er uafhængig af det offentlige
•        er inddragende og ansvarlig i sit virke og
•        har en social håndtering af sit overskud ved at anvende sit resultat efter skat efter nogle nærmere angive retningslinjer.

For at kunne registreres som og kalde sig en socialøkonomisk virksomhed skal alle betingelserne være opfyldt og virksomheden skal dokumentere, hvordan den opfylder disse betingelser.
En socialøkonomisk virksomhed er underlagt begrænsninger i relation til at udbetale udbytte, da resultatet primært skal anvendes til socialøkonomiske formål. Der kan maksimalt udbetales op til 35% af virksomhedens resultat efter skat i udbytte. Kapitalejerne er alene berettiget til at modtage en samlet udlodning svarende til ’den oprindeligt indskudte kapital’, står der i loven (men de mener vist af det beløb den pågældende investor har indskudt) med et tillæg af ’en rimelig årlig forretning’. Hvad der anses for en rimelig forrentning bygger på en konkret vurdering, står der i loven. En årlig forrentning på mere end diskontoen plus 15% vil ikke være rimelig, står der videre i loven. Tilsvarende regler gælder for kapitalnedsættelser.
Hvis en virksomhed vælger at udbetale udbytte skal de indsende en beregning til myndighederne, der viser forrentningen af den investerede kapital. Denne beregning skal for hver enkelt kapitalejer identificere (i) hvor mange penge der er investeret, (ii) hvilket år udbytteudbetalingen vedrører (og der kan ikke medregnes år, for hvilke der ikke tidligere er udbetalt udbytte og (iii) hvad der anses for en rimelig forrentning af kapitalen i den periode.
Crowdfunding af en socialøkonomisk virksomhed
Udvalget for socialøkonomiske virksomheder skrev i sin anbefalingsrapport fra september 2013, at crowdfunding vil være en ny mulighed i forhold til at opnå finansiering til forskellige indsatser.
Hvis en socialøkonomisk virksomhed er organiseret i selskabsform, skal det være et aktieselskab for at kunne anvende crowdfunding, da ApS’er og IVS’er ikke offentligt må udbyde anparter.
Derudover skal socialøkonomiske virksomheder særligt gøre sine investorer opmærksom på begrænsningerne i adgangen til udlodninger, herunder udbyttebetalinger, kapitalnedsættelser og (formentlig) likvidationsprovenu. Eventuelle ejeraftaler skal også reflektere, at der er tale om en socialøkonomisk virksomhed og de begrænsninger der gælder for den type virksomhed.
I kapitalselskaber er det bestyrelsen der på baggrund af årets resultat indstiller til generalforsamlingen at træffe beslutning om udbyttebetaling. Bestyrelsen må derfor tage stilling til hvad der for året vil anses for at udgøre en rimelig forrentning af den indskudte kapital henset til, at selskabet er en socialøkonomisk virksomhed.
Loven kræver, at virksomheden laver beregninger over forrentningen af den investerede kapital, og det skal gøres pr. investor og tage hensyn til hvor længe den pågældende har været investor. Det virker meget tungt og upraktisk særligt hvis virksomheden har fået mange investorer i forbindelse med aktiebaseret crowdfunding – og helt umuligt, hvis der etableres mulighed for at handle de pågældende aktier.
Husk nu at udbud af værdipapirer altid bør ske under kyndig rådgivning fra din professionelle rådgiver – ikke din skolekammerat eller din ven ’der ved noget om jura’. 
Dansk Crowdfunding Forening arbejder blandt andet for at udbrede kendskabet til og øge anvendelsen af crowdfunding (også kendt som netværksfinansiering på dansk). Dansk Crowdfunding Forening opfordrer alle aktører i branchen til at overholde gældende love og regler, herunder for ikke at skade branchens renomme og troværdighed.