Regulering part II

De seneste dage har der været en del skriverier om regulering af crowdfunding, og sågar et §20 spørgsmål til Erhvervsministeren om yderligere forbrugerbeskyttelse på de finansielle typer af crowdfunding – låne og investerings crowdfunding. En debat vi hilser velkommen, og til enhver tid vil være en del af.
I Danmark har vi, efter vores opfattelse, den mest liberale regulering på området for finansiel crowdfunding, altså de to typer af crowdfunding, der anvendes til kapitalfremskaffelse, nemlig peer-to-peer lending (låne crowdfunding) og investeringscrowdfunding (aktie crowdfunding). Vi følger i Danmark de EU direktiver, der ligger til grund for lovgivningen. I Danmark har vi i modsætning til flere andre EU-lande valgt ikke at have særlovgivning på området.  Dermed har danske investorer allerede det højeste niveau af forbrugerbeskyttelse, hvilket netop er et af formålene med MiFID direktivet. Niveauet svarer dermed til hvad man eksempelvis har i England, som er Europa´s mest udviklede crowdfunding marked – og i øvrigt Europa´s største finansielle marked.
Vi mener markedet skal drive udviklingen, under de til enhver tid gældende regler. Dansk Crowdfunding Forening er den forening der vil arbejde for at alle aktører overholder reglerne. Uanset om disse allerde er gældende, eller kommer på bagkant fordi udviklingen nogen gange går hurtigere end lovgivningen. Foreningen vil være den fremaddrivende kraft for markedet, til gavn for alle 4 typer af crowdfunding.
Alle finansielle crowdfunding platforme i Danmark er under Finanstilsynets kompetente myndighed. Således skal alle finansielle platforme – låne og investering – have licens i form af henholdsvis Betalingsinstitut og/eller Fondsmægler/banklicens. Finanstilsynet er her også kontrolmyndighed. Alle platforme skal udover den finansielle lovgivning m.v. overholde Forbrugeraftaleloven (fortrydelsesret ved fjernsalg af finansielle ydelser), samt markedsføringsloven. I Markedsføringsloven gælder der bl.a. et et generelt krav om, at markedsføringen ikke må være mangelfuld, vildledende og at der ikke må anvendes urigtige angivelser eller udelades væsentlige informationer.
Det at drive en finansiel platform er et ansvarsfuldt hverv. For at få licensen skal man havde de nødvendige kompetencer og erfaring. Man skal være Fit & Proper godkendt og overholde lovgivningen. I modsat vil Finanstilsynet skride ind med påbud, og andre sanktioner.
Der er således allerede tilstrækkelig med lovgivning der beskytter forbrugerne, og kompetente myndigheder som Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden der overvåger at alle overholder reglerne.
I diskussionen om den såkaldte “hensigtsmæssighedstest” (MiFID), som er gældende for investeringer i værdipapirer, men ikke ved investering i peer-to-peer lån er situationen ikke umiddelbart helt enkel. Et betalingsinstitut med en “stor licens” kan passporte denne til samtlige øvrige EU-lande. Dermed kan udenlandske platforme også opererer i Danmark – men de er stadig underlagt hjemlandets regler. Så vælger Danmark her at gå enegang, så mindsker man danske platforme´s konkurrencevene set i forhold til udenlandske. Og dermed den frie konkurrence på det indre marked.
Det er vigtigt at fastslå, at placerer man sine midler i et pengeinstitut, så er man dækket af indskydergarantien. Investerer man gennem en Peer-to-Peer platform har man ikke denne fordel, såfremt låntager misligholder lånet. Til gengæld får man en langt højere rente gennem Peer-to-Peer platformen. Risiko og afkast går altid hånd i hånd og det må være op til den enkelte investor at gøre op med sig selv, hvor risikovillig man er. Et ønske fra vores side er, at indskydergarantien også gælder for indskud gennem en peer-to-peer platform.
I Dansk Crowdfunding Forening vil vi til enhver tid indgå i dialog med politikere, myndigheder og andre interessenter der ønsker at udvikle crowdfunding markedet i Danmark.
Michael Eis
Næstformand

Regulering af crowdfunding i Danmark

Idag er Venstre’s erhvervsordfører Torsten Schack (@Torstenschack), i FinansWatch (kræver login), fremme med regeringens betragtninger omkring crowdfundingen’s vilkår i Danmark.
Et input vi hilser velkommen i debatten – en debat vi meget gerne deltager i.
Crowdfunding er reguleret i dansk lovgivning – og udførligt beskrevet i publikationen “Crowdfunding i Danmark”, udgivet af Erhvervs-og Vækstministeriet i Maj 2015.
Når det gælder de to former for crowdfunding, som anvendes til kapitalfremskaffelse – Peer-to-Peer lending, eller låne crowdfunding, og investeringscrowdfunding også kaldet aktie crowdfunding – så har vi faktisk nogle af Europa’s mest liberale regler i Danmark. Vi følger som udgangspunkt de EU-direktiver, som ligger til grund for lovgivningen – så vil man liberalisere så skal man turen omkring EU.
For en gangs skyld har Danmark ikke overimplementeret EU lovgivningen og vi har dermed det mest liberale crowdfundingmiljø i Europa.
Vedhæftet dette indlæg finder du et notat fra Dansk Crowdfunding Forening om de 4 typer af crowdfunding, og vores opfattelse af reguleringen af disse.
Kommentarer er velkommen, ligesom du altid er velkommen til at sende os en email – eller deltage i debatten på vores facebook side.
 
Michael Eis
Næstformand
Crowdfunding-i-Danmark-regulering-notat

Aktie crowdfunding: Sådan gør du

Hvis du gerne vil forsøge dig med aktie crowdfunding, kan du udbyde aktier over din egen hjemmeside. Der er fortsat ingen godkendte aktie crowdfunding platforme i Danmark, så et udbud over egen hjemmeside er den eneste mulighed, hvis du skal nå længere end til de 3 F’er (family, friends and fools). Læs med her, så du ved hvad man kan og hvad man ikke kan.
Udbud af anparter
er forsat ikke lovligt – i hvert fald, hvis du udbyder anparter til offentligheden, og det gør du, hvis du giver alle, der gerne vil tegne anparter mulighed for det, hvis du annoncerer på din hjemmeside, facebook eller andre åbne medier og platforme.
Udbud i forbindelse med omdannelse af et anpartsselskab til et aktieselskab
Du kan ikke anvende crowdfunding til rejse kapital til at omdanne et anpartsselskab (kr. 50.000) til et aktieselskab (kr. 500.000). Det skyldes, at et anpartsselskab er og forblive et anpartsselskab indtil der er tegnet kapital nok i anpartsselskabet til, at det opfylder kapitalkravet for et aktieselskab og andre formalia er overholdt. Crowdfunding vil derfor anses for et offentligt udbud af anparter, og det er ikke lovligt.
Udbud af aktier i et aktieselskab under stiftelse
er teoretisk muligt, men i praksis vanskeligt. Normalt stiftes et selskab i ’et step’ ved underskrivelse af stiftelsesdokumentet og samtidig tegning af aktierne (af stifterne), men det er muligt at udbyde aktietegningen således, at stiftelsen sker i ’to steps’. Et udbud af aktier i et aktieselskab under stiftelse skal ske på baggrund af et stiftelsesdokument, der skal underskrives af  den eller de personer, der stifter selskabet. Tegningen kan så udbydes i fri tegning, men det sker på baggrund af stiftelsesdokumentet, og selskabsloven indeholder det lille benspænd, at selskabet skal anmeldes til registrering hos Erhvervsstyrelsen senest 2 uger efter underskrivelsen af stiftelsesdokumentet. Det efterlader altså en relativ kort tegningsperiode, som i praksis gør et udbud af aktier i et aktieselskab under stiftelse vanskelig.
To uger er ikke lang tid til at rejse penge, hvis man nå ud til mange mennesker gennem sin egen hjemmeside. Det kan overvejes om det kunne være hensigtsmæssigt med en markedsføringsrunde for at skabe opmærksomhed om projektet,  inden aktierne udbydes på baggrund af et underskrevet stiftelsesdokument.
En anden årsag til at crowdfunding ikke altid er hensigtsmæssig i forbindelse med stiftelsen af et selskab er, at investorerne normalt vil forvente en vis driftshistorik for at se, at den/dem der driver selskabet  kan finde ud af det dvs. hvordan er det gået i tidligere år, hvordan har omsætningen og resultaterne udviklet sig, hvilken business case skal pengene bruges til. Den/dem, der udbyder aktierne (dvs. dem der har underskrevet stiftelsesdokumentet), er ansvarlige over for investorerne for, at de penge, der rejses, er tilstrækkelige til det formål de skal bruges, og at de rent faktisk bruges til dette formål. Det vil i mange tilfælde ikke være tilstrækkeligt kun at rejse 500.000 kr., som er minimumskapitalen for et aktieselskab. Der skal være en forretningsplan og et budget, der viser at pengene rækker til der kommer indtægter i selskabet eller det på anden vis kan leve videre.
Se her hvilke dokumenter, du som minimum skal have udarbejdet, og hvordan processen forløber.

*Det er intet prospektkrav, hvis udbuddet samlet er under EUR 1 mio., men der er alligevel behov for en præsentation af selskabet, ledelsen, forretningsplanen, likviditeten, hvad pengene skal bruges til (use of proceeds) mv. (dvs. et slags mini-prospekt)
Udbud af aktier i et eksisterende aktieselskab (kapitaludvidelse)
er kerneområdet for aktie crowdfunding. Du har allerede stiftet selskabet med en kapital på minimum 500.000 kr. og skal bruge mere kapital. Du skal derfor lave en kapitaludvidelse i selskabet. Det sker ved en generalforsamlingsbeslutning. Du skal indkalde til og afholde en generalforsamling. En beslutning om en kapitaludvidelse skal indeholde en række oplysninger om de udbudte aktiers rettigheder, om de eksisterende aktionærer har fortegningsret, en tegningsperiode og en pris/kurs pr aktie. Derudover bør du tage stilling til, om der skal være forskellige aktieklasser, således at du fx bevarer kontrollen, mens crowd investorerne tegner aktier uden eller med en lavere stemmevægt. Tegningsperioden kan enten være ganske kort, skal være mindst 14 dage hvis de eksisterende aktionærer har fortegningsret eller kan vare flere måneder.
Du bør også overveje, at der er behov for at crowd-aktionærerne tiltræder en aktionæroverenskomst.
På samme måde som illustreret ovenfor, kan en kapitalforhøjelse opdeles i faser:

Se også Dansk Crowdfunding Forenings nyhedsbrev ’Equity crowdfunding – hvad skal du være opmærksom på’ og ’10 hurtige Q & A’s om udbud af værdipapirer i forbindelse med crowdfunding’.
Udbud af aktier bør altid ske under kyndig rådgivning fra din professionelle rådgiver – ikke din skolekammerat eller din ven ’der ved noget om jura’.
Ovenstående er en kort beskrivelse af udvalgte juridiske forhold i forbindelse med udbud af aktier. Beskrivelse er alene til orientering og erstatter på ingen måde egentlig og konkret juridisk rådgivning. Du opfordres til at konsultere dine egne professionelle rådgivere (advokat og evt revisor). 
Dansk Crowdfunding Forening arbejder blandt andet for at udbrede kendskabet til og øge anvendelsen af crowdfunding (også kendt som netværksfinansiering på dansk). Dansk Crowdfunding Forening opfordrer alle aktører i branchen til at overholde gældende love og regler, herunder for ikke at skade branchens renomme og troværdighed.

Hvad siger du SKAT, skal jeg betale moms?

I sidste uge offentliggjorde Kommissionen resultatet af sine undersøgelser og analyser af, hvorvidt der skal betales moms af crowdfunding indtægter. 
Hos Dansk Crowdfunding Forening har vi lavet en lille forenklet hovedregel-guide om skat og moms i forbindelse med crowdfunding, men vi er ikke eksperter, så tjek lige med din professionelle rådgiver eller konsulter SKAT, hvis du er i tvivl, eller hvis du skal have rådgivning om alle undtagelserne, om du kan få fradrag eller hvilke midler du kan anvende til at crowdfunde et projekt.
 

  Ydelsens karakter for backeren Ydelsens karakter for modtager Modydelsen (hvad får backer igen) Skal backer betale skat Skal modtager betale skat Moms på modydelsen
(ifølge SKATS vejledning*)
 
Moms på modydelsen
 
EC’s vejledning**
Donations
crowdfunding
 

Gave

Gave Tak Nej Ja Nej

Nej

Reward
crowdfunding
 

Køb

Indtægt for salg Vare/produkt/
ydelse
Nej Ja Formentlig ja

Ja

Lånebaseret
crowdfunding
 

Udlån

Lån Rente Nej, bortset fra evt. rente-indtægter, som beskattes. Nej Nej

Nej

Aktie crowdfunding
 

Tegning af aktier i et selskab

Modtagelse af kapital-indskud Aktier Nej, bortset fra evt. udbytte og avance ved salg af aktierne, som beskattes Nej Nej

Nej

* http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=2172087
** http://eurocrowd.org/2015/11/23/vat-and-crowdfunding-the-eu-rules/
 

’10 hurtige Q& A’s om donations crowdfunding/indsamlinger/charity support’

Q1: Jeg vil gerne lave en indsamling til fordel for en skole i udlandet. Hvad skal jeg være opmærksom på?
A1: Du skal være opmærksom på reglerne i Indsamlingsloven. En offentlig indsamling skal anmeldes til Indsamlingsnævnet, inden den startes, og i den forbindelse skal du betale et gebyr på 1.000 kr. Hvis du er en privatperson, skal du etablere en indsamlingskomite bestående af tre personer. Derudover skal du oprette en bankkonto, hvor de indsamlede midler skal indsættes. Når indsamlingen er slut, skal du udarbejde og indsende et regnskab til Indsamlingsnævnet.
Du bør også kende retningslinjerne for god indsamlingsskik.
Indsamlingsnævnet tjekker, at der indsamles til et lovligt formål og på lovlig vis. Formålet med at skulle udarbejde et regnskab er, at det kan kontrolleres, at de indsamlede midler er anvendt til formålet, og at indsamlingen er administreret forsvarligt.
 
Q2: Jeg vil gerne lave en indsamling til fordel for flygtninge i Danmark. Jeg overvejer at indsamle penge til at købe skolematerialer til flygtningebørn. Folk må også gerne donere et penalhus eller en skoletaske. Jeg overvejer også bare at droppe økonomiske bidrag og kun invitere folk til at sende deres brugte penalhus eller skoletaske. Hvilke regler skal jeg kende til ?
 
A2: Du skal som minimum kende reglerne i Indsamlingsloven, som både gælder offentlig indsamling af økonomiske bidrag og ting af en vis værdi. Brugte ting (af ringe værdi) der ellers blot var blevet kasseret, er dog ikke omfattet af Indsamlingsloven, så hvis du kun vælger at tage imod brugte skolematerialer og give dem videre, skal du ikke anmelde indsamlingen til Indsamlingsnævnet.
 
Q3: Jeg planlægger en reward baseret crowdfunding kampagne, men vil helst ikke bruge penge på ’perks’. Hvis folk betaler over et vist beløb, kan de købe førsteudgaven af mit produkt, men alt under det beløb får ingen ting eller bare et eller andet symbolsk. Så er jeg vel ikke omfattet af indsamlingsloven?
 
A3: Jo, din kampagne skal så anmeldes til Indsamlingsnævnet, som vil gælde for de bidrag, som du modtager, hvor backerne ikke får noget produkt eller blot et symbolsk gestus.  Hvis du vil undgå reglerne i indsamlingsloven skal du derfor sørge for, at backerne får tilbud om et produkt, der har en værdi.
 
Q4: Jeg påtænker at lave en Facebook side og køre en indsamlingskampagne gennem Facebook. For at gøre det let, kan folk betale over PayPal eller Mobile Pay? Så kan det vel anses som en privat indsamling, som ikke er omfattet af Indsamlingsloven.
 
A4: Nej, ikke automatisk. Private indsamlinger er ganske vist ikke omfattet af reglerne i Indsamlingsloven, men for at en indsamling kan anses som en privat indsamling, må den kun rettes mod indsamlerens bekendte eller personer, som har særlig tilknytning til indsamlingsformålet. En indsamling over Facebook eller andre sociale medier anses som udgangspunkt for en offentlig indsamling, og dermed skal du anmelde indsamlingen til Indsamlingsnævnet, før du starter. Du bør undersøge i din bank, om du må bruge Mobile Pay til din offentlige indsamling, og husk at de indsamlede midler skal indsættes på den særlige konto, som du har oprettet til indsamlingsformålet.
 
Q5: Jeg skal kun indsamle 1.000 kr., så er jeg vel ikke omfattet af loven og skal indbetale et gebyr på 1.000 kr.?
 
A5: Jo, det skal du faktisk. Der gælder ikke nogen nedre grænse for hvornår Indsamlingsloven gælder.
 
Q6: Jeg har tænkt mig at indsamle skolematerialer, som jeg vil sende til en skole i Kenya. Jeg forestiller mig, at stille mig op på gaden foran en skole med et skilt og opfordre folk til at donere brugte og nye skolematerialer. Jeg har også tænkt på at gå rundt i et par villakvarterer og stemme dørklokker. Må jeg det?
 
A6: Nej, det må du faktisk ikke. Det man kalder hus- og gadeindsamlinger må kun foretages af de store organisationer som Røde Kors, Red Barnet m.fl.
 
Q7: Jeg er erhvervsdrivende og vil gerne donere en andel af salgssummen for nogle af mine varer til et godt formål. Må jeg det?
A7: Ja, det må du godt, men hvis du reklamerer med eller på anden vis oplyser kunderne om, at du fx donerer 50 kr. til et velgørende formål, hver gang en kunde køber en vare hos dig, så er det en indsamling, som er omfattet af Indsamlingsloven. Du er derfor forpligtet til at anmelde kampagnen/indsamlingen til Indsamlingsnævnet.
 
Q8: Jeg laver kun private indsamlinger som ikke er omfattet af indsamlingsloven, men jeg oplyser et konto nr. på min hjemmeside, som alle kan indbetale på, hvis de har lyst til at være med. Det er vel ok?
A8: Hvis du oplyser et konto nr. eller har en betalingsmodul på din hjemmeside, som alle og enhver kan indbetale til, er du omfattet af Indsamlingsloven og skal anmelde indsamlingen til Indsamlingsnævnet.
 
Q9: Alt det papirarbejde med ansøgningsskema og regnskaber er det sådan noget, man skal bruge rådgivere til?
A9: Nej, det er forholdsvis enkelt. Både ansøgningsskema og vejledninger kan du finde på indsamlingsnævnets hjemmeside http://www.indsamlingsnaevnet.dk
 
Q10: Kan Indsamlingsnævnet finde på at forbyde min indsamling?
A10: Ja, hvis du ikke indsamler til et lovligt formål eller på en lovlig måde, kan du ikke få tilladelse til at foretage din indsamling.
 
 
 
Ingen af svarene ovenfor skal anses som konkret juridisk rådgivning, men er alene ment som en vejledning. Dokumentet er udarbejdet i December 2015 og opdateres muligvis ikke.  Du bør altid rådføre dig med dine egne professionelle rådgivere , hvis du er i tvivl om reglerne. Husk også altid at undersøge skattereglerne, se fx http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=2172087
 
 
 
Dansk Crowdfunding Forening arbejder blandt andet for at udbrede kendskabet til og øge anvendelsen af crowdfunding (også kendt som netværksfinansiering på dansk). Dansk Crowdfunding Forening opfordrer alle aktører i branchen til at overholde gældende love og regler, herunder for ikke at skade branchens renomme og troværdighed.