Initial Coin Offerings (ICOér) og crowdfunding

ICOér får masser af mediedækning. Og alene i 2017 bliv der på verdensplan rejst knap 4 mia. $.
Er ICOér dermed fremtidens måde at rejse penge på til opstarts- og vækstvirksomheder? Eller er det en ny boble, der snart brister?
Lad os indledningsvis se på hvad begrebet ICO dækker over.
ICOér foregår på nettet og kapitalen rejses fra en bred kreds af investorer, der ikke på forhånd har kendskab til hananden. Dermed minder det utroligt meget om crowdfunding.
Ved en ICO knyttes der visse egenskaber til kryptovalutaen – og herved får vi en token, som er det investor modtager. Denne kan så enten have karakter af rettigheder til en fremtidig vare eller tjenesteydelse – eller en værdipapirlignende egenskab i form af en ejerandel i virksomheden.
Materialet, som investor præsenteres for er typisk et ”whitepaper” – og intet andet. Whitepaper kan sidestilles med en forretningsplan. Og ligesom der er masser af standardforretningsplaner på nettet er der tilsvarende standard ”whitepaper”- lige til at fylde ud. Kun sjældent har den virksomhed, der udbyder ICOén et produkt i markedet eller en prototype, der kan demonstreres.
Det positive ved ICOér er at der skabt en reel global kapitalfremskaffelsesmodel, som fungerer omkostningseffektivt på tværs af landegrænserne. Det kapitalmarked har vi ikke i dag for de små og mellemstore vækstvirksomheder. Blockchainen faciliterer den tillid der er nødvendig.
På den negative side ser vi, at der indtil nu har været tale om meget tidlige virksomheder – oftest er der ikke mere end en forretningsplan – eller i ICO sprog whitepapers. Al statistik viser at langt den overvejende del af disse virksomheder ikke overlever – uanset hvordan de har fået kapital – og hvorfor skulle det gå dem anderledes bare fordi kapitalfremskaffelsen foregår via en ICO ? Hertil kommer at investor får en token baseret på en kryptovaluta, hvis kursdannelse også er umådelig usikker og volatil. Så nu ganger vi risiko med risiko – det kan man karakterisere som risiko i anden potens. Og endelig foregår det i et ikke transparent og ureguleret miljø, hvor kun ganske få – og det er altså ikke den almindelige investor – har overblikket over hvad der foregår.
Dansk Crowdfunding Forening har som sådan ikke en holdning til ICOér og er derfor indifferente i forhold til om en virksomhed rejser kapital i DKK, euro, £, $ eller en kryptovaluta – forudsat at spillereglerne er ens for alle. Og helt centralt her er transparens og den beskyttelse investorerne har krav på – og som de i dag er sikret i de regulerede modeller. Dansk Crowdfunding Forening vil derfor hilse det velkomment at der etableres helt faste regulatoriske rammer for ICOér – ikke blot i Danmark men i hele EU.
Konklusionen bliver, at som virksomhed skal man være umådelig varsom med at lave en ICO. Man havner meget nemt i det regulerede finansielle system – men uden at have de fornødne tilladelser på plads.
Som investor skal man være klar over at dette som udgangspunkt er et ureguleret marked. Der er dermed ingen beskyttelse fra forbruger- og finansiel lovgivning. I tillæg er der tale om virksomheder med ekstremt høje risici – og endeligt er det hele bundet op på en kryptovaluta, som i sig selv indeholder en ekstrem risiko på værdien.
 
Indlægget er skrevet af bestyrelsesmedlem Søren Stenderup, CEO Crowdinvest.
For yderligere information kontakt Søren Stenderup på ss@crowdinvest.dk eller mobil +45 4247 6524
 

Inspiration til den perfekte crowdfunding kampagne

Crowdfunding er et begreb, som flere og flere iværksættere, kunstnere og forretningsdrivende får øjnene op for. Der bliver dagligt arbejdet på nye crowdfunding projekter, hvor nogen får succes, mens andre må gå tomhændet hjem. Man kommer ikke sovende til succes med crowdfunding, da konkurrencen er benhård.
I artiklen giver jeg dig inspiration til at starte den perfekte crowdfunding kampagne. Du får en lang række konkrete tips, som du kan tage action med det samme.

1. Er crowdfunding relevant for dig?

Der er ingen tvivl om, at crowdfunding er populært, og der bliver lanceret flere kampagner end nogensinde før. Det er dog ikke ensbetydende med, at det er noget for dig. Før du bruger oceaner af tid på at starte en kampagne, bør du gøre dig nogle grundige overvejelser.
Du skal arbejde med crowdfunding, hvis du kan nikke genkende til nedenstående:

  • Du ønsker at modtage feedback på din prototype
  • Du vil nå ud til en masse potentielle kunder

Bliver din crowdfunding kampagne en succes, vil du højst sandsynligt opleve, at det er nemmere at rejse penge i fremtiden. Der er mange investorer, der holder øje med markedet for crowdfunding.

2. Al materiale skal være på plads på forhånd

Før du lancerer en kampagne, skal du sørge for, at al materiale er på plads. Det omfatter bl.a. billeder, tekster, videoer samt indhold på egen hjemmeside. Det kan sagtens betale sig at investere tid og ressourcer i materiale, da det helt naturligt vil have stor indflydelse på kampagnens succesrate.
Det gælder om at være god til at skabe en god fortælling om sit produktet med forskellige hjælpemidler. Der er samtidig ingen grund til at gøre noget forhastet, hvis man ikke har helt styr på sit indhold. Er du ikke helt tilfreds med dit materiale, bør du udskyde kampagnens lancering, så du kan finpudse dit indhold.

3. Gå efter medieomtale og brug de sociale medier

Ønsker du, at din crowdfunding kampagne skal blive en succes, kan du med fordel gå målrettet efter medieomtale. Har du opfundet et nyt produkt, som aldrig er blevet set før, kan det måske fange mediernes interesse. Din udfordring vil være at finde frem til de medier, der kunne have interesse i at skrive om dit produkt. Overtaler du en eller flere medier til at omtale dit projekt, er det meget sandsynligt, at der er andre medier, der vil følge trop.
De sociale medier er også glimrende at bruge, når man skal markedsføre en crowdfunding kampagne. Har du en stor følgerskare på sociale medier såsom Facebook, Instagram og Twitter, skal du selvfølgelig udnytte det. I den anledning kan du også tage kontakt til kendte (social media influencers), som har mange følgere. Finder du en række udvalgte personer og giver dem en prototype, kan du få en masse værdifuld omtale – og samtidig holde dine omkostninger nede på et minimum.

4. Åbn op for forudbestillinger

Lykkedes det dig at opnå dit mål med din crowdfunding kampagne, kan du ikke blot læne dig tilbage og glæde dig over din succes. Er du klog, så udnytter du den store hype og omtale. Det kan du f.eks. gøre ved at åbne op for forudbestillinger, så du kan få afsat en masse produkter. Der er ingen grund til at vente med at starte det officielle salg til, at man har fået produkterne på lager.
Du skal gøre nemt og hurtigt at foretage en forudbestilling på din hjemmeside. Du bør også være flink til at oplyse, hvornår dine kunder kan forvente at modtage det bestilte produkt.
Om forfatteren
Mit navn er Martin Stendahl Dyrhøj, og jeg er en produktiv iværksætter fra Viborg. Jeg har drevet virksomhed i adskillige år, hvor jeg har beskæftiget mig med alt fra affiliate marketing og e-handel til SEO, PR og tekstforfatning. Jeg driver virksomhederne, Testguro.dk og Saftpresseren.dk, som jeg bruger mange timer på hver dag.
Iværksætteri og crowdfunding har altid været to emner, der har fanget min interesse. Jeg følger med på med både Boomerang og Kickstarter, hvor der bliver lanceret mange interessante kampagner. Jeg støtter også jævnligt diverse kampagner, ligesom jeg har i tankerne at starte min egen kampagne på et tidspunkt.
Jeg mener ikke nødvendigvis, at crowdfunding er for alle. Sideløbende med min egen virksomhed arbejder jeg hos webshoppen Rito, som har fravalgt både crowdfunding, banklån m.v. Det synes jeg er ret fedt, men jeg kan dog sagtens forstå, at der er mange, der forsøger at rejse penge med crowdfunding.

BEDRAG og crowdfunding

Crowdfunding har fundet vej til manuskriptforfatteren bag DR serien BEDRAG.
I aftens afsnit af serien bliver Absalon Bank fremstillet som fremtidens bank, drevet af og for kunderne. En kontaktskabende
BEDRAG - crowdfunding - crowdinvest
bank, hvor kunderne selv bestemmer hvem der skal låne deres penge (crowdlending) og hvilke virksomheder der skal investeres i (investerings crowdfunding).
DR har skrevet en baggrunds artikel om crowdfunding, med udgangspunkt i BEDRAG afsnit 2, altså dagens afsnit. Du finder et link til artiklen her.
I Dansk Crowdfunding Forening hilser vi al omtale af crowdfunding velkommen, og vil kigge med i hele sæson 2.

Regulering part II

De seneste dage har der været en del skriverier om regulering af crowdfunding, og sågar et §20 spørgsmål til Erhvervsministeren om yderligere forbrugerbeskyttelse på de finansielle typer af crowdfunding – låne og investerings crowdfunding. En debat vi hilser velkommen, og til enhver tid vil være en del af.
I Danmark har vi, efter vores opfattelse, den mest liberale regulering på området for finansiel crowdfunding, altså de to typer af crowdfunding, der anvendes til kapitalfremskaffelse, nemlig peer-to-peer lending (låne crowdfunding) og investeringscrowdfunding (aktie crowdfunding). Vi følger i Danmark de EU direktiver, der ligger til grund for lovgivningen. I Danmark har vi i modsætning til flere andre EU-lande valgt ikke at have særlovgivning på området.  Dermed har danske investorer allerede det højeste niveau af forbrugerbeskyttelse, hvilket netop er et af formålene med MiFID direktivet. Niveauet svarer dermed til hvad man eksempelvis har i England, som er Europa´s mest udviklede crowdfunding marked – og i øvrigt Europa´s største finansielle marked.
Vi mener markedet skal drive udviklingen, under de til enhver tid gældende regler. Dansk Crowdfunding Forening er den forening der vil arbejde for at alle aktører overholder reglerne. Uanset om disse allerde er gældende, eller kommer på bagkant fordi udviklingen nogen gange går hurtigere end lovgivningen. Foreningen vil være den fremaddrivende kraft for markedet, til gavn for alle 4 typer af crowdfunding.
Alle finansielle crowdfunding platforme i Danmark er under Finanstilsynets kompetente myndighed. Således skal alle finansielle platforme – låne og investering – have licens i form af henholdsvis Betalingsinstitut og/eller Fondsmægler/banklicens. Finanstilsynet er her også kontrolmyndighed. Alle platforme skal udover den finansielle lovgivning m.v. overholde Forbrugeraftaleloven (fortrydelsesret ved fjernsalg af finansielle ydelser), samt markedsføringsloven. I Markedsføringsloven gælder der bl.a. et et generelt krav om, at markedsføringen ikke må være mangelfuld, vildledende og at der ikke må anvendes urigtige angivelser eller udelades væsentlige informationer.
Det at drive en finansiel platform er et ansvarsfuldt hverv. For at få licensen skal man havde de nødvendige kompetencer og erfaring. Man skal være Fit & Proper godkendt og overholde lovgivningen. I modsat vil Finanstilsynet skride ind med påbud, og andre sanktioner.
Der er således allerede tilstrækkelig med lovgivning der beskytter forbrugerne, og kompetente myndigheder som Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden der overvåger at alle overholder reglerne.
I diskussionen om den såkaldte “hensigtsmæssighedstest” (MiFID), som er gældende for investeringer i værdipapirer, men ikke ved investering i peer-to-peer lån er situationen ikke umiddelbart helt enkel. Et betalingsinstitut med en “stor licens” kan passporte denne til samtlige øvrige EU-lande. Dermed kan udenlandske platforme også opererer i Danmark – men de er stadig underlagt hjemlandets regler. Så vælger Danmark her at gå enegang, så mindsker man danske platforme´s konkurrencevene set i forhold til udenlandske. Og dermed den frie konkurrence på det indre marked.
Det er vigtigt at fastslå, at placerer man sine midler i et pengeinstitut, så er man dækket af indskydergarantien. Investerer man gennem en Peer-to-Peer platform har man ikke denne fordel, såfremt låntager misligholder lånet. Til gengæld får man en langt højere rente gennem Peer-to-Peer platformen. Risiko og afkast går altid hånd i hånd og det må være op til den enkelte investor at gøre op med sig selv, hvor risikovillig man er. Et ønske fra vores side er, at indskydergarantien også gælder for indskud gennem en peer-to-peer platform.
I Dansk Crowdfunding Forening vil vi til enhver tid indgå i dialog med politikere, myndigheder og andre interessenter der ønsker at udvikle crowdfunding markedet i Danmark.
Michael Eis
Næstformand

Regulering af crowdfunding i Danmark

Idag er Venstre’s erhvervsordfører Torsten Schack (@Torstenschack), i FinansWatch (kræver login), fremme med regeringens betragtninger omkring crowdfundingen’s vilkår i Danmark.
Et input vi hilser velkommen i debatten – en debat vi meget gerne deltager i.
Crowdfunding er reguleret i dansk lovgivning – og udførligt beskrevet i publikationen “Crowdfunding i Danmark”, udgivet af Erhvervs-og Vækstministeriet i Maj 2015.
Når det gælder de to former for crowdfunding, som anvendes til kapitalfremskaffelse – Peer-to-Peer lending, eller låne crowdfunding, og investeringscrowdfunding også kaldet aktie crowdfunding – så har vi faktisk nogle af Europa’s mest liberale regler i Danmark. Vi følger som udgangspunkt de EU-direktiver, som ligger til grund for lovgivningen – så vil man liberalisere så skal man turen omkring EU.
For en gangs skyld har Danmark ikke overimplementeret EU lovgivningen og vi har dermed det mest liberale crowdfundingmiljø i Europa.
Vedhæftet dette indlæg finder du et notat fra Dansk Crowdfunding Forening om de 4 typer af crowdfunding, og vores opfattelse af reguleringen af disse.
Kommentarer er velkommen, ligesom du altid er velkommen til at sende os en email – eller deltage i debatten på vores facebook side.
 
Michael Eis
Næstformand
Crowdfunding-i-Danmark-regulering-notat