Crowdfunding af en socialøkonomisk virksomhed

Så rører aktie crowdfunding markedet endelig på sig her i andedammen, og forhåbentlig ser vi snart danske virksomheder søge finansiering ved at udbyde aktier på en crowdfunding platform i Danmark. Denne gang ser vi på hvad socialøkonomiske virksomheder skal være særligt opmærksomme på, hvis de benytter sig af crowdfunding.
Hvad er en socialøkonomisk virksomhed?
En socialøkonomisk virksomhed er en privat virksomhed, der driver erhvervsvirksomhed med det formål at at fremme særlige sociale formål. Enten ved at arbejde for en målgruppe (fx ved at fremme en særlig samfundsgavnlig sag) eller med en målgruppe (fx ved at ansætte eller på anden måde involvere udsatte personer). Juridiske personer dvs. bl.a. aktieselskaber, anpartsselskaber, iværksætterselskaber, fonde og foreninger kan registreres hos Erhvervsstyrelsen som en socialøkonomisk virksomhed, hvis den:

  •        har et socialt formål
  •       er erhvervsdrivende
  •        er uafhængig af det offentlige
  •        er inddragende og ansvarlig i sit virke og
  •        har en social håndtering af sit overskud ved at anvende sit resultat efter skat efter nogle nærmere angive retningslinjer.

For at kunne registreres som og kalde sig en socialøkonomisk virksomhed skal alle betingelserne være opfyldt og virksomheden skal dokumentere, hvordan den opfylder disse betingelser.
En socialøkonomisk virksomhed er underlagt begrænsninger i relation til at udbetale udbytte, da resultatet primært skal anvendes til socialøkonomiske formål. Der kan maksimalt udbetales op til 35% af virksomhedens resultat efter skat i udbytte. Kapitalejerne er alene berettiget til at modtage en samlet udlodning svarende til ’den oprindeligt indskudte kapital’, står der i loven (men de mener vist af det beløb den pågældende investor har indskudt) med et tillæg af ’en rimelig årlig forretning’. Hvad der anses for en rimelig forrentning bygger på en konkret vurdering, står der i loven. En årlig forrentning på mere end diskontoen plus 15% vil ikke være rimelig, står der videre i loven. Tilsvarende regler gælder for kapitalnedsættelser.
Hvis en virksomhed vælger at udbetale udbytte skal de indsende en beregning til myndighederne, der viser forrentningen af den investerede kapital. Denne beregning skal for hver enkelt kapitalejer identificere (i) hvor mange penge der er investeret, (ii) hvilket år udbytteudbetalingen vedrører (og der kan ikke medregnes år, for hvilke der ikke tidligere er udbetalt udbytte og (iii) hvad der anses for en rimelig forrentning af kapitalen i den periode.
Crowdfunding af en socialøkonomisk virksomhed
Udvalget for socialøkonomiske virksomheder skrev i sin anbefalingsrapport fra september 2013, at crowdfunding vil være en ny mulighed i forhold til at opnå finansiering til forskellige indsatser.
Hvis en socialøkonomisk virksomhed er organiseret i selskabsform, skal det være et aktieselskab for at kunne anvende crowdfunding, da ApS’er og IVS’er ikke offentligt må udbyde anparter.
Derudover skal socialøkonomiske virksomheder særligt gøre sine investorer opmærksom på begrænsningerne i adgangen til udlodninger, herunder udbyttebetalinger, kapitalnedsættelser og (formentlig) likvidationsprovenu. Eventuelle ejeraftaler skal også reflektere, at der er tale om en socialøkonomisk virksomhed og de begrænsninger der gælder for den type virksomhed.
I kapitalselskaber er det bestyrelsen der på baggrund af årets resultat indstiller til generalforsamlingen at træffe beslutning om udbyttebetaling. Bestyrelsen må derfor tage stilling til hvad der for året vil anses for at udgøre en rimelig forrentning af den indskudte kapital henset til, at selskabet er en socialøkonomisk virksomhed.
Loven kræver, at virksomheden laver beregninger over forrentningen af den investerede kapital, og det skal gøres pr. investor og tage hensyn til hvor længe den pågældende har været investor. Det virker meget tungt og upraktisk særligt hvis virksomheden har fået mange investorer i forbindelse med aktiebaseret crowdfunding – og helt umuligt, hvis der etableres mulighed for at handle de pågældende aktier.
Husk nu at udbud af værdipapirer altid bør ske under kyndig rådgivning fra din professionelle rådgiver – ikke din skolekammerat eller din ven ’der ved noget om jura’. 
Dansk Crowdfunding Forening arbejder blandt andet for at udbrede kendskabet til og øge anvendelsen af crowdfunding (også kendt som netværksfinansiering på dansk). Dansk Crowdfunding Forening opfordrer alle aktører i branchen til at overholde gældende love og regler, herunder for ikke at skade branchens renomme og troværdighed.

Aktie crowdfunding: Sådan gør du

Hvis du gerne vil forsøge dig med aktie crowdfunding, kan du udbyde aktier over din egen hjemmeside. Der er fortsat ingen godkendte aktie crowdfunding platforme i Danmark, så et udbud over egen hjemmeside er den eneste mulighed, hvis du skal nå længere end til de 3 F’er (family, friends and fools). Læs med her, så du ved hvad man kan og hvad man ikke kan.
Udbud af anparter
er forsat ikke lovligt – i hvert fald, hvis du udbyder anparter til offentligheden, og det gør du, hvis du giver alle, der gerne vil tegne anparter mulighed for det, hvis du annoncerer på din hjemmeside, facebook eller andre åbne medier og platforme.
Udbud i forbindelse med omdannelse af et anpartsselskab til et aktieselskab
Du kan ikke anvende crowdfunding til rejse kapital til at omdanne et anpartsselskab (kr. 50.000) til et aktieselskab (kr. 500.000). Det skyldes, at et anpartsselskab er og forblive et anpartsselskab indtil der er tegnet kapital nok i anpartsselskabet til, at det opfylder kapitalkravet for et aktieselskab og andre formalia er overholdt. Crowdfunding vil derfor anses for et offentligt udbud af anparter, og det er ikke lovligt.
Udbud af aktier i et aktieselskab under stiftelse
er teoretisk muligt, men i praksis vanskeligt. Normalt stiftes et selskab i ’et step’ ved underskrivelse af stiftelsesdokumentet og samtidig tegning af aktierne (af stifterne), men det er muligt at udbyde aktietegningen således, at stiftelsen sker i ’to steps’. Et udbud af aktier i et aktieselskab under stiftelse skal ske på baggrund af et stiftelsesdokument, der skal underskrives af  den eller de personer, der stifter selskabet. Tegningen kan så udbydes i fri tegning, men det sker på baggrund af stiftelsesdokumentet, og selskabsloven indeholder det lille benspænd, at selskabet skal anmeldes til registrering hos Erhvervsstyrelsen senest 2 uger efter underskrivelsen af stiftelsesdokumentet. Det efterlader altså en relativ kort tegningsperiode, som i praksis gør et udbud af aktier i et aktieselskab under stiftelse vanskelig.
To uger er ikke lang tid til at rejse penge, hvis man nå ud til mange mennesker gennem sin egen hjemmeside. Det kan overvejes om det kunne være hensigtsmæssigt med en markedsføringsrunde for at skabe opmærksomhed om projektet,  inden aktierne udbydes på baggrund af et underskrevet stiftelsesdokument.
En anden årsag til at crowdfunding ikke altid er hensigtsmæssig i forbindelse med stiftelsen af et selskab er, at investorerne normalt vil forvente en vis driftshistorik for at se, at den/dem der driver selskabet  kan finde ud af det dvs. hvordan er det gået i tidligere år, hvordan har omsætningen og resultaterne udviklet sig, hvilken business case skal pengene bruges til. Den/dem, der udbyder aktierne (dvs. dem der har underskrevet stiftelsesdokumentet), er ansvarlige over for investorerne for, at de penge, der rejses, er tilstrækkelige til det formål de skal bruges, og at de rent faktisk bruges til dette formål. Det vil i mange tilfælde ikke være tilstrækkeligt kun at rejse 500.000 kr., som er minimumskapitalen for et aktieselskab. Der skal være en forretningsplan og et budget, der viser at pengene rækker til der kommer indtægter i selskabet eller det på anden vis kan leve videre.
Se her hvilke dokumenter, du som minimum skal have udarbejdet, og hvordan processen forløber.

*Det er intet prospektkrav, hvis udbuddet samlet er under EUR 1 mio., men der er alligevel behov for en præsentation af selskabet, ledelsen, forretningsplanen, likviditeten, hvad pengene skal bruges til (use of proceeds) mv. (dvs. et slags mini-prospekt)
Udbud af aktier i et eksisterende aktieselskab (kapitaludvidelse)
er kerneområdet for aktie crowdfunding. Du har allerede stiftet selskabet med en kapital på minimum 500.000 kr. og skal bruge mere kapital. Du skal derfor lave en kapitaludvidelse i selskabet. Det sker ved en generalforsamlingsbeslutning. Du skal indkalde til og afholde en generalforsamling. En beslutning om en kapitaludvidelse skal indeholde en række oplysninger om de udbudte aktiers rettigheder, om de eksisterende aktionærer har fortegningsret, en tegningsperiode og en pris/kurs pr aktie. Derudover bør du tage stilling til, om der skal være forskellige aktieklasser, således at du fx bevarer kontrollen, mens crowd investorerne tegner aktier uden eller med en lavere stemmevægt. Tegningsperioden kan enten være ganske kort, skal være mindst 14 dage hvis de eksisterende aktionærer har fortegningsret eller kan vare flere måneder.
Du bør også overveje, at der er behov for at crowd-aktionærerne tiltræder en aktionæroverenskomst.
På samme måde som illustreret ovenfor, kan en kapitalforhøjelse opdeles i faser:

Se også Dansk Crowdfunding Forenings nyhedsbrev ’Equity crowdfunding – hvad skal du være opmærksom på’ og ’10 hurtige Q & A’s om udbud af værdipapirer i forbindelse med crowdfunding’.
Udbud af aktier bør altid ske under kyndig rådgivning fra din professionelle rådgiver – ikke din skolekammerat eller din ven ’der ved noget om jura’.
Ovenstående er en kort beskrivelse af udvalgte juridiske forhold i forbindelse med udbud af aktier. Beskrivelse er alene til orientering og erstatter på ingen måde egentlig og konkret juridisk rådgivning. Du opfordres til at konsultere dine egne professionelle rådgivere (advokat og evt revisor). 
Dansk Crowdfunding Forening arbejder blandt andet for at udbrede kendskabet til og øge anvendelsen af crowdfunding (også kendt som netværksfinansiering på dansk). Dansk Crowdfunding Forening opfordrer alle aktører i branchen til at overholde gældende love og regler, herunder for ikke at skade branchens renomme og troværdighed.

Hvad siger du SKAT, skal jeg betale moms?

I sidste uge offentliggjorde Kommissionen resultatet af sine undersøgelser og analyser af, hvorvidt der skal betales moms af crowdfunding indtægter. 
Hos Dansk Crowdfunding Forening har vi lavet en lille forenklet hovedregel-guide om skat og moms i forbindelse med crowdfunding, men vi er ikke eksperter, så tjek lige med din professionelle rådgiver eller konsulter SKAT, hvis du er i tvivl, eller hvis du skal have rådgivning om alle undtagelserne, om du kan få fradrag eller hvilke midler du kan anvende til at crowdfunde et projekt.
 

  Ydelsens karakter for backeren Ydelsens karakter for modtager Modydelsen (hvad får backer igen) Skal backer betale skat Skal modtager betale skat Moms på modydelsen
(ifølge SKATS vejledning*)
 
Moms på modydelsen
 
EC’s vejledning**
Donations
crowdfunding
 

Gave

Gave Tak Nej Ja Nej

Nej

Reward
crowdfunding
 

Køb

Indtægt for salg Vare/produkt/
ydelse
Nej Ja Formentlig ja

Ja

Lånebaseret
crowdfunding
 

Udlån

Lån Rente Nej, bortset fra evt. rente-indtægter, som beskattes. Nej Nej

Nej

Aktie crowdfunding
 

Tegning af aktier i et selskab

Modtagelse af kapital-indskud Aktier Nej, bortset fra evt. udbytte og avance ved salg af aktierne, som beskattes Nej Nej

Nej

* http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=2172087
** http://eurocrowd.org/2015/11/23/vat-and-crowdfunding-the-eu-rules/