Dansk Crowdfunding Forening | Markedsmodningsfonden og Crowdfunding – Et perfekt match!

Markedsmodningsfonden og Crowdfunding – Et perfekt match!

Skrevet af  den 
januar 21, 2015

Crowdfunding er finansiering til opfyldelse af iværksætteres drømme. Markedsmodningsfonden får nye innovative produkter hurtigere på markedet – et perfekt match til at skabe vækst i danske virksomheder.

Fonden vil nu proaktivt fremme den voksende internationale trend for crowdfunding, så danske virksomheder får del i de mange penge til nye produkter, der rejses på crowdfundingplatforme. Fonden vil derfor fremover matchfinansiere crowdfundede forbrugerprodukter.

Fonden vil give ansøgervirksomheder muligheden for at validere deres markedspotentiale på en af de eksisterende rewardbaserede crowdfundingplatforme. På den måde får virksomheden etableret sin første kundekontakt, skabt opmærksomhed omkring sit produkt og får rejst penge til den første produktion. Samtidig vil Markedsmodningsfonden medfinansiere den test og tilpasning, der er nødvendig for at produktet bliver helt klart til markedet. Vi kombinerer altså alle fordelene ved crowdfunding med yderligere kapital til at tweeke prototypen – udgifter, der ofte er udfordrende at dække for bootstrappede iværksættere.

Fonden vil fremover udvælge de bedste forbrugerprodukter og matchfinansiere dem, hvis de rejser finansiering fra crowden. De virksomheder, der udvælges, vil modtage professionel konsulentbistand til forberedelsen af deres crowdfunding-kampagne. Ansøgningsfrist er 19. marts 2015 og du kan læse meget mere her: http://markedsmodningsfonden.dk/crowdfunding.

Jeg er medstifter af lånecrowdfunding platformen Lendino, der faciliterer långivning mellem masseren (“crowden”) og mindre danske virksomheder. Jeg har en uddannelsesmæsigg baggrund i finansiering fra CBS og har et par års erfaring fra finanstillinger i IT-industrien hos NNIT og IBM.

Jeg blogger primært om lånecrowdfunding, også kaldet p2p-lending, her på siden, men også på p2pfunding.dk, der er en blog dedikeret udelukkende til lånecrowdfunding. Jeg interesserer mig især for de strukturelle rammevillkår for crowdfunding og er meget inspireret af udviklingen i Storbritannien, hvor lånecrowdfuning er ved at være reelt alternativ til den etablerede finansindustri godt hjulpet på vej af statsstøttede initiativer og en kæmpe pulje af talenter.

Du er meget velkommen til at kontakte mig på andreas@lendino.dk, hvis du har spørgsmål eller deler mine interesser.