Dansk Crowdfunding Forening | Indsamlingsnævnet – når lovgivning, systemhensyn og bureaukrati vejer tungere end sund fornuft!

Indsamlingsnævnet – når lovgivning, systemhensyn og bureaukrati vejer tungere end sund fornuft!

Skrevet af  den 
december 13, 2016

Lad os slå fast med det samme. Konceptet med et indsamlingsnævn er helt rigtigt. For selvfølgelig skal der være fuld offentlighed om, hvem der står bag offentlige indsamlinger og hvem og hvad pengene skal gå til. Og selvfølgelig skal der indsendes og offentliggøres et regnskab, som når det kommer over en rimelig bagatelgrænse (pt. 50.000 kr). I tillæg skal være revideret af en statsautoriseret eller registeret revisor.

Men lad os også slå fast at eksekveringen er lige til en dumpekarakter. Både fra lovgivers side, men så sandelig også fra Indsamlingsnævnets side.

 

2-ugers fristen er ude af trit med virkeligheden

For det første skal en indsamling anmeldes inden den påbegyndes – og anmeldelsesfristen er 2 uger. Men ofte skal der ved indsamlinger handles mens sagen er aktuel. Den ulykkelige hændelse med den dræbte politibetjent  Jesper Jul er et godt eksempel. Indsamling til ”Pigen fra Tøndersagen” er et andet eksempel. Og for kun få måneder siden blev der samlet ind til en betjent, som blev hårdt såret ved en skudepisode på Christiania. Disse indsamlinger havde aldrig nået deres høje niveau, hvis de først skulle have være anmeldt – og så afvente 2 ugers sagsbehandling.

Da Indsamlingsnævnet indenfor 2-ugers fristen tilbagesender kvittering for anmeldelse, må det formodes, at tiden bruges til almindelig sagsbehandling og registrering. Men da der ikke i nævnets årsberetninger er nævnt tilfælde af afslag til anmeldere foregår der formentligt ikke en egentlig prøvning af anmeldelsen/indsamlingsaktiviteten. Så derfor kan man lige så godt gøre dette, efter at anmeldelsen er sendt ind. Der er masser af områder i det danske samfund, hvor vi har tillid til at tingene foregår korrekt og hvor myndighederne efterfølgende efterprøver oplysningerne/sagen. Enten gennem stikprøvekontrol eller i hvert eneste tilfælde. Så hvorfor ikke også her?

Og da alle anmeldte indsamlinger offentliggøres på Indsamlingsnævnets hjemmeside, så vil crowden hurtigt reagere, hvis der er noget, der ikke er som det skal være. Det er der talrige eksempler på indenfor bl.a. ”reward-crowdfunding”.

 

Ingen online-formularer

For det andet skal man udfylde en formular, printe den, underskrive og så sende ind. Det kan være med alm. post (så går der lige en uge mere) eller vedhæftet en email. Man skal også indsende kvittering for indbetaling af gebyr – så endnu mere papir, der skal printes ud og evt. scannes. Tankevækkende at et relativt nyt nævn etableret i 2014 opsætter sådan en løsning, som i den grad hører fortiden til. Det er åbenbart ikke gået op for Indsamlingsnævnet at i resten af samfundet udfylder man online formularer, som så indsendes og underskrives med NemId/Digital signatur. Det er rent faktisk et erklæret politisk mål at offentlige instanser skal etablere denne form for indberetningsløsninger.

 

Uforholdsmæssigt højt registreringsgebyr

For det tredje er der et fast gebyr på 1.000 kr. – uanset indsamlingens størrelse. Og gebyret skal betales forud. Beløbet er uforholdsmæssigt stort, hvis man samler 5.000 kr. ind til en lokal aktivitet. Og forsvindende lille hvis det er en landsdækkende indsamling til en tragisk hændelse som en dræbt politibetjent. Gebyret burde være en fast (promille) sats af det indsamlede beløb og burde først falde, når indsamlingen er afsluttet.

 

Følger Indsamlingsnævnet de danske crowdfunding-platforme?

Og så til sidst. Foranlediget af omtale i Ekstra Bladet den 13/12 af indsamlingers lovlighed når de gennemføres på platformen Caremaker kan man i sit stille sind godt undre sig over, hvor langsomt Indsamlingsnævnet arbejder. På Indsamlingsnævnets hjemmeside kan man nemlig læse følgende.

·       Indsamlinger på CAREMAKER og andre internetplatforme

Dato: 13-01-2015

Indsamlingsnævnet har på sit møde den 15. december 2014 vurderet at indsamlinger foretaget på Caremaker.dk som udgangspunkt skal anmeldes til nævnet.

 

Men i Ekstra Bladet udtaler nævnets formand og Retspræsident ved Aalborg Byret, ”Vi er jo et helt nyoprettet nævn, så vi har endnu ikke haft lejlighed til at kigge på Caremaker, men det er et punkt, vi tager op, og det er klart, at de her automatiserede platforme, hvor indsamlingerne sættes i system, minder meget om offentlige indsamlinger. Det er helt klart et område, som er på vores radar. Det er noget, vi skal tage stilling til, siger formand Christian Lundblad.

Chrsitian Lundblad må dermed enten være fejlciteret eller have haft hukommelsessvigt, da han udtalte sig til Ekstra Bladet. For præcis 24 måneder siden kiggede Indsamlingsnævnet på Caremaker og tog stilling?

> Cand. Merc. , Handelshøjskolen i Århus.
> Erfaring fra internationale FMCG og lægemiddelvirksomheder.
> Biotek entreprenør med focus på kapitalfremskaffelse.
> Crowdfunding hands-on erfaring.
> Bestyrelsesmedlem i Dansk Crowdfunding Forening.