Hvor længe bør kampagnen vare?
tid

Hvor længe bør din kampagne vare? På de forskellige platforme er der mulighed for kampagner af 1-90 dages varighed.

Korte kampagner

Fordelen ved de korte kampagner er, at det kan skabe en “køb-nu effekt” hos dine potentielle backers. De kan simpelthen ikke udskyde beslutningen om at “være med” hvis kampagnen slutter i løbet af kort tid. Samtidig viser det også, at du tror på projektet.

Desuden er det lettere at holde folk engageret i en kort periode. Det kræver meget arbejde, hver dag! På den anden side kan den korte periode betyde, at du ganske enkelt ikke når at få tilstrækkeligt med backers. Dit projekt skal have mulighed for at sprede sig tilstrækkeligt.

Lange kampagner

De lange kampagner giver god tid til at projektet kan sprede sig, og kan være godt ved mere komplekse projekter med stort kapitalbehov. Men en lang kampagne har også ulemper. Du skal holde dit publikum engagerede i op til 3 måneder og nye backers kan udskyde et evt. køb – “der er 2 måneder igen, jeg venter lige og ser tiden an”, måske glemmer de alt om dig, måske udebliver pengene fuldstændig fordi alle tænker det samme. Du kommer til, at sende mange beskeder og updates og du skal kunne holde skruen i vandet i hele perioden – undervurdér ikke denne opgave! Desuden kan den lange periode også give et indtryk af, at du er usikker på dit projekt.

Hvad er så det rigtige?

Der findes ikke et facit. Du skal gøre op med dig selv, hvor længe du kan klare at drive selve kampagnen, hvad er din egen mavefornemmelse? Generelt anbefaler Kickstarter mindre end 30 dage og Indiegogo anbefaler mindre end 40 dage

Typisk backing kurve

Den sædvanlige udvikling er at du modtager en stor del af din backing først i kampagnen (på baggrund af dit forarbejde), denne udvikling vil sædvanligvis stagnere for så at stige kraftigt mod periodens udløb. Derfor skal du ikke blive desperat – det er helt “normalt”.

Læs mere om backer-kurven her