Dansk Crowdfunding Forening | Guide: Har dit projekt “crowdfunding fit”?

Guide: Har dit projekt “crowdfunding fit”?

Skrevet af  den 
november 8, 2014

Et spørgsmål jeg ofte støder på blandt iværksættere og nye medlemmer er om deres projekt egner sig til crowdfunding. I min daglige egenskab af “venture scout” screener jeg et væld af forskellige projekter og det hænder i stigende grad, at jeg må henvise til crowdfunding. Mange projekter, der ikke lige matcher business angel eller VC-kriterier, får tilbagemeldingen “det her er jo et typisk Kickstarter-projekt”. Men hvad er et typisk Kickstarter projekt? Kickstarter har haft 188.000 projekter igennem maskinen, hvoraf 73.000 er nået i mål. Det er svært at generalisere over, hvilke projekter der egner sig bedst eller har størst succesrate, når éns forestillinger om “crowdfunding fit” gentagende gange udfordres af af alt fra en kartoffelsalat til en multifunktionel køleboks. Men jeg tillader mig alligevel at tegne nogle generelle linjer baseret på personlig erfaringer og statistik fra Kickstarter.

Eksempler på crowdfunding fit 

(reward-crowdfunding)

  • Løser et praktisk hverdagsproblem eller udækket behov (Sitpack)
  • Har et unikt design (The Worlds Thinnest Watch)
  • Er nørdet, skørt – måske en smule vanvittigt (Emotiv)
  • Vækker kult-effekt eller nostalgi (Hendo Hoverboard)
  • Kan trække på en medlemsskare, der er opbygget på forhånd (Cph Boulders)
  • Er underholdende (Potato Salad) og samtidig brugbart (The drinking jacket)
  • Lader støttere føle at de gør en samfundsmæssig forskel (Solar Roadways)
  • Tilbyder en innovationshøjde, der er værd at vente længe på (The Dash)
  • Lav kompleksitet – er til at forstå, håndgribelig og ikke for videnstungt
  • Er realisérbart
  • Har bred appel eller
  • Henvender sig til et konkret community/publikum/målgruppe med online tilstedeværelse (Fingersurfers)
  • Kvaliteten af produkt og team er tydelig
Millionprojekter på Kickstarter

Ovenstående viser hvor stor en procentvis andel af de lancerede Kickstarter-projekter, der når sit crowdfundingmål. Der tegner sig et billede af, at projekter i den kulturelle afdeling har større chancer på Kickstarter i forhold til teknologi eller spil. En årsag er, at kulturelle projekter typisk rejser mellem 6000 og 60.000 kr., hvilket er til at overkomme i forhold til teknologi-kategorien, hvor det beløbsmæssige ambitionsniveau ofte er højere. Se figuren længere nede.

Crowdfunding succes

Ovenstående figur viser antallet af Kickstarter-projekter, der har rejst en mio. dollar (eller ca. 6 mio. kr.) Det ses, at spil, teknologi og design har de største successer målt på beløb til trods for, at disse grupper har lavest succesrate. Med andre ord kan det konkluderes, at spil-og teknologiprojekter har “high risk, high reward”. Ydermere bemærkes det, at design-projekter er top 3 gruppe i 6 millioner-klassen og samtidig har en relativt høj succesrate på 37%. Til sammenligning har teknologi en succesrate på 28%. Således ligger design-projekter i et softspot med relativt høj reward og lav risiko.

Høj succesrate blandt kulturelle projekter skyldes lave kapitalbehov

Crowdfunding på Kickstarter

Ovenstående figur viser hvordan succesfulde crowdfundingkampagner fra Kickstarter fordeler sig på forskellige beløbsintervaller og kategorier. Det ses, at kulturelle projekter som musik, film, kunst, publisering og teater hyppigst har rejst mellem 6000 og 60.000 kr. Projekter der har rejst 600.000 kr. og op efter er en sjældenhed men hænder primært indenfor design, fotografi, teknologi og spil.

Offentlig vs privat finansieringsrunde

I vurderingen af et projekts crowdfunding-fit bør man også tage højde for om kapitalbehovet ligeså godt kan dækkes ad alternative kilder. Bør jeg spørge alle på de sociale netværk om penge og eller målrette mit budskab mod en lukket kreds af velhavere? Er mit projekt bedst tjent uden for offentlighedens søgelys eller kunne det gavne at indrage flest muligt kunder, brugere og investorer på et så tidligt tidspunkt som muligt? Visse projekter kan være mere værd ved at blive bevaret i det skjulte og andre skulle forlængst have været ude i crowden, hvis de havde fået muligheden. Graden af informationsfølsomhed er en vigtig beslutningsparameter. Kommunikationen på crowdfunding-profilen skal justeres et sted mellem informationshensyn og konkurrencehensyn. På den ene side er det vigtigt at tilbyde sine støttere et solidt informationsgrundlag at træffe en støtte-beslutning ud fra. Profilens detaljerigdommen fremmer både troværdighed og gennemsigtighed og i sidste ende troen på, at det nok skal lykkes. Der er jo ingen grund til at støtte et projekt, som man tvivler på vil lykkes.

 

Hvis konkurrenterne stjæler ideen?

På den anden side er der konkurrenter i større og ressourcestærke virksomheder, der får glæde af at anvende crowdfunding-platforme til at evaluere og få gratis og værdifuld information om hvilke innovationer eller produkter, der ser lovende ud. F.eks. har teknologi-giganter som Apple og Samsung fået meget konkrete detaljer om, hvor mange tålmodige kunder, der gemmer sig i markedet for trådløse headphones (The Dash) eller trådløs HDMI (Airtame).

Læs om beskyttelse af din opfindelse eller design.

Men hvis det faktisk hænder, at dit koncept bliver kopieret af en større spiller på markedet, så behøver det ikke nødvendigvis være dårligt. Crowdfunding-dokumentaren Capital C beretter om Freaker, som vandt stor popularitet på Kickstarter med deres mønstrede strømpe til funky påklædning af flasker (i USA må man jo ikke rende rundt på gaden og vise sprut-flasken frem). Det hændte, at deres idé blev direkte kopieret og Freaker-teamet var ikke ligefrem typerne, der går i retten med stramt slips eller aggressivt forsvarer sine markedsandele. Men det var deres ca. 2000 backers til gengæld, der satte efter konkurrenterne med digital mobning, tilsvining og dårlig PR indtil konkurrenten trak kopien tilbage og senere hen blev distributør af Freaker.

 

Underskoven – market gap eller market crap?

Traditionelt set bærer venture markedet præg af, at kapitalsøgende projekter cirkulerer rundt i underfladen – udenfor offentligheden. En stor del af iværksætterne bag disse projekter, har formentlig ingen grund til at investere tid og ressourcer i at forberede en investeringskampagne og markedsføre sig over for mange investorer i det offentlige rum, når de lige så godt kan gå målrettet efter én tung investor i det private eller etablerede økosystem. Men det er ikke alle iværksættere, der har gode chancer med én investor eller ønsker sit projekt reduceret til et emne i en større sagsbehandlingsmaskine hos VC-fonde, BA-netværk eller offentlige fonde med strikse investeringskriterier. Og det er heller ikke alle projekter, der matcher de professionelle aktørers investeringsstrategier. De projekter må søge andre veje og nu har de mulighed for at søge op til overfladen.

foto

Et naturligt skridt i raffineringsprocessen 

I de seneste par år, har vi set en voksende underskov af projekter bevæger sig op til overfladen og jeg erfarer, at disse projekter nemt ligger under for fordomme om, at “de er alt skidtet”, der flyder op. Gør det projekterne til dårlige projekter eller “rest-produkter”, fordi de “dumpede testen” hos de professionelle investorer? Visse projekter er ikke modne til hverken business angel kapital eller venture kapital og derfor flyder de op til offentligheden, som kan få lov at give en “second and last opinion”. Herefter dvs. når crowdfunding-kampagnen er endt succesfuldt, har modtaget kreativ kapital, “proof-of-sale” og støtterne har modtaget deres reward, ejerandel eller ydelser, så vender projektet før eller senere tilbage til underfladen for igen at forsøge sig med “smart money”. Et eksempel er Yoogia. Andre cirkulerer rundt flere gange mellem crowden og privatinvestorerne som f.eks. Vavuud og enkelte går direkte fra overfladen og op i et endnu højere luftlag: Børsnoteringen (se ReWalk).

Demokratisk udvælgelsesproces 

Jeg ved af erfaring, at der er mange penge, der venter på at blive investeret og der er rigtig mange projekter, der venter på at modtage investeringerne. Desværre er det yderst få projekter, der er af sådan kvalitet (top kompetencer, testet forretningsmodel, gode skalleringsmuligheder mv.), at investorerne tør være med eller investere for mange timer i videre screening, interviews eller due diligence. Der etableres årligt ca. 18.000 nye virksomheder i Danmark, hvoraf en lille del (lige nu kun ca. 6% - svarende til ca. 1000 start-ups) før eller senere søger kapital uden om bankerne. Det må forventes at denne gruppe vokser så længe bankkassen er lukket for hver anden start-up sammenholdt med at det er blevet nemmere og billigere at stifte virksomhed (læs om Iværksætterselskaber - disse har resulteret i vækst i nyetablerede selskaber).

Til den voksende pulje af uden-om-banken projekter er der på landsplan allokeret begrænset tid, ressourcer og kompetencer til at udvælge, hvilke projekter der fortjener en form for støtte. Her kan crowden spille en vigtig rolle i at få effektiviseret og demokratiseret udvælgelsesprocessen. 

Frederik er medstifter af Dansk Crowdfunding Forening og arbejder til dagligt hos Keystones som venture scout og matchmaker mellem business angels og virksomheder, der søger kapital eller kompetencer.