Hvad er egenkapital-crowdfunding?

Egenkapital-crowdfunding også kendt som “crowdinvestering” er en investeringsform, hvor investorer investerer i virksomheder i bytte for kontrol eller profitrettigheder dvs. en del af virksomhedens omsætning eller ejerandele i virksomheden. I forhold til eksisterende investeringsformer kan crowdinvesting bedst sammenlignes med investering i unoterede aktier.

Typisk foregår crowdinvestering ved, at en virksomhed udbyder en investeringsmulighed igennem en crowdfunding platform på internettet. Denne investeringsmulighed kan, hvis den accepteres af crowdfunding-platformen, tilgås af potentielle investorer. Investorer er i dette tilfælde forstået som medlemmer af den pågældende platform. Crowdinvestorer skal sædvanligvis verificere, at de er indforståede med og accepterer den risiko som investering i unge virksomheder indebærer. I England er det eksempelvis praksis, at investorer skal besvare et spørgeskema om venture investering for at blive accepteret som investor.

I Danmark er det indtil videre kun tilladt for virksomheder, der er registrede som aktieselskab A/S at foretage kapitalforøgelse igennem egenkapitalscrowdfunding. Årsagen hertil er, at kapitalselskaber ifølge selskabsloven ikke må udbyde anparter til offentligheden. Virksomheder som vælger at benytte egenkapital-crowdfunding skal overholde gældende bestemmelser om kapitaludvidelse i aktieselskaber. Derfor anbefaler Dansk Crowdfunding Forening at spørgsmål vedrørende kapital-udvidelse via equity crowdfunding skal ske i samråd med virksomhedens advokat.

Eksempler på platforme der opererer i Danmark:

 

Læs også:

Aktiecrowdfunding – sådan gør du

10 hurtige Q&As om udbud af værdipapirer i forbindelse med crowdfunding

Equity crowdfunding – hvad skal du være opmærksom på?

Den kvalificerede crowdinvestor 

Folkeaktier har sprøjtet 3 mia. kroner i Engelsk opstarts- og vækstøkonomi siden finanskrisen

Vækst kræver investeringer – men i Danmark belønner man ikke investorer

FAQ – egenkapital crowdfunding