CROWDFUNDING PRISEN 2016

 

Verdens første award-aften for crowdfundingbranchen.
Afholdt 15. december 2016. Se vinderne nedenfor.

Støttet af:

LETT_RGB

Nominerede

 

For andet år i træk kårede Dansk Crowdfunding Forening vindere af crowdfunding-priserne. 

Årets crowdfunding projekt 2016

Om kategorien

  • Projektet løser/imødekommer et realistisk problem/behov
  • Projektet bryder “normalen” indenfor sin projekt-kategori
  • Projektet er nytænkende og overgår enhver forventning til gennemførlighed og crowdfundability
  • Projektlederne har før, under og efter kampagnen inspireret og inviteret til engagement ikke alene fra sin målgruppe men også fra det danske crowdfunding-miljø
  • Projektet er professionelt eksekveret og udviser leveringsdygtighed
  • Jurien forholder sig kun til projektet i en crowdfunding-kontekst og ud fra de faktiske omstændigheder. Jurien analyserer og vurderer derfor ikke på om projektet f.eks. er økonomisk bæredygtigt og om det kan blive en kommerciel succes.

Flere nominerede kan blive tilføjet til kategorien frem til selve prisuddelingen.

Velocator (vinder)

Ny og smart GPS-tracker til cykler, gemt i et praktisk sæt magnetlygter. Så har du altid lys på cyklen, når du skal bruge det, og GPS-sporing, hvis du får brug for det. Den er billig, simpel og helt uden abonnement – og så er den blandt Verdens aller mindste GPS-enheder.

Læs mere

Paralenz

Nyt dykkerkamera til seriøse og krævende sportsudøvere med større krav til specialiserede features. Med Paralenz kan man dykke langt ned i mørket eller ind i de smalleste grotter uden at gå på kompromis med billedkvaliteten.

Læs mere

Carcel

Luksusmode i skandinavisk design produceret af indsatte i kvindefængsler i nogle af verdens fattigste lande, hvor størstedelen er fængslet på grund af fattigdomsrelateret kriminalitet. Carcel er bl.a. sat i verden for at skabe bedre levevilkår for udsatte kvinder.

Læs mere

Årets crowdfunding kampagne 2016

Om kategorien

  • Kampagnen er kreativ, professionel og udførligt orkestreret
  • Har tiltrukket et antal støttere der må formodes at gå langt udover det nære netværk
  • Har slået rekorder for funding-størrelse og -hastighed
  • Kampagnen bryder rammerne og inspirerer til nye standarder
  • Kampagnen har udvist god kommunikation, formidlingsevne og gennemsigtighed
  • Kampagnen er gennemført i overenstemmelse med “Go crowdfunding skik”
  • Har generelt udvist usædvanlige resultater på tværs af parametrer

Flere nominerede kan blive tilføjet til kategorien frem til selve prisuddelingen.

SilverTech

Fremtidens undertøjsserie, der indeholder sølv. Man har tidligere set brugen af sølv i både rumfart og hospitalsbranchen på grund af dets anti-bakterielle evner.

Læs mere

MATE.bike (vinder)

Smart og foldbar elcykel til både unge og gamle, der søger et alternativ til det etablerede elcykelmarkeds dyre og ufleksible “granny-bikes”.

Læs mere

AIAIAI

Mindre dansk lydproducent, som har udviklet et nyt sæt modulære og trådløse hovedtelefoner. Med “modulær” menes at puder, ledninger og bøjlen, der går på tværs, er adskilt, hvilket tillader kunderne at udskifte de enkelte moduler løbende.

Læs mere her

Årets lokale helte 2016

Om kategorien

  • Evner at høste sit lokale netværk og tilføre værdi til lokalsamfundet
  • Udmærker sig ved sin jordbundethed, autencitet og ærlighed
  • Har en stærk lokal forankring
  • Henvender sig fra danskere til danskere
  • Er typisk dansk-sproget

LØS Market

Nul emballage. 100% økologisk købmandsbutik. Nyt indkøbskoncept på Vesterbro – KBH – hvor der sælges økologiske fødevarer i løssalg og uden emballage. Fødevarerne bliver solgt i specielt designede doseringsbeholdere kaldet “siloer” eller “ske-beholdere”.

Læs mere

Folkets Spisehus (vinder)

Folkets Spisehus / Århus’ Street Food marked er Århus’ nye permanente indendørs madmarked i DSBs gamle, smukke garager på Rutebilstationen. Et “down to earth” madmarked med 25 køkkener og 5 barer sat i værk af madglade lokale iværksættere.

Læs mere

Sort/Hvid

I 2014 brændte Sort/Hvids historiske teater i Skindergade. Nu etableres et nyt, kompromisløst og moderne teaterhus i en slagtehal i et af Københavns mest hippe kvarterer, Kødbyen. Sort/Hvid teater bliver et multifunktionelt og fleksibelt teaterlaboratorium, hvor der eksperimenteres med alternative produktioner, iscenesættelser og transformerende publikumsoplevelser.

Læs mere

Årets låne crowdfunding 2016

Om kategorien

  • Er med til at redefinere hvad låne-crowdfunding er og gør for samfundet, for virksomheden og for det enkelte individ
  • Er et lysende eksempel, der viser vejen for andre
  • Kan dokumentere tydelige og positive resultater af sine låne-engagementer
  • Formår at opbygge og fastholde et sundt økonomisk forhold til et stort antal private långivere

Vintage Cloud

Vintage Cloud bygger bro mellem den nye og den gamle verden ved at lave et produkt, der kan digitalisere gamle film. I 2015 rejste virksomheden 1 mio. kr. fra 105 långivere på rekordtid via den danske låne-crowdfunding-platform Lendino. I 2016 gentog de succesen og hentede 1 mio. kr fra 283 långivere.

Læs mere

Grøn Industri

Grøn Industri hjælper virksomheder, organisationer og landbrug med at få grønne energiløsninger og spare penge. De fik nej i banken og har siden hentet mindst 1 mio. kr via private långivere på Flexfunding.  Lånene er blevet anvendt til at medfinansiere virksomhedens høje vækst, hvor der stilles sikkerhed i kontrakterne, som de indgår om installation af energibesparende belysning og ventilation.

Læs mere

New Steps (vinder)

NewSteps ApS ejer privat-børnehaven Krummeluren. Af Danmarks ca. 1300 private samt offentlige børnehaver er Krummeluren nok den første, der er gået ad den alternative finansieringsvej. De havde stor succes med deres første lån på Lendino og nu har de optaget andet lån. Lånet på 450.000 kr. blev solgt på tre dage.

Læs mere

Årets politiske initiativ 2016
Tildeles en dansk meningsdanner, politiker og/eller parti, der har fremmet crowdfunding-sagen eller i særlig grad sat fokus på forbedring af rammevilkårene for én eller flere af crowdfunding-typerne.

Prisen gik til Alternativet.

Crowdfunding collage