Comments to the mid-term review of the Capital Markets Union

The Danish Crowdfunding Association welcomes the opportunity to provide comments to the mid-term review of the Capital Markets Union.
General comments
The Danish Crowdfunding Association is a strong supporter of the Capital Markets Union and welcomes the initiatives taken by the Commission so far. The European SME funding market is however still very dependent on banks and there is a large unexploited potential for alternative finance, especially for, but not limited to, SMEs and start-up companies.
Specific comments
Section 1 of the consultation document is the most relevant part for the Danish Crowdfunding Association and our comments will therefore focus on this section.
As the Commission rightly points out, information barriers between SMEs and alternative financing providers are significant. The barriers are two-fold as the SMEs are often unaware of the alternative opportunities, and as the alternative financial providers lack information about the SMEs.
The Danish Crowdfunding Association welcome the Commissions initiative to share best practices and map the developments of crowdfunding in the EU member states. We share the perspective that it is too early to regulate the area at EU level, but would however encourage the Commission to issue guidelines encouraging member states to establish voluntary referral schemes. In the UK a similar, but obligatory scheme is established. The Danish Crowdfunding Association find the regulatory model too strict and inflexible for the different situations in the EU member states, and would therefore recommend a model, where banks on a voluntary basis can refer rejected SMEs to a web based platform.
This model has several advantages

  • The information barrier to SMEs will be decreased significantly and the eligible companies will be able to finance their growth through other means than bank finance.
  • Diversification in the EU capital market
  • The banks will be able to enhance their advice by combining a loan rejection with a reference to alternative options.
  • A voluntary model is flexible and easy to implement
  • The quality of the alternative providers is ensured by only including in the platform providers registered by the national financial authority.
  • The banks will avoid further regulation.

The Danish Crowdfunding Association have experienced, that companies who use alternative financing become customers in the banks when they are more mature companies. Banks should therefore also have a long-term interest in providing the SMEs and start-ups with a constructive advice through referral. The Danish Crowdfunding Association are at your disposal for further elaboration of the proposal.
Kind Regards
Sigurd Schou Madsen
Member of the board

Crowdfunding af en socialøkonomisk virksomhed

Så rører aktie crowdfunding markedet endelig på sig her i andedammen, og forhåbentlig ser vi snart danske virksomheder søge finansiering ved at udbyde aktier på en crowdfunding platform i Danmark. Denne gang ser vi på hvad socialøkonomiske virksomheder skal være særligt opmærksomme på, hvis de benytter sig af crowdfunding.
Hvad er en socialøkonomisk virksomhed?
En socialøkonomisk virksomhed er en privat virksomhed, der driver erhvervsvirksomhed med det formål at at fremme særlige sociale formål. Enten ved at arbejde for en målgruppe (fx ved at fremme en særlig samfundsgavnlig sag) eller med en målgruppe (fx ved at ansætte eller på anden måde involvere udsatte personer). Juridiske personer dvs. bl.a. aktieselskaber, anpartsselskaber, iværksætterselskaber, fonde og foreninger kan registreres hos Erhvervsstyrelsen som en socialøkonomisk virksomhed, hvis den:

  •        har et socialt formål
  •       er erhvervsdrivende
  •        er uafhængig af det offentlige
  •        er inddragende og ansvarlig i sit virke og
  •        har en social håndtering af sit overskud ved at anvende sit resultat efter skat efter nogle nærmere angive retningslinjer.

For at kunne registreres som og kalde sig en socialøkonomisk virksomhed skal alle betingelserne være opfyldt og virksomheden skal dokumentere, hvordan den opfylder disse betingelser.
En socialøkonomisk virksomhed er underlagt begrænsninger i relation til at udbetale udbytte, da resultatet primært skal anvendes til socialøkonomiske formål. Der kan maksimalt udbetales op til 35% af virksomhedens resultat efter skat i udbytte. Kapitalejerne er alene berettiget til at modtage en samlet udlodning svarende til ’den oprindeligt indskudte kapital’, står der i loven (men de mener vist af det beløb den pågældende investor har indskudt) med et tillæg af ’en rimelig årlig forretning’. Hvad der anses for en rimelig forrentning bygger på en konkret vurdering, står der i loven. En årlig forrentning på mere end diskontoen plus 15% vil ikke være rimelig, står der videre i loven. Tilsvarende regler gælder for kapitalnedsættelser.
Hvis en virksomhed vælger at udbetale udbytte skal de indsende en beregning til myndighederne, der viser forrentningen af den investerede kapital. Denne beregning skal for hver enkelt kapitalejer identificere (i) hvor mange penge der er investeret, (ii) hvilket år udbytteudbetalingen vedrører (og der kan ikke medregnes år, for hvilke der ikke tidligere er udbetalt udbytte og (iii) hvad der anses for en rimelig forrentning af kapitalen i den periode.
Crowdfunding af en socialøkonomisk virksomhed
Udvalget for socialøkonomiske virksomheder skrev i sin anbefalingsrapport fra september 2013, at crowdfunding vil være en ny mulighed i forhold til at opnå finansiering til forskellige indsatser.
Hvis en socialøkonomisk virksomhed er organiseret i selskabsform, skal det være et aktieselskab for at kunne anvende crowdfunding, da ApS’er og IVS’er ikke offentligt må udbyde anparter.
Derudover skal socialøkonomiske virksomheder særligt gøre sine investorer opmærksom på begrænsningerne i adgangen til udlodninger, herunder udbyttebetalinger, kapitalnedsættelser og (formentlig) likvidationsprovenu. Eventuelle ejeraftaler skal også reflektere, at der er tale om en socialøkonomisk virksomhed og de begrænsninger der gælder for den type virksomhed.
I kapitalselskaber er det bestyrelsen der på baggrund af årets resultat indstiller til generalforsamlingen at træffe beslutning om udbyttebetaling. Bestyrelsen må derfor tage stilling til hvad der for året vil anses for at udgøre en rimelig forrentning af den indskudte kapital henset til, at selskabet er en socialøkonomisk virksomhed.
Loven kræver, at virksomheden laver beregninger over forrentningen af den investerede kapital, og det skal gøres pr. investor og tage hensyn til hvor længe den pågældende har været investor. Det virker meget tungt og upraktisk særligt hvis virksomheden har fået mange investorer i forbindelse med aktiebaseret crowdfunding – og helt umuligt, hvis der etableres mulighed for at handle de pågældende aktier.
Husk nu at udbud af værdipapirer altid bør ske under kyndig rådgivning fra din professionelle rådgiver – ikke din skolekammerat eller din ven ’der ved noget om jura’. 
Dansk Crowdfunding Forening arbejder blandt andet for at udbrede kendskabet til og øge anvendelsen af crowdfunding (også kendt som netværksfinansiering på dansk). Dansk Crowdfunding Forening opfordrer alle aktører i branchen til at overholde gældende love og regler, herunder for ikke at skade branchens renomme og troværdighed.

Regulering part II

De seneste dage har der været en del skriverier om regulering af crowdfunding, og sågar et §20 spørgsmål til Erhvervsministeren om yderligere forbrugerbeskyttelse på de finansielle typer af crowdfunding – låne og investerings crowdfunding. En debat vi hilser velkommen, og til enhver tid vil være en del af.
I Danmark har vi, efter vores opfattelse, den mest liberale regulering på området for finansiel crowdfunding, altså de to typer af crowdfunding, der anvendes til kapitalfremskaffelse, nemlig peer-to-peer lending (låne crowdfunding) og investeringscrowdfunding (aktie crowdfunding). Vi følger i Danmark de EU direktiver, der ligger til grund for lovgivningen. I Danmark har vi i modsætning til flere andre EU-lande valgt ikke at have særlovgivning på området.  Dermed har danske investorer allerede det højeste niveau af forbrugerbeskyttelse, hvilket netop er et af formålene med MiFID direktivet. Niveauet svarer dermed til hvad man eksempelvis har i England, som er Europa´s mest udviklede crowdfunding marked – og i øvrigt Europa´s største finansielle marked.
Vi mener markedet skal drive udviklingen, under de til enhver tid gældende regler. Dansk Crowdfunding Forening er den forening der vil arbejde for at alle aktører overholder reglerne. Uanset om disse allerde er gældende, eller kommer på bagkant fordi udviklingen nogen gange går hurtigere end lovgivningen. Foreningen vil være den fremaddrivende kraft for markedet, til gavn for alle 4 typer af crowdfunding.
Alle finansielle crowdfunding platforme i Danmark er under Finanstilsynets kompetente myndighed. Således skal alle finansielle platforme – låne og investering – have licens i form af henholdsvis Betalingsinstitut og/eller Fondsmægler/banklicens. Finanstilsynet er her også kontrolmyndighed. Alle platforme skal udover den finansielle lovgivning m.v. overholde Forbrugeraftaleloven (fortrydelsesret ved fjernsalg af finansielle ydelser), samt markedsføringsloven. I Markedsføringsloven gælder der bl.a. et et generelt krav om, at markedsføringen ikke må være mangelfuld, vildledende og at der ikke må anvendes urigtige angivelser eller udelades væsentlige informationer.
Det at drive en finansiel platform er et ansvarsfuldt hverv. For at få licensen skal man havde de nødvendige kompetencer og erfaring. Man skal være Fit & Proper godkendt og overholde lovgivningen. I modsat vil Finanstilsynet skride ind med påbud, og andre sanktioner.
Der er således allerede tilstrækkelig med lovgivning der beskytter forbrugerne, og kompetente myndigheder som Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden der overvåger at alle overholder reglerne.
I diskussionen om den såkaldte “hensigtsmæssighedstest” (MiFID), som er gældende for investeringer i værdipapirer, men ikke ved investering i peer-to-peer lån er situationen ikke umiddelbart helt enkel. Et betalingsinstitut med en “stor licens” kan passporte denne til samtlige øvrige EU-lande. Dermed kan udenlandske platforme også opererer i Danmark – men de er stadig underlagt hjemlandets regler. Så vælger Danmark her at gå enegang, så mindsker man danske platforme´s konkurrencevene set i forhold til udenlandske. Og dermed den frie konkurrence på det indre marked.
Det er vigtigt at fastslå, at placerer man sine midler i et pengeinstitut, så er man dækket af indskydergarantien. Investerer man gennem en Peer-to-Peer platform har man ikke denne fordel, såfremt låntager misligholder lånet. Til gengæld får man en langt højere rente gennem Peer-to-Peer platformen. Risiko og afkast går altid hånd i hånd og det må være op til den enkelte investor at gøre op med sig selv, hvor risikovillig man er. Et ønske fra vores side er, at indskydergarantien også gælder for indskud gennem en peer-to-peer platform.
I Dansk Crowdfunding Forening vil vi til enhver tid indgå i dialog med politikere, myndigheder og andre interessenter der ønsker at udvikle crowdfunding markedet i Danmark.
Michael Eis
Næstformand

Regulering af crowdfunding i Danmark

Idag er Venstre’s erhvervsordfører Torsten Schack (@Torstenschack), i FinansWatch (kræver login), fremme med regeringens betragtninger omkring crowdfundingen’s vilkår i Danmark.
Et input vi hilser velkommen i debatten – en debat vi meget gerne deltager i.
Crowdfunding er reguleret i dansk lovgivning – og udførligt beskrevet i publikationen “Crowdfunding i Danmark”, udgivet af Erhvervs-og Vækstministeriet i Maj 2015.
Når det gælder de to former for crowdfunding, som anvendes til kapitalfremskaffelse – Peer-to-Peer lending, eller låne crowdfunding, og investeringscrowdfunding også kaldet aktie crowdfunding – så har vi faktisk nogle af Europa’s mest liberale regler i Danmark. Vi følger som udgangspunkt de EU-direktiver, som ligger til grund for lovgivningen – så vil man liberalisere så skal man turen omkring EU.
For en gangs skyld har Danmark ikke overimplementeret EU lovgivningen og vi har dermed det mest liberale crowdfundingmiljø i Europa.
Vedhæftet dette indlæg finder du et notat fra Dansk Crowdfunding Forening om de 4 typer af crowdfunding, og vores opfattelse af reguleringen af disse.
Kommentarer er velkommen, ligesom du altid er velkommen til at sende os en email – eller deltage i debatten på vores facebook side.
 
Michael Eis
Næstformand
Crowdfunding-i-Danmark-regulering-notat

Hvad siger du SKAT, skal jeg betale moms?

I sidste uge offentliggjorde Kommissionen resultatet af sine undersøgelser og analyser af, hvorvidt der skal betales moms af crowdfunding indtægter. 
Hos Dansk Crowdfunding Forening har vi lavet en lille forenklet hovedregel-guide om skat og moms i forbindelse med crowdfunding, men vi er ikke eksperter, så tjek lige med din professionelle rådgiver eller konsulter SKAT, hvis du er i tvivl, eller hvis du skal have rådgivning om alle undtagelserne, om du kan få fradrag eller hvilke midler du kan anvende til at crowdfunde et projekt.
 

  Ydelsens karakter for backeren Ydelsens karakter for modtager Modydelsen (hvad får backer igen) Skal backer betale skat Skal modtager betale skat Moms på modydelsen
(ifølge SKATS vejledning*)
 
Moms på modydelsen
 
EC’s vejledning**
Donations
crowdfunding
 

Gave

Gave Tak Nej Ja Nej

Nej

Reward
crowdfunding
 

Køb

Indtægt for salg Vare/produkt/
ydelse
Nej Ja Formentlig ja

Ja

Lånebaseret
crowdfunding
 

Udlån

Lån Rente Nej, bortset fra evt. rente-indtægter, som beskattes. Nej Nej

Nej

Aktie crowdfunding
 

Tegning af aktier i et selskab

Modtagelse af kapital-indskud Aktier Nej, bortset fra evt. udbytte og avance ved salg af aktierne, som beskattes Nej Nej

Nej

* http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=2172087
** http://eurocrowd.org/2015/11/23/vat-and-crowdfunding-the-eu-rules/