Investerings crowdfunding får ny fokus

Da vi, bestyrelsen i Dansk Crowdfunding Forening, for næsten 10 år siden begyndte at tale om investerings crowdfunding, var der ikke mange der kunne se idéen – endsige forholde sig til hvad vi talte om.

Idéen om at gøre det muligt for os alle sammen at kunne købe ejerandele i unoterede selskaber, på en lovformelig og struktureret måde, var ikke ny men nytænkende.

Lange linier går helt tilbage til Andelsbevægelsens start i slutningen af 1800-tallet, så tanken ligger vel egentlig i vores DNA. Måske bare gemt væk af den manglende investerings- og aktiekultur i Danmark der igennem mange år er blevet ‘opbygget’ i os alle.

Tanken om at sætte sin kapital i spil for profit, for at gøre en forskel, for at støtte lokale virksomheder, skabe aktivitet og arbejdspladser er langsomt, men sikkert forsvundet, men er heldigvis på vej frem igen.

Investerings crowdfunding (aktie crowdfunding eller equity crowdfunding) er en gevinst på mange måder – og derfor er det selvfølgelig glædeligt at større organisationer end vores endelig er begyndt at have fokus på det.

Gevinsterne er nemlig mange.

De unoterede selskaber, og dem er der mere end 300.000 af, mangler kapital og det ‘normale’ kapitalmarked er frosset til. Det startede allerede efter finanskrisen, og er tiltaget igennem de sidste 3-4 år. Corona situationen har ikke gjort det bedre, langt væk.

Selskaberne mangler kapital, og på den anden side har der aldrig stået flere penge i de danske pengeinstitutter, på anfordring.

Forrentningsmulighederne for de penge der står i banken er meget begrænset. Negativ rente er blevet virkelighed, aktie markedet er volatilt og efter manges overbevisning på en top.

Investerings crowdfunding løser begge udfordringer.

Fornyet fokus og udfordringerne

Derfor er det godt, at organisationer som Dansk Industri er vågnet op, og begyndt at sætte fokus på investerings crowdfunding.

Der er dog stadigvæk ikke række udfordringer der skal løses fra politisk side – inden det fulde potentiale kan udfolde sig.

En af de væsentlige udfordringer er at de regulatoriske rammer er mere snævre tolket i Danmark, end i andre EU lande.

Derfor har danske virksomheder, som har været interesserede i crowdfunding, da også fundet vej til de udenlandske platforme – og dermed ufrivilligt fravalgt kapitalrejsningen i Danmark.

I oktober 2020 vedtog EU-parlamentet iøvrigt et direktiv der regulerer investeringscrowdfunding i alle medlemslande. https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32020R1503&from=EN Hvis du ikke vil læse hele direktivet, så har  Plesner har været venlige og skrive en Pixi-udgave – den finder du her: https://www.plesner.com/insights/artikler/2020/10/european-crowdfunding-platforms?sc_lang=da-DK

Et væsentligt element er, at en investerings crowdfunding platform registreret i et EU-land vil kunne passporte sin licens til samtlige medlemslande. Endvidere kan udbud på en platform tilsvarende markedsføres i samtlige medlemslande. Det giver sig selv, at hvis Danmark overimplementerer direktivet, så vil konsekvenserne være:

  • Der bliver ikke etableret danske platforme, idet platforme med interesse for det danske marked vil etablere sig i udlandet og passporte licensen ind i Danmark
  • Danske virksomheder vil rejse kapital i Danmark, men via udenlandske platforme.
  • Forringet regulatorisk tilsyn. Da tilsynet ligger hos den ansvarlige myndighed i etableringslandet vil tilsynet alt andet lige være ringere i det lande, hvortil licenser passportes. Så hvis man politisk og/eller hos myndigheder (Erhvervsstyrelsen/Finanstilsynet) mener at overimplementering styrker forbrugerbeskyttelsen, så vil resultatet i realiteten være det modsatte.

Ydermere er der i relation til investeringscrowdfunding flg. problemstillinger som man skal være særligt opmærksom på.

Krav om A/S – Selskabsloven §1 stk. 3.

I Danmark må kun kapitalandele i Aktieselskaber udbydes til offentligheden. Det skaber nogle udfordringer, da langt de fleste af kapitalsøgende selskaber er ApS.

Problematikken øges ved det forhold at Danmark har et krav til kapital i et A/S på kr. 400.000,- mens EU´s minimumskrav er 25.000€. Det er dog muligt at stifte et A/S  med indbetaling af 25% af kapitalen såfremt stifterne hæfter for resten indtil selskabskapitalen er kr. 400.000.

Mange er dog ikke opmærksomme på dette.

Et kompromis kunne være et A/S, men med EU´s minimumskrav på 25.000€. Indbetaling af 25% vil så svare til ca. kr. 46.875 og dermed stort set det samme som i et ApS.

Der er nogle reelle argumenter for et A/S. Primært kravet om en bestyrelse samt påtegning af årsrapport af registreres/statsautoriseret revisor. 

‘Fjernsalg’ og fortrydelse

Ved “fjernsalg” af værdipapirer skal der være en fortrydelsesfrist på 14 dage Forbrugeraftalelovens §§14-16.

Samtidig skal kapitalforhøjelse anmeldes til Erhvervsstyrelsen inden 14 dage.

Disse to krav kan i realiteten ikke opfyldes samtidigt. Endvidere går en række oplysningskrav i Forbrugeraftalelovens §§14-16 videre end kravene i “Crowdfundingdirektivet”, hvorfor man skal være særligt opmærksom på dette.

I Direktivet er fortrydelsesfristen eksempelvis til sammenligning 4 dage.

Hensigtmæssighedstesten

 Ved formidling af unoterede værdipapirer til detailkunder (ikke-professionelle investorer) skal udbyderen – her crowdfundingplatformen – sikre sig at investeringen er hensigtsmæssig for kunden.

Dette sikres gennem en såkaldt hensigtsmæssighedstest. Det har vist sig at der er meget stor forskel på hvad kravet til en hensigtsmæssighedstest er i de forskellige medlemslande.

I Danmark er kravet formentligt det højeste blandt alle EU-lande, hvorfor en dansk platform vil “miste” relativt mange investorer, da de ikke “består” testen.  Dette er så tilsvarende ikke gældende for en platform registreret i et andet medlemsland.

Løsningen

Vi deltager stadigvæk i debatten, og bagom med rådgivning og input til alle der har interesse for investerings crowdfunding. Organisationer og på Christiansborg.

Vi har markedskendskab, og sidder til dagligt med de virksomheder der gerne vil søge kapital via investerings crowdfunding, og de danskere der gerne vil sætte deres kapital i spil.

Vi har ad flere omgang forsøgt at starte en investerings crowdfunding platform i Danmark, under de gældende regler, og begge gange har vi måtte kaste håndklædet i ringen. Markedet er her, og de regulatoriske tolkninger forhindre at drive en dansk platform.

Løsningen er båret frem af den viden vi besidder, et #dkpol der er åbne for input og ændringer – og den fornyet fokus investerings crowdfunding får i denne tid.

Vi skal nok præsenterer vores løsningskatalog for alle, incl. regeringen, alle partier, organisationer og andre interessenter.

De væsentligste udfordringer er beskrevet i dette blogindlæg – lad os komme igang med at gøre, og gøre investerings crowdfunding main stream i Danmark. For på den måde at sikre de danske virksomheder kapital, skabelse af nye virksomheder og arbejdspladser – og forny danskernes investeringslyst i unoterede selskaber.

Det er af vores missioner.

 

Crowdfundingpuljen

Idag er en stor dag, og en vigtig dag.

I mere end 10 år er vi nogle få personer der har arbejdet med crowdfunding i Danmark – og idag er det så officielt : Crowdfunding er kommet på finansloven !

Regeringen, og alle partierne i Folketinget, har vedtaget at etablerer Crowdfundingpuljen – med en bevilling på 10.000.000 kr..

Pengene kan søges af eksisterende crowdfunding platforme – donations- og reward baseret platforme – til markedsføringsaktiviteter for at udbrede kendeskabet til crowdfunding i det ganske land.

En kæmpe håndsrækning, og ikke mindst blåstempling af vores arbejde.

Ikke mindst når det sker i erkendelse af, at crowdfunding er en vigtig del af finansieringsløsningen for danske iværksættere og SMV’er (små-og mellemstore virksomheder).

Ikke kun fordi der kan skaffes kapital med crowdfunding, men også fordi det er et godt redskab – lokalt og nationalt – til at skabe aktiviteter, og dermed sammenhængskraft. Folket står sammen, og går sammen om at skaffe finansiering til de gode idéer og initiativer. Uanset om det er som hjælp til iværksættere, virksomheder, foreninger, kulturen eller bare det gode initiativ.

Vi har i mange år kaldt det Andelsbevægelsen 2.0, og den er regeringen og Folketinget med på – crowdfundingpuljen er derfor nu en realitet.

Som formand for Dansk Crowdfunding Forening vil jeg gerne sige tak for anderkendelsen, og ikke mindst bevillingen, og så trækker vi i arbejdstøjet – og begynder at skabe muligheder for de danske iværksættere, og virksomheder. Skabe endnu flere virksomheder, arbejdspladser og lokal aktivitet. Som vi har gjort de sidste 10 år. Nu bare med regeringens og Folketinget i ryggen.

København den 30.09.2020
Michael Eis
Formand

(Pressemeddelse fra Erhvervsministeren)