PM: Banker skal henvise til crowdfunding – ved afslag på lån

I Dansk Crowdfunding Forening har vi afgivet EU høringssvar i en sag vi selv var med til at starte – for mere end 5 år siden.

Med inspiration fra UK har vi forsøgt, at få sammen ordning i Danmark som i UK.

Ved afslag på lån i en bank, eller anden kreditgivende virksomhed, skal der henvises til andre muligheder, herunder crowdfunding.

På den måde vinder alle på sigt. Virksomheden, iværksætteren eller foreningen kan komme videre på trods af afslag, crowdfunding markedet styrkes og bankerne ‘vinder kunderne tilbage’ når de først har skaffet kapital fra crowdfunding.

Banker kan vende et lidt ‘kedeligt’ afslag til en ny – kapitaliseret – kunde, der efterspørger alle bankens andre produkter.

Det er en WIN situation for alle.

Vores høringssvar afspejler, at vi mener bankerne skal pålægges et henvisningskrav, ganske som i UK, da vi har forsøgt en frivillig ordning med Finans Danmark. Uden succes.

SMVdanmark er enig i vores høringssvar og er medunderskriver på vores pressemeddelelse.

Læs hele pressemeddelelsen her

Investerings crowdfunding i Danmark – kæmpe uforløst potentiale

I Dansk Crowdfunding Forening har vi utrætteligt kæmpet for at få investeringscrowdfunding – også kaldet aktiecrowdfunding –  placeret på Danmarkskortet – i mere end 7 år.

2 af bestyrelsesmedlemmerne etablerede den første danske platform, Crowdinvest, og vi har i EU regi sat afgørende fingeraftryk på det fælleseuropæiske Crowdfundingdirektiv, som blev vedtaget i starten af oktober 2020.

Nu er implementeringsprocessen sat i gang da Danmark skal have direktivet skrevet ind i den finansielle lovgivning inden udgangen af 2021 – på linie med alle andre medlemsstater.

Lad os håbe at både politikere og embedsmænd og ikke mindst den finansielle sektor – i form af bankerne – denne gang har forståelsen for, at vi i Danmark ikke denne gang må overimplementere et EU direktiv. Kapital bevæger sig gnidningsfrit på tværs af landegrænser og sporerne skræmmer.

Danske vækstvirksomheder har med succes rejst kapital på den finske platform Invesdoor og senest har trafikalarmen Ooono rejst ca. 12 mio. kr. på engelske Crowdcube – og Wavwpiston tilsvarende ca. 15 mio. kr på engelske Seedrs. De to platforme er iøvrigt ved at fusionerer.

Det interessante er, at både Ooono og Wawepiston har en overvægt af danske investorer. Vi kan med andre ord konkludere, at danskere gerne vil opnå en ejerandel gennem crowdfunding  af disse vækstvirksomheder og uden problemer kan finde vej til de udenlandske platforme. Men det er da ærgeligt, at kapitalsøgende virksomheder såvel som investorer skal have det ekstra besvær med at tage hen over Nordsøen for at finde et velfungerende crowdfunding kapitalmarked. 

Konkret er der 4 indsatsområder vi er nødt til at se på:

  • Selskabslovens bestemmelse om at kun aktieselskaber må udbyde kapitalandele til offentligheden.

    Langt de fleste selskaber er Anpartsselskaber, og samtidig ligger kapitalkravet til et A/S i Danmark på 400.000 kr. langt over EU´s minimumskrav på 25.000€.  Hvad er det lige der gør at knap 6 millioner danskere er så meget klogere end resten af EU´s 250 millioner indbyggere at vi mener at vi skal have EU’s højeste kapitalkrav i et A/S?
  • Placering af kapitalandelene i værdipapirdepotet.

    I Danmark har vi gennem Værdipapircentralen et velfungerende system for opbevaring og registrering af noterede værdipapirer.

    I princippet kan Værdipapircentralen også håndtere unoterede papirer, men omkostningerne er høje. Ude i landets pengeinstitutter kan man slet ikke finde ud af det. Så en kunde der vil investere i en unoteret virksomhed vil hurtigt blive frarådet det.

    I England er en dansk iværksættersucces, CapDesk, godt i gang med at etablere et online og omkostningseffektivt depot- og handelssystem for unoterede papirer. CapDesk er klar til at rulle det ud i resten af Europa. Deres succes skyldes ene og alene at man tilfredsstiler et behov både hos den udbydende virksomhed og hos dens investorer.

    Så vågner danske pengeinstitutter og Værdipapircentralen ikke op, så forsvinder den forretning også til udlandet. Det forbliver en anelse mere besværligt for danske kapitalsøgende virksomheder og deres investorer. Til skade for vores internationale konkurrenceevne.
  • Hensigtsmæssighedstest:

    Ved formidling af unoterede værdipapirer til detailkunder (ikke-professionelle investorer) skal udbyderen – her crowdfundingplatformen – sikre sig at investeringen er hensigtsmæssig for kunden. Dette sikres gennem en såkaldt hensigtsmæssighedstest. Det har vist sig at der er meget stor forskel på hvad kravet til en hensigtsmæssighedstest er i de forskellige medlemslande.  I henhold til det det nye EU-crowdfunding direktiv kan platforme operere på lige fod på tværs af medlemslandene. 

    I Danmark er kravet formentligt det højeste blandt alle EU-lande, hvorfor en dansk platform vil “miste” relativt mange investorer, da de ikke “består” testen.  Dette er så tilsvarende ikke gældende for en platform registreret i et andet medlemsland. 

    Enhver der driver internetbaseret virksomhed ved, at hver gang brugeren oplever forhindringer, så øges sandsynligheden for at brugeren forsvinder. Tålmodigheden er meget begrænset. 

    Selvfølgelig skal der være investorbeskyttelse i form af en Hensigtsmæssighedstest, Men harmoniserer vi ikke på tværs af EU,  så forsvinder den forretning også til udlandet. Og det forbliver en anelse mere besværligt for danske kapitalsøgende virksomheder og deres investorer. Til skade for vores internationale konkurrenceevne.
  • Beskatning af kapitalgevinst på unoterede papirer.

    I Danmark sætter vi først og fremmest vore penge i bolig og sommerbolig. En væsentlig grund er at her er gevinst ved senere salg skattefrit.

    Derefter indbetales til pension. Her beskattes gevinst med 15,9%.

    Er der penge tilbage kan de så placeres i unoterede papirer. Her er gevinstbeskatningen op til 43%. Men fradraget, hvis der er tab, er langt mindre. Så staten vinder hver gang.

    I UK er der nedslag i skatten ved på 30% eller mere ved investering i unoterede virksomheder, der opfylder er række betingelser.

    Lige nu koster det samfundet op mod 19 mia. kr. at lukke minkavlerne – i øvrigt uden at lovgrundlaget var på plads. Dejligt at der var politisk enighed langt hen over midten om en rimelig kompensation til et tvangslukket erhverv.

    Tænk hvis der blev hensat 19 mia. kr. til 30% skatterabat ved investering i opstarts- og vækstvirksomheder. Det ville så udløse yderligere 44 mia. private midler. Tænk hvad der kan bygges af innovative virksomheder for 63 mia. kroner. Tænk hvor mange Covid19 ramte virksomheder der kan genstartes – i stedet for at de fortsat hjælpes af diverse hjælpepakker incl. lån.

    Det vil skabe en uhørt vækst i hele det danske samfund. Via crowdfunding kan alle være med. Lige fra kassemedarbejderen i Netto, sygeplejersken og politibetjenten, pensionisterne og direktøren.

    Det vil være rendyrket økonomisk demokrati og bør kunne samle et politisk flertal hen over midten.

    Mindre end 19 mia. kr. vil også kunne gøre det !