Comments to the mid-term review of the Capital Markets Union

The Danish Crowdfunding Association welcomes the opportunity to provide comments to the mid-term review of the Capital Markets Union.
General comments
The Danish Crowdfunding Association is a strong supporter of the Capital Markets Union and welcomes the initiatives taken by the Commission so far. The European SME funding market is however still very dependent on banks and there is a large unexploited potential for alternative finance, especially for, but not limited to, SMEs and start-up companies.
Specific comments
Section 1 of the consultation document is the most relevant part for the Danish Crowdfunding Association and our comments will therefore focus on this section.
As the Commission rightly points out, information barriers between SMEs and alternative financing providers are significant. The barriers are two-fold as the SMEs are often unaware of the alternative opportunities, and as the alternative financial providers lack information about the SMEs.
The Danish Crowdfunding Association welcome the Commissions initiative to share best practices and map the developments of crowdfunding in the EU member states. We share the perspective that it is too early to regulate the area at EU level, but would however encourage the Commission to issue guidelines encouraging member states to establish voluntary referral schemes. In the UK a similar, but obligatory scheme is established. The Danish Crowdfunding Association find the regulatory model too strict and inflexible for the different situations in the EU member states, and would therefore recommend a model, where banks on a voluntary basis can refer rejected SMEs to a web based platform.
This model has several advantages

  • The information barrier to SMEs will be decreased significantly and the eligible companies will be able to finance their growth through other means than bank finance.
  • Diversification in the EU capital market
  • The banks will be able to enhance their advice by combining a loan rejection with a reference to alternative options.
  • A voluntary model is flexible and easy to implement
  • The quality of the alternative providers is ensured by only including in the platform providers registered by the national financial authority.
  • The banks will avoid further regulation.

The Danish Crowdfunding Association have experienced, that companies who use alternative financing become customers in the banks when they are more mature companies. Banks should therefore also have a long-term interest in providing the SMEs and start-ups with a constructive advice through referral. The Danish Crowdfunding Association are at your disposal for further elaboration of the proposal.
Kind Regards
Sigurd Schou Madsen
Member of the board

Nyt og nævneværdigt i crowdfundingland

Her er et snapshot af de seneste udstikkere i det danske crowdfundingmiljø.

 

Den innovative genbrugsflaske Retap har haft held med crowdlending – faktisk som en af de første crowdlendere i DK. Nu er de aktuelle på Kickstarter og har pt. pre-solgt for 40.000 kr. til hhv. Retap-flasker samt frugtpulver med 22 dage igen.

 

Indsamlingen “Red Anholt” passerer 470.000 kr. på Booomerang med et imponerende tempo og nærmer sig således 50% af sit mål. Go Anholt! 😀

 

En fix lille kaffekværn i et nytænkende design (Columbia Coffee Grinder af Grishgrind) rejser ca. 140K fra +500 backers med 16 dage igen. Imponerende efterspørgsel i forhold til, at den først forventes leveret om sådan cirka 10 måneder. Men den koster 175 kr. Go Grind ’em!

 

Børnerobotten Kubo Robot fra Odense har passeret 300.000 kr. på Indiegogo med få dage igen. Flot start – lidt sløv afslutning. Men det kan nå at vende, hvis deadline-effekterne udnyttes rigtigt.

 

MATE.bike – nu starter leveringen
DK’s største crowdfunding-kampagne, MATE.bike afsluttede sin kampagne i sommeren 2016 og oplyser til Dansk Crowdfunding Forening, at de første 500 elcykler sendes ud denne uge. Leveringen er således ca. 1,5 måned forsinket. Slet ikke dårligt i sammenligning med andre million-dollar kampagner, der typisk rammes af udfordringer med efterudviklingen eller masseproduktion af produktet.

 

SHADE – lancerer i dag
Og så skal det nævnes, at to nye og lovende kampagner går i luften. Først og fremmest den nytænkende, intelligente og UFO-lignende pærer til fremtidens hjem “The Orb” udviklet af SHADE. De har forberedt sig ned til mindste detalje i ca. et år og det ser lovende ud. Flere tusind lysglade potentielle “backers” har skrevet sig op til at få nyheden som de første, når SHADE lancerer.

 

Det samme gør sig gældende for Speakarts. De har dog udskudt lanceringen et par gange. Bl.a. fordi der lige skulle lukkes en kapitalrunde, gennemføres prototype-tests og laves aftaler med professionelle crowdfundere fra Danmark til Israel. Kunsthøjtaleren forventes lanceret hen i foråret.
Er du nysgerrig på SHADE og Speakarts og hvordan de bær sig ad bag kulisserne, så kan du møde dem den 23. februar i Børsen/Dansk Erhverv:
Har du selv noget nyt og nævneværdigt på vej, så tip mig gerne.

Bankerne kan være medspillere

Klumme fra Finanswatch, 30-01-2017

KLUMME: Et nej til et lån i banken bør være en henvisning til en af de mange alternative kapitaludbydere, der er på markedet, skriver Sigurd Schou Madsen, ansvarlig for iværksætterområdet i Dansk Erhverv.

Det kan være en stor udfordring for virksomheder og ikke mindst iværksættere at skaffe finansiering til udvidelse og udvikling af forretningen. Det viser flere danske undersøgelser år efter år. Det er også en udfordring for Danmark, når sunde og lønsomme virksomheder bremses i deres vækst og udvikling, fordi vejen til kapital er kringlet, lang og i nogen tilfælde en blindgyde.
Desværre er vi ofte hurtige til at skyde skylden på bankerne, som i mange iværksætteres øjne netop udgør denne blindgyde. Men vi må sande, at bankfinansiering ikke altid er vejen frem for disse ofte risikofyldte investeringer. Den opgave står der heldigvis en lang række andre kapitaludbydere klar til at løfte. Det gælder private business angels, venture fonde, Vækstfonden og så ikke mindst de mange alternative finansieringsmuligheder, som de seneste år er udsprunget af teknologiudviklingen og efterspørgslen efter risikovillig kapital. Her tænkes særligt på forskellige fintech alternativer som fx crowdfunding og fakturabelåning.
Dermed synes markedet at være dækket ind af forskelligartede kapitaludbydere, der kan understøtte danske virksomheder på forskellige stadier i deres udvikling. Men den oplevelse deles ikke af mange virksomheder og iværksættere. Forklaringen skyldes måske, at samarbejdet mellem disse aktører lader noget tilbage at ønske. Undersøgelser viser, at en meget stor del af kapitalsøgende virksomheder begynder deres færd mod vækst med at banke på i banken, hvor mange af forskellige gode grunde får nej til finansiering.
Men et nej i banken bør ikke være en blindgyde, som det i dag opleves af mange. Et nej i banken bør derimod være en henvisning til de mange andre kapitaludbydere, som kan imødekomme den enkelte virksomheds finansieringsbehov.
Bankerne behøver ikke rådgive om alternativerne, men de kan vise vejen videre og være medspiller for et transparent og overskueligt kapitalmarked. Samarbejde på tværs af den finansielle sektor er vejen frem, og på den måde kan vi sørge for, at sunde og lønsomme danske virksomheder og iværksættere finder vej til finansiering til gavn for vækst, innovation og jobskabelsen i Danmark.
AF SIGURD SCHOU MADSEN, ANSVARLIG FOR IVÆRKSÆTTEROMRÅDET I DANSK ERHVERV
Offentliggjort 30.01.17 kl. 14:59

Hvorfor crowdlending er det nye sort – og stort

Crowdfunding i Danmark er mellem 2014-2016 årligt vokset med 2,5 gange. Der er i 2016 blevet indhentet over 100 mio. kr. gennem crowdfunding fra virksomheder og privatpersoner i Danmark. Den helt nye tendens inden for alternativ finansiering er låne-crowdfunding – også kaldet crowdlending. Alene i 2016 er crowdlending vokset med 130%.

 

Crowdlending forklaret

Det foregår således, at man finder sig en crowdlending-platform, hvor man angiver nogle informationer om sit firma eller, hvis man er nystartet, om sig selv. Herefter bliver ansøgningen bedømt af en kreditvurderingsekspert, der vurderer ansøgers evne og vilje til at tilbagebetale det ansøgte lån. Vurderingen sker typisk inden for en uge.

I crowdlending-regi skelnes der mellem ‘långivere’ og ‘låntagere’.
Låntageren er den ovenfor beskrevne virksomhed, der søger finansiering fra långiverne.
Långiverne er de personer, der ønsker at finansiere låntagers forretning.

Når kreditvurderingen er gennemført, bliver lånet udbudt til finansiering, og alle långivere kan hos Lendino “købe” en “andel” af lånet for beløb helt ned til 1.000 kr. og med en rente fastsat af låneplatformen, typisk 5-15% p.a.
Jo bedre risikoprofil, desto lavere rente.
 

Hvorfor er det en god idé?

Det er i virkeligheden win-win for alle. Låntager får finansieret sit projekt, og långiver får mulighed for at placere en del af opsparingen til et attraktivt risikojusteret afkast.

Finansieringsformen gavner desuden samfundsøkonomien, idet hovedparten af jobskabelsen sker i mindre og mellemstore virksomheder. Faktisk udgør de 85% af samlede jobskabelse i hele EU.

Hvis du vil vide mere…

Kan du her på siden lære alt, der er værd at vide om crowdlending: Hvordan man kommer igang, tips og idéer til at lave en succesrig crowdlending-kampagne og sidst men ikke mindst steder, hvor du kan ansøge om finansiering.

Indsamlingsnævnet – når lovgivning, systemhensyn og bureaukrati vejer tungere end sund fornuft!

Lad os slå fast med det samme. Konceptet med et indsamlingsnævn er helt rigtigt. For selvfølgelig skal der være fuld offentlighed om, hvem der står bag offentlige indsamlinger og hvem og hvad pengene skal gå til. Og selvfølgelig skal der indsendes og offentliggøres et regnskab, som når det kommer over en rimelig bagatelgrænse (pt. 50.000 kr). I tillæg skal være revideret af en statsautoriseret eller registeret revisor.
Men lad os også slå fast at eksekveringen er lige til en dumpekarakter. Både fra lovgivers side, men så sandelig også fra Indsamlingsnævnets side.
 

2-ugers fristen er ude af trit med virkeligheden

For det første skal en indsamling anmeldes inden den påbegyndes – og anmeldelsesfristen er 2 uger. Men ofte skal der ved indsamlinger handles mens sagen er aktuel. Den ulykkelige hændelse med den dræbte politibetjent  Jesper Jul er et godt eksempel. Indsamling til ”Pigen fra Tøndersagen” er et andet eksempel. Og for kun få måneder siden blev der samlet ind til en betjent, som blev hårdt såret ved en skudepisode på Christiania. Disse indsamlinger havde aldrig nået deres høje niveau, hvis de først skulle have være anmeldt – og så afvente 2 ugers sagsbehandling.
Da Indsamlingsnævnet indenfor 2-ugers fristen tilbagesender kvittering for anmeldelse, må det formodes, at tiden bruges til almindelig sagsbehandling og registrering. Men da der ikke i nævnets årsberetninger er nævnt tilfælde af afslag til anmeldere foregår der formentligt ikke en egentlig prøvning af anmeldelsen/indsamlingsaktiviteten. Så derfor kan man lige så godt gøre dette, efter at anmeldelsen er sendt ind. Der er masser af områder i det danske samfund, hvor vi har tillid til at tingene foregår korrekt og hvor myndighederne efterfølgende efterprøver oplysningerne/sagen. Enten gennem stikprøvekontrol eller i hvert eneste tilfælde. Så hvorfor ikke også her?
Og da alle anmeldte indsamlinger offentliggøres på Indsamlingsnævnets hjemmeside, så vil crowden hurtigt reagere, hvis der er noget, der ikke er som det skal være. Det er der talrige eksempler på indenfor bl.a. ”reward-crowdfunding”.
 

Ingen online-formularer

For det andet skal man udfylde en formular, printe den, underskrive og så sende ind. Det kan være med alm. post (så går der lige en uge mere) eller vedhæftet en email. Man skal også indsende kvittering for indbetaling af gebyr – så endnu mere papir, der skal printes ud og evt. scannes. Tankevækkende at et relativt nyt nævn etableret i 2014 opsætter sådan en løsning, som i den grad hører fortiden til. Det er åbenbart ikke gået op for Indsamlingsnævnet at i resten af samfundet udfylder man online formularer, som så indsendes og underskrives med NemId/Digital signatur. Det er rent faktisk et erklæret politisk mål at offentlige instanser skal etablere denne form for indberetningsløsninger.
 

Uforholdsmæssigt højt registreringsgebyr

For det tredje er der et fast gebyr på 1.000 kr. – uanset indsamlingens størrelse. Og gebyret skal betales forud. Beløbet er uforholdsmæssigt stort, hvis man samler 5.000 kr. ind til en lokal aktivitet. Og forsvindende lille hvis det er en landsdækkende indsamling til en tragisk hændelse som en dræbt politibetjent. Gebyret burde være en fast (promille) sats af det indsamlede beløb og burde først falde, når indsamlingen er afsluttet.
 

Følger Indsamlingsnævnet de danske crowdfunding-platforme?

Og så til sidst. Foranlediget af omtale i Ekstra Bladet den 13/12 af indsamlingers lovlighed når de gennemføres på platformen Caremaker kan man i sit stille sind godt undre sig over, hvor langsomt Indsamlingsnævnet arbejder. På Indsamlingsnævnets hjemmeside kan man nemlig læse følgende.

·       Indsamlinger på CAREMAKER og andre internetplatforme

Dato: 13-01-2015
Indsamlingsnævnet har på sit møde den 15. december 2014 vurderet at indsamlinger foretaget på Caremaker.dk som udgangspunkt skal anmeldes til nævnet.
 

Men i Ekstra Bladet udtaler nævnets formand og Retspræsident ved Aalborg Byret, ”Vi er jo et helt nyoprettet nævn, så vi har endnu ikke haft lejlighed til at kigge på Caremaker, men det er et punkt, vi tager op, og det er klart, at de her automatiserede platforme, hvor indsamlingerne sættes i system, minder meget om offentlige indsamlinger. Det er helt klart et område, som er på vores radar. Det er noget, vi skal tage stilling til, siger formand Christian Lundblad.
Chrsitian Lundblad må dermed enten være fejlciteret eller have haft hukommelsessvigt, da han udtalte sig til Ekstra Bladet. For præcis 24 måneder siden kiggede Indsamlingsnævnet på Caremaker og tog stilling?