Investerings crowdfunding får ny fokus

Da vi, bestyrelsen i Dansk Crowdfunding Forening, for næsten 10 år siden begyndte at tale om investerings crowdfunding, var der ikke mange der kunne se idéen – endsige forholde sig til hvad vi talte om.

Idéen om at gøre det muligt for os alle sammen at kunne købe ejerandele i unoterede selskaber, på en lovformelig og struktureret måde, var ikke ny men nytænkende.

Lange linier går helt tilbage til Andelsbevægelsens start i slutningen af 1800-tallet, så tanken ligger vel egentlig i vores DNA. Måske bare gemt væk af den manglende investerings- og aktiekultur i Danmark der igennem mange år er blevet ‘opbygget’ i os alle.

Tanken om at sætte sin kapital i spil for profit, for at gøre en forskel, for at støtte lokale virksomheder, skabe aktivitet og arbejdspladser er langsomt, men sikkert forsvundet, men er heldigvis på vej frem igen.

Investerings crowdfunding (aktie crowdfunding eller equity crowdfunding) er en gevinst på mange måder – og derfor er det selvfølgelig glædeligt at større organisationer end vores endelig er begyndt at have fokus på det.

Gevinsterne er nemlig mange.

De unoterede selskaber, og dem er der mere end 300.000 af, mangler kapital og det ‘normale’ kapitalmarked er frosset til. Det startede allerede efter finanskrisen, og er tiltaget igennem de sidste 3-4 år. Corona situationen har ikke gjort det bedre, langt væk.

Selskaberne mangler kapital, og på den anden side har der aldrig stået flere penge i de danske pengeinstitutter, på anfordring.

Forrentningsmulighederne for de penge der står i banken er meget begrænset. Negativ rente er blevet virkelighed, aktie markedet er volatilt og efter manges overbevisning på en top.

Investerings crowdfunding løser begge udfordringer.

Fornyet fokus og udfordringerne

Derfor er det godt, at organisationer som Dansk Industri er vågnet op, og begyndt at sætte fokus på investerings crowdfunding.

Der er dog stadigvæk ikke række udfordringer der skal løses fra politisk side – inden det fulde potentiale kan udfolde sig.

En af de væsentlige udfordringer er at de regulatoriske rammer er mere snævre tolket i Danmark, end i andre EU lande.

Derfor har danske virksomheder, som har været interesserede i crowdfunding, da også fundet vej til de udenlandske platforme – og dermed ufrivilligt fravalgt kapitalrejsningen i Danmark.

I oktober 2020 vedtog EU-parlamentet iøvrigt et direktiv der regulerer investeringscrowdfunding i alle medlemslande. https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32020R1503&from=EN Hvis du ikke vil læse hele direktivet, så har  Plesner har været venlige og skrive en Pixi-udgave – den finder du her: https://www.plesner.com/insights/artikler/2020/10/european-crowdfunding-platforms?sc_lang=da-DK

Et væsentligt element er, at en investerings crowdfunding platform registreret i et EU-land vil kunne passporte sin licens til samtlige medlemslande. Endvidere kan udbud på en platform tilsvarende markedsføres i samtlige medlemslande. Det giver sig selv, at hvis Danmark overimplementerer direktivet, så vil konsekvenserne være:

  • Der bliver ikke etableret danske platforme, idet platforme med interesse for det danske marked vil etablere sig i udlandet og passporte licensen ind i Danmark
  • Danske virksomheder vil rejse kapital i Danmark, men via udenlandske platforme.
  • Forringet regulatorisk tilsyn. Da tilsynet ligger hos den ansvarlige myndighed i etableringslandet vil tilsynet alt andet lige være ringere i det lande, hvortil licenser passportes. Så hvis man politisk og/eller hos myndigheder (Erhvervsstyrelsen/Finanstilsynet) mener at overimplementering styrker forbrugerbeskyttelsen, så vil resultatet i realiteten være det modsatte.

Ydermere er der i relation til investeringscrowdfunding flg. problemstillinger som man skal være særligt opmærksom på.

Krav om A/S – Selskabsloven §1 stk. 3.

I Danmark må kun kapitalandele i Aktieselskaber udbydes til offentligheden. Det skaber nogle udfordringer, da langt de fleste af kapitalsøgende selskaber er ApS.

Problematikken øges ved det forhold at Danmark har et krav til kapital i et A/S på kr. 400.000,- mens EU´s minimumskrav er 25.000€. Det er dog muligt at stifte et A/S  med indbetaling af 25% af kapitalen såfremt stifterne hæfter for resten indtil selskabskapitalen er kr. 400.000.

Mange er dog ikke opmærksomme på dette.

Et kompromis kunne være et A/S, men med EU´s minimumskrav på 25.000€. Indbetaling af 25% vil så svare til ca. kr. 46.875 og dermed stort set det samme som i et ApS.

Der er nogle reelle argumenter for et A/S. Primært kravet om en bestyrelse samt påtegning af årsrapport af registreres/statsautoriseret revisor. 

‘Fjernsalg’ og fortrydelse

Ved “fjernsalg” af værdipapirer skal der være en fortrydelsesfrist på 14 dage Forbrugeraftalelovens §§14-16.

Samtidig skal kapitalforhøjelse anmeldes til Erhvervsstyrelsen inden 14 dage.

Disse to krav kan i realiteten ikke opfyldes samtidigt. Endvidere går en række oplysningskrav i Forbrugeraftalelovens §§14-16 videre end kravene i “Crowdfundingdirektivet”, hvorfor man skal være særligt opmærksom på dette.

I Direktivet er fortrydelsesfristen eksempelvis til sammenligning 4 dage.

Hensigtmæssighedstesten

 Ved formidling af unoterede værdipapirer til detailkunder (ikke-professionelle investorer) skal udbyderen – her crowdfundingplatformen – sikre sig at investeringen er hensigtsmæssig for kunden.

Dette sikres gennem en såkaldt hensigtsmæssighedstest. Det har vist sig at der er meget stor forskel på hvad kravet til en hensigtsmæssighedstest er i de forskellige medlemslande.

I Danmark er kravet formentligt det højeste blandt alle EU-lande, hvorfor en dansk platform vil “miste” relativt mange investorer, da de ikke “består” testen.  Dette er så tilsvarende ikke gældende for en platform registreret i et andet medlemsland.

Løsningen

Vi deltager stadigvæk i debatten, og bagom med rådgivning og input til alle der har interesse for investerings crowdfunding. Organisationer og på Christiansborg.

Vi har markedskendskab, og sidder til dagligt med de virksomheder der gerne vil søge kapital via investerings crowdfunding, og de danskere der gerne vil sætte deres kapital i spil.

Vi har ad flere omgang forsøgt at starte en investerings crowdfunding platform i Danmark, under de gældende regler, og begge gange har vi måtte kaste håndklædet i ringen. Markedet er her, og de regulatoriske tolkninger forhindre at drive en dansk platform.

Løsningen er båret frem af den viden vi besidder, et #dkpol der er åbne for input og ændringer – og den fornyet fokus investerings crowdfunding får i denne tid.

Vi skal nok præsenterer vores løsningskatalog for alle, incl. regeringen, alle partier, organisationer og andre interessenter.

De væsentligste udfordringer er beskrevet i dette blogindlæg – lad os komme igang med at gøre, og gøre investerings crowdfunding main stream i Danmark. For på den måde at sikre de danske virksomheder kapital, skabelse af nye virksomheder og arbejdspladser – og forny danskernes investeringslyst i unoterede selskaber.

Det er af vores missioner.

 

Crowdfundingpuljen

Idag er en stor dag, og en vigtig dag.

I mere end 10 år er vi nogle få personer der har arbejdet med crowdfunding i Danmark – og idag er det så officielt : Crowdfunding er kommet på finansloven !

Regeringen, og alle partierne i Folketinget, har vedtaget at etablerer Crowdfundingpuljen – med en bevilling på 10.000.000 kr..

Pengene kan søges af eksisterende crowdfunding platforme – donations- og reward baseret platforme – til markedsføringsaktiviteter for at udbrede kendeskabet til crowdfunding i det ganske land.

En kæmpe håndsrækning, og ikke mindst blåstempling af vores arbejde.

Ikke mindst når det sker i erkendelse af, at crowdfunding er en vigtig del af finansieringsløsningen for danske iværksættere og SMV’er (små-og mellemstore virksomheder).

Ikke kun fordi der kan skaffes kapital med crowdfunding, men også fordi det er et godt redskab – lokalt og nationalt – til at skabe aktiviteter, og dermed sammenhængskraft. Folket står sammen, og går sammen om at skaffe finansiering til de gode idéer og initiativer. Uanset om det er som hjælp til iværksættere, virksomheder, foreninger, kulturen eller bare det gode initiativ.

Vi har i mange år kaldt det Andelsbevægelsen 2.0, og den er regeringen og Folketinget med på – crowdfundingpuljen er derfor nu en realitet.

Som formand for Dansk Crowdfunding Forening vil jeg gerne sige tak for anderkendelsen, og ikke mindst bevillingen, og så trækker vi i arbejdstøjet – og begynder at skabe muligheder for de danske iværksættere, og virksomheder. Skabe endnu flere virksomheder, arbejdspladser og lokal aktivitet. Som vi har gjort de sidste 10 år. Nu bare med regeringens og Folketinget i ryggen.

København den 30.09.2020
Michael Eis
Formand

(Pressemeddelse fra Erhvervsministeren)

Nye regler på indsamlingsområdet (offentlige indsamlinger)

Pr. den 01.02.2019 er der kommet en række nye regler på indsamlingsområdet, som lige skal have en kommentar med på vejen herfra.
Først lidt afklaring omkring forskellen på en offentlig indsamling og crowdfunding.
En offentlig indsamling er en indsamling i det offentlige rum, som i følge Indsamlingsloven skal anmeldes til Indsamlingsnævnet FØR indsamlingen starter. Folk donerer penge til indsamling, uden at få noget retur.
I crowdfunding universet er donations crowdfunding en offentlig indsamling, og derfor underlagt de samme regler som en ‘almindelig’ offentlig indsamling. Nogen mener, at reward baseret også er en offentlig indsamling. Det er forkert. Reward baseret crowdfunding er reguleret af Købeloven, hvilket blev fastslået i Rapport om Crowdfunding i Danmark fra Erhvervsstyrelsen i maj 2015. Man køber en eller flere rewards (produkt) på forhånd, for at hjælpe med likviditet til projektindehaverens projekt – og får produktet man har købt retur når dette er klar til levering.
I Dansk Crowdfunding Forening har vi igennem en del år haft Indsamlingsloven på vores politiske spiseseddel, altså de opgaver vi sætter extra fokus på i vores arbejde. Fordi vi mener der har, og er, brug for en fornyelse af indsamlingsområdet – til det bedre for dem der måtte ønske at lave en offentlig indsamling. Men også fordi nogen igennem de sidste år har haft interesse i at slå al crowdfunding over en kam – og mene at det er offentlig indsamlinger, det hele. Så den modsatte holdning og stemme har manglet, den har vi så påtaget os.
Vi har igennem alle årene lagt op til dialog med alle partnere i dette space. Civilstyrelsen, Justitsministeriet, Indsamlingsnævnet etc.. Uden held.
Alle har brug for at holde ‘tungen lige i munden’ og indse at vi befinder os i 2019 og ikke 1919. Møde forslag er blevet afvist, email og breve er sendt og dårligt nok blevet besvaret med noget brugbart. Man kan selvfølgelig kun gisne om hvorfor f.eks. Indsamlingsnævnet ikke ønsker dialog og fornyelse – til alle bedste. Alle de forslag vi stiller er forslag der gør det at lave og drive en offentlig indsamling lettere, og nemmere.
Herunder kan du se hvilke forslag vi har sendt til Indsamlingsnævnet, dog uden at have modtaget svar eller at få et dialogkaffe møde i kalenderen.
I Dansk Crowdfunding Forening har vi disse forslag til Indsamlingsnævnet og de ordfører på Christiansborg der har dette som deres område:

  • ansøgningsgebyret (idag 1000 DKK) gøres til en promille del af det indsamlede beløb, evt med et min. administrationsgebyr på 200 kr.
  • ansøgningsgebyret og administrationsgebyret betales efter indsamlingens resultat kendes
  • lad ansøgningsprocessen foregår digitalt med NEMid / E-boks
  • grænsen for revisorpåtegnet afrapportering hæves til 100.000, da omkostningen til revisoren for påtegningen er markant – og vil udgøre en al for stor omkostning når det ønskes at samle mindre beløb ind.
  • indsamlingsplatforme kan verificeres af Indsamlingsnævnet, og dermed virke som nævnets fremstrakte hånd. Gennemgang og tilladelse kunne derefter gives af platformen, og dermed er der mindre administration i Indsamlingsnævnet. Administrationsgebyret tilfalder den der udfører arbejdet.
  • sikre at alle aktører (indsamlings platforme) registreres hos Indsamlingsnævnet – og får ‘licens’ til at drive indsamlingsplatform. (for at undgå platforme der ikke overholder reglerne – og dermed faciliterer ulovlige indsamlinger som f.eks. på facebook)
  • udenlandske indsamlingsplatforme skal overholde dansk lovgivning, når der er tale om en dansk indsamling
  • “hvidvaskcheck” af indsamler, således at indsamlinger ikke anvendes til hvidvask og terrorfinansiering. I FATF rapporten om status på implementering af hvidvaskloven i Danmark er dette specifikt nævnt som risikoområde, men det har Indsamlingsnævnets jurister heller ikke reageret på.

I Dansk Crowdfunding Forening ønsker vi klarhed, og at alle følger reglerne når der laves offentlige indsamlinger – og iøvrigt også når der crowdfundes.
Lige meget har det hjulpet – og nu der så kommet nye regler på indsamlingsområdet. Uden at skulle trætte dig med dem alle, vil jeg slå ned på en af disse nye regler:
“Indehaveren af en indsamlingsplatform vil fra den 1. februar 2019 skulle sikre, at en indsamling har fornøden tilladelse hos Indsamlingsnævnet efter § 3 i indsamlingsloven eller er på Indsamlingsnævnets liste over organisationer, som kan foretage indsamling uden tilladelse fra Indsamlingsnævnet efter § 4 i indsamlingsloven, forinden indsamlingen oprettes på indsamlingsplatformen”
Altså det er nu indsamlingsplatformens pligt at alle indsamlinger har tilladelse fra Indsamlingsnævnet. En væsentlig byrde, der kun er med til at gøre det hele lidt mere tungt og administrativt. Til hvis fordel ?
Af denne grund har Facebook lukket ned for deres donationsmodul i Danmark, da de ikke mener sig i stand til at overholde denne nye regel. Det siges, at der forhandles med Facebook og at de er ‘på vej tilbage’ til at åbne op for muligheden. Jeg håber jeg tager fejl, men det kommer aldrig til at ske. Det gider de simpelthen ikke fedte med.
Som du vil kunne se af vores forslag har vi også et forslag til hvordan det kan løses på en bedre måde.
Vi er på banen omkring dette nu, har været det de sidste 4 år, og vi fortsætter med at være det. Reglerne skal forenkles, ikke gøres mere besværlig. Der er behov for nemme, men lovlige, muligheder når folk ønsker at hjælpe hinanden. Et ønske om at hjælpe opstår oftes pludseligt, og kan ikke vente 6-12 uger på svar fra Indsamlingsnævnet.
Så lad fornuften herske….lyt til os. Vi arbejder med crowden hver dag.
Link til min personlige artiklen om emnet.

Crowd Dialog 2018

Crowd Dialogue 2018 foregår denne gang i Wien den 18. oktober. Se det spændende program her: http://www.crowddialog.eu/
Dansk Crowdfunding Forening repræsenterer Danmark – og ved tilmelding gennem foreningen kan man deltage gratis.
Vi tweeter løbende dernede fra, og der vil efterfølgende også komme et blogindlæg om konferencen her på kanalen.

Europæisk Crowdfunding Lov

Dansk Crowdfunding Forening har sammen med Dansk Erhverv i foråret 2018 afgivet høringssvar til udkast til fælleseuropæisk crowdfunding lovgivning for Peer-to-Peer lån.
EU-rapportuerén har på den baggrund sammenskrevet det endelige udkast til den videre behandling – og som helhed ser det fornuftigt ud. På møder med embedsmænd, og parlamentsmedlemmer, i sidste uge gjorde bestyrelsesmedlem Søren Stenderup opmærksom på vore holdninger til de fremsatte forslag – for i videst muligt omfang at påvirke de sidste detaljer.
Når der er nyt i sagen kan du læse om det her.