ÅRSMØDE 2017

 

Sammenkomst og prisuddeling i den danske crowdfundingbranche.
7. december 2017

2017 har været et spændende crowdfundingår og inden det er omme, tillader vi os for tredje år i træk at afholde en intim og afslappet jule/nytårs-ceremoni torsdag den 7. december kl. 17 i det historiske og lunefulde Børsen.

 

Årets største crowdfunding-historier
Traditionen tro hylder vi branchen, vi offentliggør resultaterne af den danske crowdfundinganalyse 2017 og uddeler priser for årets udmærkelser. Anders Kandberg, kendt fra Radio24Syv-programmet, De 6 Hatte, styrer slagets gang.

 

Program

  • 17:00 – Velkommen v/ Anders Kanberg
  • 17:05 – Formandskabets beretning
  • 17:15 – Crowdfunding Analysen 2017 v/ Vækstfonden
  • 17:30 – Netværkspause
  • 18:00 – Branchepanel: Reaktioner på 2017-analysen – hvad er kursen for dansk crowdfunding?
  • 18:20 – Crowdfunding Prisen 2017
  • 18:45 – Julemiddag og networking


Eksklusiv og gratis julebuffet

Aften afrundes med gratis julebuffet, vin og øl i godt selskab med medlemmer samt nye og gamle crowdfunding-helte. Dette er årets chance for at komme helt tæt på crowdfunding-miljøet.


Tilmelding

PLUS-event. Først-til-mølle.
Da der er et begrænset antal pladser samt forplejning, så er arrangementet forbeholdt plus-medlemmer, organisationsmedlemmer og partnere. Er du ingen af delene, så skynd dig at blive det her (fra DKK 19,- pr. måned).

Tilmeld her

***

Tid og sted
Torsdag d. 7. december, kl. 17:00-21:00
Dansk Erhverv, Børsen
Slotsholmsgade 1, Kbh K

***

Se crowdfunding årsmøde 2016 

Se crowdfunding årsmøde 2015

Priser

 

For tredje år i træk samles det danske crowdfundingmiljø og der uddeles priser for udmærkelser i branchen. 

Årets crowdfunding projekt 2017

Om kategorien

  • Projektet løser/imødekommer et realistisk problem/behov
  • Projektet bryder “normalen” indenfor sin projekt-kategori
  • Projektet er nytænkende og overgår enhver forventning til gennemførlighed og crowdfundability
  • Projektlederne har før, under og efter kampagnen inspireret og inviteret til engagement ikke alene fra sin målgruppe men også fra det danske crowdfunding-miljø
  • Projektet er professionelt eksekveret og udviser leveringsdygtighed
  • Jurien forholder sig kun til projektet i en crowdfunding-kontekst og ud fra de faktiske omstændigheder. Jurien analyserer og vurderer derfor ikke på om projektet f.eks. er økonomisk bæredygtigt og om det kan blive en kommerciel succes.

Flere nominerede kan blive tilføjet til kategorien frem til selve prisuddelingen.

Årets crowdfunding kampagne 2017

Om kategorien

  • Kampagnen er kreativ, professionel og udførligt orkestreret
  • Har tiltrukket et antal støttere der må formodes at gå langt udover det nære netværk
  • Har slået rekorder for funding-størrelse og -hastighed
  • Kampagnen bryder rammerne og inspirerer til nye standarder
  • Kampagnen har udvist god kommunikation, formidlingsevne og gennemsigtighed
  • Kampagnen er gennemført i overenstemmelse med “Go crowdfunding skik”
  • Har generelt udvist usædvanlige resultater på tværs af parametrer

Flere nominerede kan blive tilføjet til kategorien frem til selve prisuddelingen.

Årets lokale helte 2017

Om kategorien

  • Evner at høste sit lokale netværk og tilføre værdi til lokalsamfundet
  • Udmærker sig ved sin jordbundethed, autencitet og ærlighed
  • Har en stærk lokal forankring
  • Henvender sig fra danskere til danskere
  • Er typisk dansk-sproget

Årets låne crowdfunding 2017

Om kategorien

  • Er med til at redefinere hvad låne-crowdfunding er og gør for samfundet, for virksomheden og for det enkelte individ
  • Er et lysende eksempel, der viser vejen for andre
  • Kan dokumentere tydelige og positive resultater af sine låne-engagementer
  • Formår at opbygge og fastholde et sundt økonomisk forhold til et stort antal private långivere

Årets politiske initiativ 2017
Tildeles en dansk meningsdanner, politiker og/eller parti, der har fremmet crowdfunding-sagen eller i særlig grad sat fokus på forbedring af rammevilkårene for én eller flere af crowdfunding-typerne.

Crowdfunding collage