Equity crowdfunding: hvad skal du være opmærksom på?

Vi har endnu til gode at opleve den første equity crowdfunding (eller aktiebaserede crowdfunding) af et dansk selskab over en dansk crowdfunding platform. Nogle forsøger sig med egne udbud og ikke alle er opmærksomme på det mineflet af regler man kaster sig ud i, hvis man udbyder værdipapirer til offentligheden. Sanktionerne er hårde, hvis man fumler og overtræder reglerne.
 
Hvad er equity crowdfunding?
 
Equity crowdfunding er en finansieringsform, hvor et selskab finansierer sig gennem et udbud af værdipapirer. I modsætning til reward crowdfunding, hvor investor kan modtage en ’perk’ – som kan være alt fra kærlighed til en souvenir eller måske førsteudgaven af det produkt, der medfinansieres, eller til lånebaseret crowdfunding, hvor investor sammen med de øvrige i crowd’en yder et lån, som skal tilbagebetales med rente, modtager investor i equity crowdfunding en ejerandel i et selskab.
 
Hvilke selskabsformer kan crowdfundes ?
 
Mange iværksættere stifter et iværksætterselskab eller et anpartsselskab på grund af de lave kapitalkrav på henholdsvis 1 kr. og 50.000 kr. Men man kan ikke udbyde anparter i et ApS eller et IVS til offentligheden, og man kan derfor ikke offentligt crowdfunde et ApS eller et IVS. Hvis du vil lave en egentlig crowdfunded finansieringsrunde skal du gøre det gennem et aktieselskab. Du kan dermed være nødt til at omdanne dit IVS eller ApS til et aktieselskab.
 
Se nærmere Dansk Crowdfunding Forenings ’10 hurtige Q & A’s om udbud af værdipapirer i forbindelse med crowdfunding’.
 
Dansk Crowdfunding Forening ønsker at støtte og fremme anvendelsen af aktiebaseret crowdfunding for at sikre, at der er tilstrækkelig tilgængelig funding for bl.a. vækstvirksomheder.
 
Kan man crowdfunde et investeringsselskab ?
 
Der er forskel på at crowdfunde et operationelt selskab, dvs. et selskab hvorigennem der drives erhvervsmæssig aktivitet, og et investeringsselskab, der har som sit primære formål at investere i andre selskaber og skabe afkast til sine investorer. Sådanne investeringsselskaber anses som en alternativ investeringsfond (også kaldet en AIF). En AIF skal enten have en forvalter, som skal være godkendt af eller registreret hos Finanstilsynet, eller være anmeldt  som en selvforvaltende AIF.
 
Man kan ikke offentligt udbyde aktier i et investeringsselskab, som anses for en AIF, uden godkendelse eller registrering hos Finanstilsynet i henhold til FAIF lovgivningen.
 
Udbud af værdipapirer bør altid ske under kyndig rådgivning fra din professionelle rådgiver – ikke din skolekammerat eller din ven ’der ved noget om jura’.
 
Dansk Crowdfunding Forening arbejder blandt andet for at udbrede kendskabet til og øge anvendelsen af crowdfunding (også kendt som netværksfinansiering på dansk). Dansk Crowdfunding Forening opfordrer alle aktører i branchen til at overholde gældende love og regler, herunder for ikke at skade branchens renomme og troværdighed.

november 18, 2015 Egenkapital-crowdfunding, Regulering No comments yet

’10 hurtige Q& A’s om udbud af værdipapirer i forbindelse med crowdfunding’

 
Q1: Jeg har et selskab, som jeg gerne vil finansiere gennem crowdfunding.  Hvilke regler skal jeg kende til?
 
A1: Du skal som minimum kende reglerne i Selskabsloven (om hvordan du udsteder nye aktier, vedtagelseskrav, fortegningsret, tegningsperiode, anmeldelsesfrister mv.) og Værdipapirhandelsloven (i relation til prospektkrav og prospektundtagelser).
 
Q2: Hvornår er der prospektkrav? Kan man eventuelt få Finanstilsynet til at godkende sit tegningsmateriale, hvis der ikke er prospektpligt?
 
A2: Der vil være prospektkrav, hvis den samlede værdi af udbuddet udgør et beløb i kr. svarende til 1 mio. EUR eller derover. Der gælder dog en række undtagelser til prospektkravet, herunder bl.a. for udbud til under 150 personer, udbud til investorer der skal tegne for min. 100.000 EUR pr. investor mv. Hvis der er prospektpligt, skal prospektet gennemgås og godkendes af Finanstilsynet. Finanstilsynet gennemgår og godkender ikke tegningsmateriale, hvis der ikke er prospektpligt.
 
Q3: Jeg har et ApS/IVS. Jeg må vel gerne udbyde det til 149 personer?
 
A3: Nej, ikke automatisk. 149 personers reglen er primært relevant i relation til prospektreglerne og gælder ikke automatisk i forhold til, hvor mange personer et IVS eller et ApS må udbydes til.
 
Q4: Er der så andre retningslinjer for hvor mange personer, jeg må invitere til at investere i mit anpartsselskab/IVS ? Kan jeg ikke køre en ’lukket runde’? Hvad sker der hvis jeg alligevel udbyder et ApS/IVS?
 
A4:  Der er ikke i hverken lovgivningen eller praksis fastlagt et fast antal personer, som et ApS/IVA kan udbydes til. Anparter i et anpartsselskab må udbydes til ’en nærmere afgrænset kreds’. Nogle mener endda, at der skal være et personligt kendskab mellem selskabsdeltagerne. Det vil ikke kunne opfyldes ved at invitere alle interesserede til at investere via en platform eller hjemmeside. Det vil formentlig heller ikke kunne opfyldes ved at etablere et lukket forum for de (tilfældige) personer i offentligheden, der først melder sig som interesserede, potentielle investorer i forbindelse med et udbud. Ligeledes vil et selskabs følgere på Facebook eller andre åbne sociale medier formentlig heller ikke automatisk udgøre en afgrænset kreds. Om du kan køre en ’lukket runde’ afhænger således af, hvem dine investorer er, hvor mange du har lukket inden for og hvordan du har fået investorerne til at interesserer sig for dit ApS og dermed om den investorgruppe kan anses at udgøre ’en afgrænset kreds’.
 
Det er ikke tilladt offentligt at udbyde anparter i et ApS/IVS. Hvis Erhvervsstyrelsen opdager nogen der offentligt udbyder anparter, vil de formentligt i første omgang skriftligt minde dem om, at det er forbudt, og hvis udbuddet forsætter eller der er alvorligere omstændigheder, vil Erhvervsstyrelsen melde udbyderen til politiet. Du skal være forberedt på både at skulle tilbagebetale investeringerne og modtage en bøde. Det er en virkelig kedelig start på din eventyr som iværksætter.
 
Q5: Hvad gør jeg så, hvis jeg har et ApS?
 
A5: Så må du overveje at omdanne ApS’et til et aktieselskab. Der skal i den sammenhæng som udgangspunkt udarbejdes en vurderingsberetning og en åbningsbalance af en revisor, og selskabskapitalen skal øges til 500.000 kr.
 
Q6: Hvad så med at udbyde konvertible gæld?
 
A6: Jo, men det er komplekst. I første omgang skal investeringen så anses som gæld, der skal tilbagebetales med en rente. Vil dit selskab have mulighed for det? Hvis du optager gæld uden udsigt til at kunne tilbagebetale, kan du ifalde et ansvar over for dine investorer. Hvis du udsteder konvertible gæld med pligt for investorerne til konvertering, er der risiko for, at det vil kunne anses som en omgåelse af forbuddet mod udstedelse af anparter til offentligheden.
 
Q7: Skal man anvende en crowdfunding platform eller må jeg selv udbyde aktier?
 
A7: Et selskab må gerne udbyde sine egne aktier og kan gøre det uden brug af en crowdfunding platform. Hvis du anvender en crowdfunding platform eller en anden ekstern formidler, skal det være en, der er godkendt af Finanstilsynet.
 
Q8: Hvis mit selskab udbyder aktier, er det så ikke nok med en tegningsliste?
 
A8: En beslutning om at udstede aktier skal træffes af generalforsamlingen. Generalforsamlingen kan også beslutte at bemyndige bestyrelsen til at udstede nye aktier – i begge tilfælde skal der afholdes en generalforsamling og udarbejdes et generalforsamlingsprotokollat. Hvis generalforsamlingen har bemyndiget bestyrelsen til at beslutte at udstede nye aktier, skal der derudover udarbejdes et bestyrelsesreferat. Generalforsamlings- eller bestyrelsesbeslutningen skal forholde sig til en række forhold omkring udstedelsen af de nye aktier og aktiernes rettigheder, herunder om fortegningsretten for de eksisterende aktionærer skal fraviges. Derudover skal du tilrette selskabets vedtægter. Selvom der muligvis ikke er prospektpligt bør der udarbejdes noget tegningsmateriale, der bl.a. beskriver selskabet, hvor mange penge, der skal bruges, og hvad pengene skal bruges til, aktiernes rettigheder og ikke mindst risiciene ved at investere, samt en tegningsliste.  En kapitalforhøjelse skal anmeldes til Erhvervsstyrelsen inden for en frist på 2 uger efter, at fristen for indbetaling er udløbet.
 
Q9: Skal der laves en aktionæroverenskomst?
 
A9: Der er ikke nogen pligt til at indgå en aktionæroverenskomst mellem aktionærerne. Hvis der ikke er indgået en aktionæroverenskomst, vil Selskabsloven og selskabets vedtægter regulere aktiernes og aktionærernes rettigheder. I mange tilfælde vil det være hensigtsmæssigt, at der indgås en aktionæroverenskomst mellem aktionærerne.
 
Q10: Hvem har ansvaret for et udbud, hvis selskabet ikke performer eller går konkurs ?
 
A10: Det er som udgangspunkt selskabets ledelse (bestyrelse og evt. direktion) der risikerer at blive holdt ansvarlig over for investorerne, hvis investorer lider tab, herunder hvis selskabet går konkurs. Det er derfor vigtigt dels, at der udarbejdes tegningsmateriale, som bl.a. beskriver selskabets forhold og angiver hvad pengene skal bruges til og dels, at investorerne gøres opmærksom på, at investeringen er stærkt risikobetonet og at investor modtager en illikvid aktie (dvs. en aktie, der ikke kan handles på en markedsplads). Uanset dette kan ledelsen dog holdes ansvarlig, hvis de har handlet ansvarspådragende og investorerne dermed lider et tab.
 
 
Ingen af svarerne oven for skal anses som konkret juridisk rådgivning. Du bør altid rådføre dig med dine egne professionelle rådgivere (advokat og eventuelt revisor) inden du udbyder værdipapirer gennem crowdfunding.
 
Dansk Crowdfunding Forening arbejder blandt andet for at udbrede kendskabet til og øge anvendelsen af crowdfunding (også kendt som netværksfinansiering på dansk). Dansk Crowdfunding Forening opfordrer alle aktører i branchen til at overholde gældende love og regler, herunder for ikke at skade branchens renomme og troværdighed.

november 17, 2015 Egenkapital-crowdfunding, Regulering No comments yet

Sikkerhed ved crowdfunding

Dette notat er udarbejdet af Dansk Crowdfunding Forenings Etik- og Reguleringsudvalg.
Indenfor den seneste måned har pressen skrevet om crowdfundingprojekter, som er blevet standset. Det drejer sig dels om den svenske P2P platform Trustbuddy og dels Lasershaverprojektet ”Skarp” på Kickstarter:
 

Trustbuddy

Der er tale om en P2P låneplatform. Virksomheden er dermed underlagt regulering af de finansielle myndigheder. I Danmark vurderede Finanstilsynet tilbage i 2014 at Trustbuddy´s virksomhed krævede en banklicens – og da virksomheden ikke har det, måtte den ophøre i Danmark. Imidlertid har den kunnet fortsætte i Sverige. I September måned blev der udnævnt en ny ledelse. På baggrund af interne undersøgelser har den nye ledelse fundet tegn på uregelmæssigheder, og derfor har Trustbuddy´s bestyrelse anmeldt forholdene til politiet.
Problemerne er med al sandsynlighed ikke relateret til P2P lånekonceptet som sådan, men derimod en ledelse der har handlet udenfor dens bemyndigelse. Det har vi også set i Danmark på banksiden. Pt. har Finansiel Stabilitet anlagt sag mod 7 danske bankers bestyrelser og direktion. Fredag den 9. oktober faldt der dom i den første sag – Capinordic, hvor ledelse og bestyrelse blev kendt skyldig i nogle af bankens tab.
 

”Skarp” lasershaver på Kickstarter

Der er her tale om ”reward crowdfunding”. Backerne forudbetaler for produktet og projektindehaver har dermed arbejdskapital til at færdiggøre prototypen til masseproduktion – og til at producere det antal der skal leveres til backerne. Projektet har på kort tid rejst havd der svarer til 26 millioner kroner – men er så blevet stoppet på Kickstarter. Baggrunden er en uhørt stor aktivitet på de sociale medier, hvor der er rejst tvivl om projektets prototype – og dermed om produktet overhovedet fungere og kan produceres. Dette er et eksempel på en af risiciene ved reward crowdfunding – nemlig at produktet aldrig bliver produceret/leveret. Men det er samtidig et eksempel på ”the wisdom of the crowd”. Kun på grund af engagerede brugere på de sociale medier blev projektet stoppet. Og netop ”the wisdom of the crowd” er den væsentlige årsag til at der kun er ganske få eksempler på svindel indenfor reward crowdfunding.
 

Trustbuddy Q&A:

[prkwp_spacer size=”10″]

Er P2P lending ikke alt for risikabelt at placere penge i for almindelige mennesker?

P2P landing platforme skal i Danmark have godkendelse fra Finanstilsynet som betalingsinstitut. Dvs. at Finanstilsynet har gennemset virksomhedens forretningsplan og procedurer og har vurderet ledelsen ud fra ”fit and proper” principperne. Følger virksomheden ikke sin forretningsplan og/eller procedurer skrider Finanstilsynet ind med påtale, bøde eller i værste fald lukning. Dette kontrolprincip fælder i øvrigt alle finansielle virksomheder underlagt Finanstilsynet – også bankerne.

Er pengene ikke mere sikre i banken?

I banken er privates indskud op til 100.000 euro dækket af en statslig indskydergaranti. Beløb herover er tabt hvis banken går fallit. Ved P2P lending er der ikke indskydergaranti – til gengæld får man en væsentlig højere rente end i banekn og det skal afspejle den risiko man tager.

Er det ikke alt for tilfældigt hvem man yder lån til på en P2P platform?

Som långiver kan man se hvem man låner ud til – og selv vurdere virksomheden. I tillæg har P2P platformen lavet en kreditvurdering baseret på låntagers regnskaber og anerkendte kreditvurderingskriterier.

Trustbuddy er blevet lukket i Sverige – kan det ikke ske for en dansk platform?

Finanstilsynet lukkede allerede i 2014 Trustbuddy´s virksomhed i Danmark. Man må derfor kunne konkludere at det er et område det danske Finanstilsyn har indsigt i og hvor man tager de nødvendige skridt såfremt platformene ikke følger reglerne.

Skarp Lasershaver Q&A

Risikerer man ikke at blive snydt på de forskellige udenlandske eller danske platforme?

Med ganske få undtagelser er projektindehaverne ærlige og flittige personer, der brænder for en idé – og hvor reward crowdfunding er en rigtig god måde at skabe et forhåndssalg, der så tilvejebringer den arbejdskapital der er brug for til færdiggørelse. Når tingene ikke lykkes – eller bliver forsinket – skyldes det uforudsete udfordringer – eller amnglende kompetencer. Men kun yderst sjældent et ønske om at snyde.

Er crowdfunding så ikke bare en nem måde at skaffe penge på?

Crowdfundning er hårdt arbejde – og processen starter måneder inden man går live på en platform. Alene af den grund er det stort set kun ildsjæle der går i gang med crowdfunding – og som lykkes.

Hvordan kan man være sikker på at projekterne lykkes?

Man kan naturligvis aldrig udstede garantier. Men der er sikkert at projektindehaverne vil gøre alt hvad der står i deres magt. Og bygger deres ide´ eller prototype på et luftkastel, så vil der helt sikkert være en eller flere på de sociale medier, som vil stille kritiske spørgsmål – som skal besvares. Det er der vi kalder ”the wisdom of the crowd”.

november 5, 2015 Låne-crowdfunding, Regulering, Reward-crowdfunding No comments yet

Lånebaseret crowdfunding: udlån eller indlån?

Dette notat er udarbejdet af Dansk Crowdfunding Forenings Etik- og Reguleringsudvalg.
Lånebaseret crowdfunding er en finansieringsform for såkaldte SMV’er, som gennem en låneplatform låner penge fra en større gruppe investorer (crowd’en). Investorerne/långiverne skal anse lånet som en investering og ikke som et indlån i en bank. Det er en meget vigtig pointe.
 

Hvad er lånebaseret crowdfunding?

Lånebaseret crowdfunding (også kaldet ’crowdlending’ eller ’peer-to-peer lending’) er som finansieringsform på stærk fremmarch i Europa som et reelt og seriøst alternativ til bank-finansiering for de såkaldte SMV’er (små og mellemstore virksomheder). Dansk Crowdfunding Forening ønsker at støtte og fremme den udvikling for at sikre, at der er tilstrækkelig tilgængelig funding for bl.a. vækstvirksomheder.
Fra investor/långivers side er det væsentligt at pointere, at crowdlending er en måde at investere sine penge på. Hvis du investerer gennem en crowdlending platform, yder du sammen med en række andre investorer et lån til en virksomhed. Som med alle lån er der en risiko for, at låntager ikke kan tilbagebetale lånet, ligesom en eventuel sikkerhedsstillelse kan vise sig at være værdiløs. Du risikerer med andre ord at miste hele det investerede beløb. Som med alle investeringer er det derfor vigtigt, at investor/långiver afstemmer størrelsen og spredningen af sine investeringer med sine midler og kan tåle at miste det investerede beløb. 
Crowdlending er ikke, bør aldrig sidestilles og sammenlignes med eller markedsføres som et indlån svarende til at man placerer sine kontante midler på en indlånskonto i et pengeinstitut.
Pengeinstitutter er omfattet af et omfattende tilsyn samt solvens og kapitalkravsregler, der blandt andet tilstræber at sikre, at de ikke går konkurs. Derudover er bankindeståender omfattet af Indskydergarantiordningen, som dækker indskud op til ca. 745.000 kr.  Sætter du dine penge på en konto i banken, er du derfor – helt eller delvist – beskyttet, hvis banken går konkurs.

Regulering af crowdfunding platforme i Danmark

I Danmark skal crowdfunding plaforme have tilladelse til at formidle lån i henhold til betalingstjenesteloven og er derudover blandt andet omfattet af hvidvaskloven.
I Danmark har  en række låneplatforme tilladelse til at formidle lån.
DCF opfordrer alle sine medlemmer og branchen i det hele taget til at markedsføre crowdlending, så der er ikke opstår tvivl blandt investorer eller andre om, at der – for långiverne – er tale om en investeringsform og ikke et indlån.
Dansk Crowdfunding Forening arbejder blandt andet for at udbrede kendskabet til og øge anvendelsen af crowdfunding (også kendt som netværksfinansiering på dansk). Dansk Crowdfunding Forening opfordrer alle aktører i branchen til at overholde gældende love og regler, herunder for ikke at skade branchens renomme og troværdighed.

Crowdlending er ikke, bør aldrig sidestilles og sammenlignes med eller markedsføres som et indlån svarende til at man placerer sine kontante midler på en indlånskonto i et pengeinstitut.

november 5, 2015 Låne-crowdfunding, Regulering No comments yet
Seneste kommentarer