Dansk låne-crowdfunding har ambitioner med vokseværk

Skærmbillede 2014-11-29 kl. 22.38.38I denne uge lancerede SocialCare (tidl. Ung & Aktiv) et forsøg på at skrive Danmarkshistorie ved at rejse1,9 millioner gennem den danske låne-crowdfundingsplatform Lendino.
It’s the economy – stupid
Vi har en kreditklemme i Danmark. Det blev endeligt cementeret denne uge fra topchefen for nordens største bank i en artikel i Berlingske – noget de fleste banker indtil videre har afvist. Dansk Erhverv har sammen med en række andre brancheorganisationer længe gjort opmærksom på, at især mindre virksomheder har svære finansieringsvilkår. Ifølge brancheorganisationer har mellem 30-50% af alle små og mellemstore virksomheder finansieringsproblemer i dag. De SMV’er som faktisk kan låne, har lån for over 100 milliarder, og hvis vi lægger dem til, som ikke kan få lån, tegner der sig et billede af et enormt lovende marked for låne-crowdfunding.
Hjælp til utilpassede unge
SocialCare er en virksomhed, der udbyder specialtilbud og boliger til svært anbringelige børn og unge med sociale og psykiske vanskeligheder. SocialCare tilbyder de unge at bo alene, så de har mulighed for at opbygge en stabil hverdag og få en selvstændig voksentilværelse.
Fusion og udvidelse
Lånet skal anvendes til finansiering af fusion og ejerskifte. Fusionen er et led i en større strategi om at tilbyde SocialCares ydelser til flere utilpassede børn og unge andre steder i landet. De har planer om at åbne et opholdssted i Vestsjælland med 10 pladser for børn og unge med tilknytningsforstyrrelser, samt et Autisme Center i Nordsjælland.
Hvordan støtter jeg ”Ung & Aktiv”?
Hvis det skal lykkes for SocialCare, har de brug for din hjælp, da målet om at rejse kr. 1,9 millioner er over seks gange større end den tidligere rekord gennem Lendino-platformen på kr. 300.000.
Hvis du har interesse i lånecrowdfunding, kan du registrere dig hos Lendino ved at klikke her.

Danmark er nordiske mestrer på Kickstarter

Der er nu gået godt en måned siden Kickstarter lancererede i Danmark. Hvad er dommen? En stikprøve foretaget af Dansk Crowdfunding Forening denne uge afslører, at Danmark er kommet ganske fornuftigt fra start sammenlignet med Sverige og Norge.
Disse dage nyder de danske projekter hæderkroning i form af “staff picks” fra det New York-baserede Kickstarter-kontor. Interviews med holdet bag flere af projekterne, tegner et billede, af at succesen skyldes god forberedelse og en international og professionel tilgang til “crowdfunding-faget”. Og så har vi været gode til at ramme plet med produkter, der på kreativ vis får løst små hverdagsudfordringer til en pris og leveringstid, der er værd at kaste penge efter hele verden rundt.

Stikprøven er baseret på data fra live-kampagner i Sverige, Norge og Danmark. Den viser, at Danmark udmærker sig ved at stå for godt 60% af de i alt 2,4 mio. kr, der samlet er rejst i norden. Det er flot, at verdenssamfundet har formået at formidle så mange penge over i nordiske projekter indenfor så kort tid. Bemærk, at mono+mono’s Sitpack tegner for godt 27% af successen, så det er jo blot et spørgsmål om tid før Sverige byder på en ny kæmpesucces alla de trådløse headsets fra Earin, som rejste i underkanten af 10 mio. kr. i sommers.

[prk_line]

Sket siden stikprøven blev foretaget…

 

  •  Mono+mono har rejst over 700.000 kr. (ca. 20.000 pr. dag) og sætter dermed kurs mod millionen, stærkt drevet af efterspørgsel fra Kina
  • Et nyt projekt under næsten samme titel, mono, er blevet lanceret med et brag og rejser ca. 170.000 kr. Mono er mødt forberedt op til crowdfunding-kapløbet efter måneders kraftanstrengelser i Danish Tech Challenge, der løber frem til december 2014.
  • De højhælede sko med ortopædisk design, roccamore, rejser 121.000 kr.
  • Walz afslutter sin runde med omtrent 330.000 kr. på kontoen

Det siger forskningen om crowdfunding

Crowdfunding havde først sit akademiske gennembrud i 2011, som en naturlig følge af debatterne om USA’s crowdfunding-lov, Jobs Act Title III. Sideløbende havde CF-industrien nået et kritisk succesniveau. Det spørgsmål der indtil videre har optaget videnskaben mest er determinanterne for CF-succes. Typiske eksempler kan være studier om effekten af iværksætteres signalement overfor investorer og hvordan det påvirker iværksætterens CF-chancer. Der er lavet studier af non-profit projekter (Lambert og Schwienbacher, 2010),  social entrepreneurship (Lehner, O., 2012) og betydningen af sociale faktorer på crowdens adfærd og bidragsmønstrer (Burtch et al., 2011) samt deadline- og tilskuereffekter i løbet af funding-cyklussen (Kuppuswamy, V., & Bayus, B. L., 2013). Funding fra personligt netværk, familie og venner har afgørende betydning for rundens indledende indskud. Herefter stiger funding tilbøjeligheden med den akkumulerede kapital og kan føre til gruppe-adfærd. Accelerationen er særligt stærk hen mod rundens ende (Tucker, C., & J. Zhang, 2011), men kan omvendt modarbejdes af såkaldte tilskuer-effekter, hvor den enkelte først handler, når de andre gør (Kuppuswamy, V., & Bayus, B. L. , 2013). Signalement om exit-strategi har også effekt (Ahlers et al., 2012), s. 20).
 
Funding er meget skævt fordelt. Det er de færreste projekter (10%), der får de største beløb (63%) (Agrawal et al., 2013). Mere end 50% af projekterne er overoptimistiske og når ikke sine leverings-målsætninger (Mollick, E., 2013, s. 12). Forskere har også undersøgt afstands- og regionale effekter som hjemme-bias (Lin, M. & Viswanathan, S., 2013) samt investor-iværksætter co-location ligesom det er tilfældet i Silicon Vally. Studier peger på, at crowdfunding ikke er geografisk hæmmet (Agrawal et al., 2011) og at online platforme eliminerer afstands-relaterede økonomiske friktioner mellem iværksætter og investor – dog ikke social-relaterede friktioner (Agrawal et al., 2011, s. 17). Valg af CF-instrumenter har også fanget opmærksomhed, hvor der kan argumenteres for, at store kapitalbehov bedst dækkes med profit-sharing-instrumenter (Belleflamme et al., 2011). Et omfattende bidrag til spørgsmålet om, hvad der skaber CF-succes er værket The Dynamics of Crowdfunding: An exploratory study af Mollick (2012), der undersøger 48.500 CF-runders kriterier for succes eller fiasko og konkluderer bl.a. at personligt netværk og underliggende projektkvalitet er blandt succes-driverne.
 
Der kan nævnes 4 væsentlige fællesnævnere for de eksisterende CF-studier:

  • For det første er de først blevet publiceret indenfor de seneste 2-3 år.
  • For det andet har iværksætternes succesfaktorer i CF-markedet fået størst opmærksomhed.
  • For det tredje syntes selve equity-forgreningen overset. Emnet har mødt delvist opmærksomhed i studier om lovgivningsspecifikke udfordringer med equity crowdfunding (Burkett, E., 2011; Heminway, J. M., & Hoffman, S. R., 2010; Dorff, M. B., 2013) – herunder offentliggørelse af priser (Palmiter, Alan R., 2012), s. 427). Også kapitalmarkedsteorien bliver inddraget under temaer som markedsdesign (Agrawal et al., 2013), samt moral hazard og asymmetri (Schwienbacher, A. & Larralde, B., 2010, s. 10).
  • Endeligt er en fællesnævner for den eksisterende CF-litteratur, at der endnu ikke er udviklet et konsistent begrebsapparat.

 
 Referencer

  • Lambert, T. and Schwienbacher A. (2010). An Empirical Analysis of Crowdfunding, Available: http://www.crowdsourcing.org/document/an-empirical-analysis-ofcrowdfunding-/2458
  • Lehner, O. (2012, July). A Literature Review and Research Agenda for Crowdfunding of Social Ventures. In Research Colloquium on Social Entrepreneurship, 16th–19th July, University of Oxford, Skoll Center of SAID Business School UK.
  • Burtch, G., Ghose, A., & Wattal, S. (2013). An Empirical Examination of the Antecedents and Consequences of Contribution Patterns in Crowd-Funded Markets. Information Systems Research.
  • Kuppuswamy, V., & Bayus, B. L. (2013). Crowdfunding Creative Ideas: the Dynamics of Projects Backers in Kickstarter. SSRN Working Paper, http://papers. ssrn.com/sol3/papers. cfm.
  • Tucker, C., and J. Zhang (2011) “How does Popularity Information Affect Choices? A Field Experiment,” Management Science, 57(5), 828–842.
  • Kuppuswamy, V., & Bayus, B. L. (2013). Crowdfunding Creative Ideas: the Dynamics of Projects Backers in Kickstarter. SSRN Working Paper, http://papers. ssrn.com/sol3/papers. cfm.
  • Ahlers, G., Cumming, D., Günther, C., & Schweizer, D. (2012). Signaling in Equity Crowdfunding. Available at SSRN 2161587.
  • Agrawal, A. K., Catalini, C., & Goldfarb, A. (2013). Some Simple Economics of Crowdfunding (No. w19133). National Bureau of Economic Research.
  • Mollick, E. (2013): “The Dynamics of Crowdfunding: Determinants of Success and Failure, SSRN Working Paper, http://papers.ssrn.com/sol3/papers.cfm?abstract id=2088298.
  • Lin, M. and Viswanathan, S. (2013) Home Bias in Online Investments: An Empirical Study of an Online Crowd Funding Market . Available at SSRN: http://ssrn.com/abstract=2219546 or http://dx.doi.org/10.2139/ssrn.2219546
  • Agrawal, A. K., Catalini, C., & Goldfarb, A. (2011). The geography of crowdfunding (No. w16820). National Bureau of Economic Research.
  • Belleflamme, P., Lambert, T., & Schwienbacher, A. (2011, June). Crowdfunding: Tapping the right crowd. In International Conference of the French Finance Association (AFFI) (pp. 11-13)
  • Burkett, E. (2011). Crowdfunding Exemption-Online Investment Crowdfunding and US Secrutiies Regulation, A. Transactions: Tenn. J. Bus. L., 13, 63.
  • Heminway, J. M., & Hoffman, S. R. (2010). Proceed at Your Peril: Crowdfunding and the Securities Act of 1933. Tenn. L. Rev., 78, 879.
  • Dorff, M. B. (2013). The Siren Call of Equity Crowdfunding, ExpressO
  • Palmiter, Alan R. (2012) Pricing Disclosure: Crowdfunding’s Curious Conundrum. 7 Ohio State Entrep. Bus. L. J. 374-427 (2012). Available at SSRN: http://ssrn.com/abstract=2241833
  • Agrawal, A. K., Catalini, C., & Goldfarb, A. (2013). Some Simple Economics of Crowdfunding (No. w19133). National Bureau of Economic Research.
  • Belleflamme, P., Lambert, T., & Schwienbacher, A. (2010). Crowdfunding: An Industrial Organization, Working Paper.

Den ny finansieringscyklus

Det konventionelle billede af finansieringscyklussen er præget af en koordinering af uformelle investorer som familie, venner og business angels i de tidligste stadier samt formelle investorer som venturekapitalister i de senere stadier (Ullah & Taylor, 2007; Mac an Bhaird, C. 2010. s. 26). Hvis en venturekapitalist indgår i ejerkredsen vil de typisk dele den samlede investeringssum op i finansieringsrunder, der dækker finansieringsbehovet over en række strategiske stadier hhv. produktudviklings-, markedsførings- og vækststadiet. Crowdinvestoren indgår som en ny indskydertype i finansieringscyklussen. Dette er illustreret i figuren oven for, der er sammensat på baggrund af en lang række fortolkninger af livscyklussen i VC-litteraturen.
Vandret akse i figuren beskriver stadierne i projektets livscyklus fra idé-undfangelsen i tidspunkt T-10 til en antaget exit 10 år senere i tidspunkt T, hvor virksomheden evt. bliver børsnoteret og investorerne kan realisere deres afkast. Hverken den klassiske VC-litteratur (Plummer, 1987;  Sahlman, 2009), nyere studier (Mörch & Wasserman, 2002; Damodaran, 2010) eller praksis (Vækstfonden, 2012; Ernst & Young, 2012; EVCA 2007) giver entydige definitioner, der klarlægger forskellen mellem finansieringscyklussens forskellige stadier. Problemet ved denne uklarhed er, at det kan skabe anledning til forvirring og samtidig besværliggør sammenligningen af resultater mellem forskellige undersøgelser af stadier. Men da der er generelt konsensus om hvilke milepæle, iværksætteren forsøger at opnå indenfor de tidlige stadier, giver det mening at lade stadieinddelingen i figuren følge disse.
Pre-seed. Under pre-seed finansieres ideens opståen, vurdering og gennemførlighed for at opnå milepælen proof-of-innovation.
Seed stage. Seed stage er det stadie, hvor kapital indskydes for at understøtte forskning, evaluering og udvikling af idéen og indledende forretningskoncepter. Dette er for at opnå proof-of-koncept og stadiet er ofte domineret af business angels. Start-up er det stadie, hvor kapital indskydes for at understøtte virksomhederne i produktudvikling og indledende markedsføring. Virksomhederne kan være i startprocessen eller have været etableret i kort tid, men endnu ikke have solgt deres produkter kommercielt. Målet er at opnå proof-of-business og her møder opstartsvirksomheden øget tilslutning blandt VC’ere.
Early growth. Ved early growth indskydes kapital for at understøtte vækst og ekspansion for en virksomhed, der går i break-even eller går mod positive resultater. Kapital kan benyttes til at øge produktionskapaciteten, markeds- eller produktudvikling og/eller til at understøtte en forøgelse af egenkapitalen. Her forberedes virksomheden til vækst og proof-of-scale.
Later growth. Later growth er, når virksomheden evt. er moden til opkøb af en strategisk partner eller en børsnotering.
 
Figurens lodrette akse beskriver følgende 3 karakteristika ved finansieringscyklussen:

  • Analysemetoder: viser vægtning af investorers investeringsgrundlag på en skala mellem 1 og 5, der ændrer sig fra strategiske analyser til kapitalværdibaserede modeller i takt med selskabets vækst/udvikling (Mörch, E., & Wassermann, N., 2005)
  • Finansieringskilder: viser koordineringen og størrelsen af investeringer fra iværksætteren selv, familie og venner, crowdinvestoren, business angels, venture kapital fonde og private equity branchen. Crowdinvestoren (markeret med grønt) skønnes at investere 0,4-1,3 mio. kr. primært indenfor stadierne start-up (40%) og early-growth (30%) målt på antal fuldtegninger (Søgaard, Frederik, 2013) . Måles på investeringsstørrelse er crowdinvestoren mindst lige så eksponeret i later growth som de forrige to stadier (Søgaard, Frederik, 2013). Friends, family & fools og business angels tager begge skikkelse af crowd investoren, hvorfor crowdinvestoren lapper over de to øvrige i figuren.
  • Økonomi: viser udviklingen i profit- og cashflow, der starter i minus (kendt som “Valley of Death”) grundet initialomkostninger og ingen eller minimal omsætning efterfulgt af break-even og evt. positive cash flow i løbet af de senere faser, såfremt overskuddet vokser hurtigere end re-investeringerne. Figuren inkluderer også investorers typiske afkastkrav i de tidlige stadier af en virksomheds livscyklus.

 
Referencer: 

  • Ullah, F., Akbar, S. and Taylor, P. J. (2007) Spin-offs, Stages of Growth and Funding Issues: Some UK Evidence, International Journal of Entrepreneurship and Innovation Management, Vol. 7, No. 6, pp. 524-540.
  • Mac an Bhaird, C. (2010). SME Financing: A Life Cycle Approach. In Resourcing Small and Medium Sized Enterprises (pp. 23-43). Physica-Verlag HD.
  • Plummer, James L., (1987) QED report on venture capital financial analysis, QED Research, Inc., Palo Alto, CA,
  • Sahlman, A. (2009): A Method For Valuing High-Risk, Long-Term Investments: The “Venture Capital Method, Harvard Business School
  • Mörch, E., & Wassermann, N. (2005). Investering i og værdiansættelse af nyopstartede virksomheder: En empirisk undersøgelse. Ledelse & Erhvervsøkonomi, 66(2), 85-102.
  • Det danske marked for venture kapital, 2012, Vækstfonden
  • Ernst & Young (2012): Evaluering af Vækstfonden
  • Guide to Private Equity and Venture Capital for Entrepreneurs, 2007, EVCA
  • Søgaard, Frederik (2013). Master thesis: Equity crowdfunding – hvordan kan danske privatinvestorer få succes som crowdinvestorer?
  • Stiernblad M, Skoglund E, Bengtsson O. (2013) The future of equity Crowdfunding–Is “The crowd” capable of good investment?

 

Guide: Har dit projekt "crowdfunding fit"?

Et spørgsmål jeg ofte støder på blandt iværksættere og nye medlemmer er om deres projekt egner sig til crowdfunding. I min daglige egenskab af “venture scout” screener jeg et væld af forskellige projekter og det hænder i stigende grad, at jeg må henvise til crowdfunding. Mange projekter, der ikke lige matcher business angel eller VC-kriterier, får tilbagemeldingen “det her er jo et typisk Kickstarter-projekt”. Men hvad er et typisk Kickstarter projekt? Kickstarter har haft 188.000 projekter igennem maskinen, hvoraf 73.000 er nået i mål. Det er svært at generalisere over, hvilke projekter der egner sig bedst eller har størst succesrate, når éns forestillinger om “crowdfunding fit” gentagende gange udfordres af af alt fra en kartoffelsalat til en multifunktionel køleboks. Men jeg tillader mig alligevel at tegne nogle generelle linjer baseret på personlig erfaringer og statistik fra Kickstarter.

Eksempler på crowdfunding fit 

(reward-crowdfunding)

  • Løser et praktisk hverdagsproblem eller udækket behov (Sitpack)
  • Har et unikt design (The Worlds Thinnest Watch)
  • Er nørdet, skørt – måske en smule vanvittigt (Emotiv)
  • Vækker kult-effekt eller nostalgi (Hendo Hoverboard)
  • Kan trække på en medlemsskare, der er opbygget på forhånd (Cph Boulders)
  • Er underholdende (Potato Salad) og samtidig brugbart (The drinking jacket)
  • Lader støttere føle at de gør en samfundsmæssig forskel (Solar Roadways)
  • Tilbyder en innovationshøjde, der er værd at vente længe på (The Dash)
  • Lav kompleksitet – er til at forstå, håndgribelig og ikke for videnstungt
  • Er realisérbart
  • Har bred appel eller
  • Henvender sig til et konkret community/publikum/målgruppe med online tilstedeværelse (Fingersurfers)
  • Kvaliteten af produkt og team er tydelig

Ovenstående viser hvor stor en procentvis andel af de lancerede Kickstarter-projekter, der når sit crowdfundingmål. Der tegner sig et billede af, at projekter i den kulturelle afdeling har større chancer på Kickstarter i forhold til teknologi eller spil. En årsag er, at kulturelle projekter typisk rejser mellem 6000 og 60.000 kr., hvilket er til at overkomme i forhold til teknologi-kategorien, hvor det beløbsmæssige ambitionsniveau ofte er højere. Se figuren længere nede.

Ovenstående figur viser antallet af Kickstarter-projekter, der har rejst en mio. dollar (eller ca. 6 mio. kr.) Det ses, at spil, teknologi og design har de største successer målt på beløb til trods for, at disse grupper har lavest succesrate. Med andre ord kan det konkluderes, at spil-og teknologiprojekter har “high risk, high reward”. Ydermere bemærkes det, at design-projekter er top 3 gruppe i 6 millioner-klassen og samtidig har en relativt høj succesrate på 37%. Til sammenligning har teknologi en succesrate på 28%. Således ligger design-projekter i et softspot med relativt høj reward og lav risiko.

Høj succesrate blandt kulturelle projekter skyldes lave kapitalbehov

Ovenstående figur viser hvordan succesfulde crowdfundingkampagner fra Kickstarter fordeler sig på forskellige beløbsintervaller og kategorier. Det ses, at kulturelle projekter som musik, film, kunst, publisering og teater hyppigst har rejst mellem 6000 og 60.000 kr. Projekter der har rejst 600.000 kr. og op efter er en sjældenhed men hænder primært indenfor design, fotografi, teknologi og spil.

Offentlig vs privat finansieringsrunde
I vurderingen af et projekts crowdfunding-fit bør man også tage højde for om kapitalbehovet ligeså godt kan dækkes ad alternative kilder. Bør jeg spørge alle på de sociale netværk om penge og eller målrette mit budskab mod en lukket kreds af velhavere? Er mit projekt bedst tjent uden for offentlighedens søgelys eller kunne det gavne at indrage flest muligt kunder, brugere og investorer på et så tidligt tidspunkt som muligt? Visse projekter kan være mere værd ved at blive bevaret i det skjulte og andre skulle forlængst have været ude i crowden, hvis de havde fået muligheden. Graden af informationsfølsomhed er en vigtig beslutningsparameter. Kommunikationen på crowdfunding-profilen skal justeres et sted mellem informationshensyn og konkurrencehensyn. På den ene side er det vigtigt at tilbyde sine støttere et solidt informationsgrundlag at træffe en støtte-beslutning ud fra. Profilens detaljerigdommen fremmer både troværdighed og gennemsigtighed og i sidste ende troen på, at det nok skal lykkes. Der er jo ingen grund til at støtte et projekt, som man tvivler på vil lykkes.
 
Hvis konkurrenterne stjæler ideen?
På den anden side er der konkurrenter i større og ressourcestærke virksomheder, der får glæde af at anvende crowdfunding-platforme til at evaluere og få gratis og værdifuld information om hvilke innovationer eller produkter, der ser lovende ud. F.eks. har teknologi-giganter som Apple og Samsung fået meget konkrete detaljer om, hvor mange tålmodige kunder, der gemmer sig i markedet for trådløse headphones (The Dash) eller trådløs HDMI (Airtame).
Læs om beskyttelse af din opfindelse eller design.
Men hvis det faktisk hænder, at dit koncept bliver kopieret af en større spiller på markedet, så behøver det ikke nødvendigvis være dårligt. Crowdfunding-dokumentaren Capital C beretter om Freaker, som vandt stor popularitet på Kickstarter med deres mønstrede strømpe til funky påklædning af flasker (i USA må man jo ikke rende rundt på gaden og vise sprut-flasken frem). Det hændte, at deres idé blev direkte kopieret og Freaker-teamet var ikke ligefrem typerne, der går i retten med stramt slips eller aggressivt forsvarer sine markedsandele. Men det var deres ca. 2000 backers til gengæld, der satte efter konkurrenterne med digital mobning, tilsvining og dårlig PR indtil konkurrenten trak kopien tilbage og senere hen blev distributør af Freaker.
 
Underskoven – market gap eller market crap?
Traditionelt set bærer venture markedet præg af, at kapitalsøgende projekter cirkulerer rundt i underfladen – udenfor offentligheden. En stor del af iværksætterne bag disse projekter, har formentlig ingen grund til at investere tid og ressourcer i at forberede en investeringskampagne og markedsføre sig over for mange investorer i det offentlige rum, når de lige så godt kan gå målrettet efter én tung investor i det private eller etablerede økosystem. Men det er ikke alle iværksættere, der har gode chancer med én investor eller ønsker sit projekt reduceret til et emne i en større sagsbehandlingsmaskine hos VC-fonde, BA-netværk eller offentlige fonde med strikse investeringskriterier. Og det er heller ikke alle projekter, der matcher de professionelle aktørers investeringsstrategier. De projekter må søge andre veje og nu har de mulighed for at søge op til overfladen.

Et naturligt skridt i raffineringsprocessen 
I de seneste par år, har vi set en voksende underskov af projekter bevæger sig op til overfladen og jeg erfarer, at disse projekter nemt ligger under for fordomme om, at “de er alt skidtet”, der flyder op. Gør det projekterne til dårlige projekter eller “rest-produkter”, fordi de “dumpede testen” hos de professionelle investorer? Visse projekter er ikke modne til hverken business angel kapital eller venture kapital og derfor flyder de op til offentligheden, som kan få lov at give en “second and last opinion”. Herefter dvs. når crowdfunding-kampagnen er endt succesfuldt, har modtaget kreativ kapital, “proof-of-sale” og støtterne har modtaget deres reward, ejerandel eller ydelser, så vender projektet før eller senere tilbage til underfladen for igen at forsøge sig med “smart money”. Et eksempel er Yoogia. Andre cirkulerer rundt flere gange mellem crowden og privatinvestorerne som f.eks. Vavuud og enkelte går direkte fra overfladen og op i et endnu højere luftlag: Børsnoteringen (se ReWalk).
Demokratisk udvælgelsesproces 
Jeg ved af erfaring, at der er mange penge, der venter på at blive investeret og der er rigtig mange projekter, der venter på at modtage investeringerne. Desværre er det yderst få projekter, der er af sådan kvalitet (top kompetencer, testet forretningsmodel, gode skalleringsmuligheder mv.), at investorerne tør være med eller investere for mange timer i videre screening, interviews eller due diligence. Der etableres årligt ca. 18.000 nye virksomheder i Danmark, hvoraf en lille del (lige nu kun ca. 6% – svarende til ca. 1000 start-ups) før eller senere søger kapital uden om bankerne. Det må forventes at denne gruppe vokser så længe bankkassen er lukket for hver anden start-up sammenholdt med at det er blevet nemmere og billigere at stifte virksomhed (læs om Iværksætterselskaber – disse har resulteret i vækst i nyetablerede selskaber).

Til den voksende pulje af uden-om-banken projekter er der på landsplan allokeret begrænset tid, ressourcer og kompetencer til at udvælge, hvilke projekter der fortjener en form for støtte. Her kan crowden spille en vigtig rolle i at få effektiviseret og demokratiseret udvælgelsesprocessen.